En bombe under folkeskolen. Så
klart tegnede lærernes formand i marts billedet af den økonomiske situation ude
i kommunerne.
Siden gik lærerkredsene i
landets seks største byer sammen i et fælles opråb om den trængte økonomi. Et opråb,
der tirsdag blev besvaret i et fælles brev fra de ansvarlige skolepolitikere i
de seks byer med budskabet: ”Vi deler jeres analyse af behovet for
investeringer”.
Onsdag valgte skolens parter så også
at gå i sammen i endnu et brev, hvor de blandt andet pegede på, at der sidste år var budgetoverskridelser på skoleområdet i 87 af 98 kommuner.
Og ringer man til politikere
rundt om i landet, står de nærmest i kø for at fortælle om situationens alvor.
Sparer hele vejen rundt
I Frederikshavn beskriver den
socialdemokratiske borgmester Birgit Hansen kommunens
økonomi for så presset, at ”vi skærer ikke længere ind til benet, vi skærer i
marven nu”.
Ligesom i resten af landet er
den nordjyske kommune især presset af stigende udgifter til det specialiserede
område.
På skoleområdet betyder det i
Frederikshavn, at man har været nødsaget til at afskedige 24 lærere og pædagogisk
personale. Men borgmesteren understreger, at det er hele vejen rundt i kommunens
budget, at pengene ikke længere rækker.
”Det er ikke sjovt at være med
til at afskedige og finde besparelser. Det gør vi også på ungeindsatser, og det
gør vi også på sosu-området. Og det gør vi også på Park og Vej”, siger Birgit
Hansen, som også sidder i KL's bestyrelse som formand for klima- og miljøudvalget.
Borgmester: Vi må spørge os selv,
hvor vi er på vej hen
Hun mener, at udgifterne er blevet
så store, at kommunerne ikke vil være i stand til at fastholde det nuværende
serviceniveau på de centrale velfærdsområder.
”Jeg mener, at vi står ved en
milepæl, hvor vi må spørge os selv, hvor vi er på vej hen. Vi bliver simpelthen
nødt til at tale højt om, at vi står et sted, hvor borgerne kalder på højere
service og flere hænder. Men virkeligheden er, at vi bliver nødt til at skære
ned på servicen”, siger hun.
Kan det løses ved de nuværende
økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL, eller skal der mere til?
”Der er brug en større debat om,
hvor vi er på vej hen. Det kan godt være, at vi kan få en pulje, men det
handler om noget meget mere grundlæggende. Så man kan spørge, om der er noget,
vi skal af med”, siger den nordjyske borgmester og peger på, at det kan blive
nødvendigt at indsnævre de kommunale opgaver.
”Vi er oppe på et
diskussionsniveau, hvor man med rette kan stille spørgsmålet, om kommunerne fremover kun skal koncentrere sig om dagtilbud, folkeskolen og
ældre- og handicapområdet. For vi er sat i verden for de kernekommunale
områder, og vi kan ikke blive ved med at klippe en hæl og hugge en tå”, siger
Birgit Hansen.
København: Vi kan ikke sikre stabil
finansiering af skolerne
I
landets hovedstad sendte Enhedslisten, Konservative, SF og Venstre mandag en
fælles udtalelse ud om, at der ikke er mulighed for at ”sikre
stabil og robust finansiering af Københavns skoler og institutioner”.
Ligesom i resten af landet oplever
København stigende udgifter, som samlet har ført til uforudsete udgifter for
114 millioner kroner.
Borgerrepræsentationen har derfor blandt andet besluttet,
at alle skoler og daginstitutioner skal finde besparelser fra 0,75 procent. Og også
administrationen skal spare.
Ifølge
børne- og ungdomsborgmester i København Jakob Næsager (K) er besparelserne så
store, at de vil kunne mærkes af de københavnske børn.
”Foreløbig er rammebesparelserne kun etårige, men udgifterne
forsvinder jo ikke bare, hvis ikke der sker noget. Indtil videre betyder det
også, at vi må udskyde vedligeholdelse af skolerne og planlagte indkøb”, siger
borgmesteren.
Borgmester til Mette Frederiksen:
Vis at du er børnenes statsminister
Han
kritiserer Folketinget for at løbe fra de store ekstraregninger, kommunerne
netop nu kæmper med at dække ved at finde besparelser på blandt andet på
skoleområdet.
”Der er en lang række bunde udgifter, vi
ikke kan styre. Vi har fx ingen indflydelse på, hvor mange børn der får stillet
en diagnose. Men når de gør, følger der automatisk en masse ekstratilbud med
som fx en friplads til fritidsordning og transport. Der er også kommet ekstra
mange udlændinge til landet, der skal i modtagerklasse. Alt sammen udgifter, vi
ikke har fået flere penge til at dække”, siger han.
Står det til Jakob Næsager, bør
Folketinget dække de udgifter, kommunerne ikke selv har nogen indflydelse på.
”Vi synes ikke, det er fair, at regeringen giver os en lovbunden
regning, vi ikke har indflydelse på, og som vi ikke har råd til at betale.
Derfor appellerer vi nu på det kraftigste til, at statsministeren står ved sin
selverklærede titel som børnenes statsminister. Ellers løber hun og regeringen
fra ansvaret”, siger han.
Sønderjyske politikere tog til
Christiansborg
I Sønderborg Kommune er øgede
udgifter på socialområdet skyld i, at der sidste år først skulle spares 5
millioner på skoleområdet, og siden er alle skoler blevet bedt om at finde besparelser
for én procent.
Og næste år skal der muligvis findes over 30 millioner kroner på børne- og uddannelsesområdet, oplyser formanden for udvalget Jesper Smaling (S).
Sammen med formanden for social, senior- og handicapudvalget tog han for
tre uger siden turen til Christiansborg for at gøre opmærksom på de store økonomiske
udfordringer.
I et såkaldt foretræde for socialudvalget
gjorde de to udvalgsformænd det klart, hvor alvorlig situation er.
”Her forklarede vi blandt andet,
at udgifterne til anbringelser på tre år er steget med knapt 42 millioner om
året fra 178 til 220 millioner. Det er en voldsom stigning".
"Vi vil rigtigt
gerne prioritere vores folkeskoler og daginstitutioner, men når udgifterne stiger,
og der er indtil videre ikke er fulgt penge med fra Christiansborg, så bliver konsekvensen, at det går udover vores skoler og dagtilbud”, siger børne-
og uddannelsesudvalgsformand Jesper Smaling (S).
Tror du, at det har gjort en
forskel, at I mødtes med udvalget?
”Jeg håber, at det har været med
til at så nogle frø til de nuværende økonomiforhandlinger, og man har lov til
at bevare håbet, indtil der er nogen, der slukker det. Håbet er dog desværre blevet
slukket ved forhandlingerne de seneste to år”.
”Men jeg må også sige, at jeg har
svært ved at forstå, hvorfor vi skal reducere vores velfærd og skære på vores
skoler, dagtilbud, offentlig transport og alt muligt andet, vi ikke kan lide,
når den nationale økonomi er så sund, som regeringen giver udtryk for”, siger
han med henvisning til, at finansministeren tirsdag opjusterede forventningerne
til det finanspolitiske råderum frem mod 2030 med 16 milliarder.
