”Vi har været igennem tre år, og nu har vi ét tilbage”.

Skoleleder Mette Arnth Vadsager står i Overhusets aula på Kildebjergskolen i stationsbyen Mørkøv i Nordvestsjælland foran alle skolens 6.-9.-klasser. Det er onsdag, som er blevet skolens ugentlige temadag, som lærerne fleksibelt bruger efter eget ønske. 

I dag har Mette Arnth Vadsager og lærerne sat frihedsforsøget på dagsordenen for skolens store klasser. For Kildebjergskolen ligger i Holbæk Kommune, hvor skolerne ligesom i Esbjerg Kommune siden 2021 har deltaget i frihedsforsøget.

”Vi har sammen med jer lavet en masse ting. Men vi har brug for at høre, om vi har fået det hele med, og om der er noget, vi kan gøre endnu bedre”, meddeler hun forsamlingen af elever.

Det er vigtigt, at dagen ligger tidligt på skoleåret, så der rent faktisk er tid til at arbejde med elevernes ideer. Med en projekter viser Mette Arnth Vadsager en lang liste af tiltag, som skolen foreløbig har sat i gang under forsøgets foreløbige tre år.

Kortere skoledag.

Senere mødetider mandag og fredag.

De ugentlige temadage.

Fleksibel skolestart.

Juniortræner-valgfag. 

Venskabsklasse. 

Og meget andet.

Selvom i dag handler om at være begejstret over endnu et skoleår, hvor ambitionen er at få mest mulig ud af friheden, lægger Mette Arnth Vadsager og lærer Lene Klaner Jørgensen, som står for rammesætningen af dagen, ikke skjul på, hvor meget de ærgrer sig over, at friheden bliver indskrænket fra næste skoleår.

AMR: Vi har fået det pædagogiske ansvar tilbage

Hele skolen har det seneste år været særdeles aktiv i forsøget på at gøre politikerne opmærksom på begejstringen. 

Og indsatsen har på nogle punkter båret frugt, påpeger Mette Arnth Vadsager. For i den nye landsdækkende skoleaftale fra foråret er der ”elementer, hvor der nærmest står Kildebjergskolen med småt”.

”Det ved jeg, for det har ordførerne fortalt mig”, fortæller Mette Arnth Vadsager.

Opgave: Kom med 3 ønsker til en bedre skole

Elevenernes opgave er i dag klassevis at komme med tre ønsker til nye tiltag, der kan gøre skolen til et endnu bedre sted at være. Eller som lærer Lene Jørgensen energisk formulerer det:

”Vær med til at gøre det sidste år til det bedste år, så vi kan gøre skolen til ikke bare at være Danmarks bedste skole - men verdens bedste skole”.

De to slutter morgenens oplæg med at affyre to konfettirør. Der skal ikke herske tvivl om, at skolen virkelig tager elevernes ønsker seriøst.

Spørger man Clara fra 8.g og Mejse fra 8.f, er de da heller ikke i tvivl om, at der bliver lyttet meget til deres og de andre elevers stemmer.

”Det kan lyde helt urealistisk, men vi har fået, alt hvad vi har peget på”, siger Mejse.

Elevrådet har fået en helt ny betydning

De to sidder begge i elevrådet og er også elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen. Her har de oplevet, at især elevrådsmøderne har fået en helt ny betydning.

”Før i tiden kunne vi bruge elevrådet til at pege på, at der var brug for nogle nye fodbolde. Nu kan vi faktisk ændre ting, der betyder noget. Vi har ønsket os kortere skoledage, senere mødetider, en række ting til skolegården, en ny ungdomsklub. Og vi har fået det hele”, fortæller Mejse.

De ærgrer sig begge over, at frihedsforsøget slutter om et år.

Lærer: Vi når det samme på kortere tid

”Det er nederen. Man kan slet ikke forestille sig at gå tilbage til, som det var før. Jeg gik lige så lang tid i skolen, da jeg var 10 år, som jeg gør nu i 8. klasse. Det er vildt at tænke på”, fortæller Clara.

”Frihedsforsøget har gjort, at skolen ikke føles som et fængsel. Vi går i skole mange timer hver dag, så det betyder så meget, at vi kan gøre det til det bedst mulige sted”, tilføjer hun.

Har flere gange talt med politikere

De har begge bidraget til skolens ambition om at gøre det helt tydeligt for politikerne, at skolen er blevet et bedre sted under frihedsforsøget.

Først med et brev til undervisningsministeren, dernæst ved at tage turen til gårdspladsen ved Christiansborg, og siden var Clara med Mette Arnth Vadsager og skolebestyrelsesformanden til foretræde hos politikerne i undervisningsudvalget på Christiansborg.

”Jeg tror, at det har gjort indtryk på dem, men bare ikke nok”, siger Clara, inden Mejse supplerer.

”De tænker sikkert, at det bare er, fordi vi er børn, og at vi jo bare er én skole ud af mange Vi kan ikke forstå, hvorfor alle skoler ikke bare kan få lov til at gøre som os”, siger hun.

Dagene må gerne blive endnu kortere

Begge føler de sig heldige over, at deres skole har været med i frihedsforsøget, og så er de ikke i tvivl om, hvad de godt kunne tænke sig af nye initiativer her på år fire: 

Endnu kortere dage og flere dage med senere mødetid. Og også gerne endnu flere ture ud af huset.

Deres ønsker viser sig at gå helt i spænd med de andre elevers. Da eleverne mødes igen til opsamling i aulaen, går ét ønske igen hele vejen rundt. Dagene må gerne blive endnu kortere.

”Det betyder så meget, at man kan komme hjem og slappe af, og at der er tid til fritidsaktiviteter”, forklarer Clara.

Hun og Mejse og de andre elevrådet skal i den kommende tid arbejde videre med de mange ideer og ønsker til nye tiltag.