89 lærere har i løbet af januar og februar fået at vide, at der ikke er arbejde til dem på deres skole til næste skoleår. Det viser en opgørelse fra Danmarks Lærerforening, og det er rigtig mange, hvis man sammenligner med årene før. I løbet af hele 2021 blev 104 lærere varslet afskediget, mens 175 lærere fik den samme besked i 2022.

Udviklingen på bare to måneder er voldsom og alvorlig, mener Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF).

“Det bekymrer mig stærkt, da besparelserne har betydning for både undervisningen og arbejdsmiljøet ude på den enkelte skole”, siger han.

Radikale efter lærerfyringer: Sæt en milliard af til lærergaranti

Når en lærer bliver varslet afskediget, kan det skyldes, enten at elevtallet er faldende, at der er sket et overforbrug, eller at kommunen sparer på skoleområdet, og at der derfor ikke er råd til lærerens ansættelse længere. I Danmarks Lærerforening har man spurgt lærerkredsene, hvordan økonomien ser ud på skolerne i kommunerne, og Thomas Andreasen er da heller ikke i tvivl om, at det store antal fyringer i år skyldes, at kommunerne skal spare.

Folkeskolens leder: Et frygtsomt forår

“Når jeg ser på antallet af fyringer og sammenlægger det med, hvad jeg har hørt fra vores kredse, viser det tydeligt, at der lige nu er et enormt stort pres på kommunernes økonomi”, siger han og fortsætter:

“Mange kommuner har oplevet stigende priser og større energiudgifter i løbet af 2022. Derudover er udgifterne til ældre- og specialområdet også steget mange steder. Det ender desværre i sidste ende med at gå ud over folkeskolerne”.

Derfor mener Thomas Andreasen, at det er nødvendigt hurtigst muligt at sætte en ramme for, hvor meget kommunerne kan spare på skoleområdet.

“Vi er nødt til at sikre, at der er en økonomisk ramme, så lærerne og folkeskolen kan løfte de opgaver, de skal, og som er så vigtige for eleverne”.

Lærere må løbe hurtigere

Slagelse Kommune er en af de kommuner, der i den grad har måttet finde sparekniven frem. I alt skal kommunen spare 323 millioner kroner i løbet af 2023. På skoleområdet betyder det blandt andet, at fem skoler skal lukke til august, og at tolv lærere skal fyres, fortæller næstformand i Slagelse Lærerkreds Stine Leschly Schultz.

Hun peger på, at besparelserne betyder, at lærerne kommer til at have flere elever i klasserne efter sommerferien. Derudover frygter hun, at fyringerne går ud over lærernes forberedelsestid.

“Det er meget vigtigt, at der på den enkelte skole kommer en god dialog med ledelsen om, at man ikke kan nå det samme antal opgaver som sidste år. Ellers er der kun et sted at finde ekstra tid fra, og det er forberedelsestiden”, siger Stine Leschly Schultz, som også er bekymret for, hvad fyringerne kommer til at betyde for arbejdsmiljøet på skolerne. Særligt fordi mange ledige lærerstillinger i kommunen ikke er blevet genbesat.

“Jeg synes, det er vigtigt at nævne, at der i kommunen er et skyggetal i forhold til de stillinger, der ikke er blevet genbesat. Det gør det meget svært at danne sig et overblik over, hvor mange lærere vi kommer til at mangle ude på skolerne”, siger Stine Leschly Schultz.

“Men der er ingen tvivl om, at de, der er tilbage, skal løbe hurtigere”.

Specialområdet stikker af

I KL følger man også med i kommunernes strabadser for at få økonomien til at hænge sammen, fortæller cheføkonom Morten Mandøe. Han peger på, at kommunerne blandt andet er pressede af, at de skal bruge langt flere penge på specialområdet end tidligere. Tal fra KL viser blandt andet, at kommunerne forventer at bruge omkring en halv milliard mere på specialområdet i 2023 sammenlignet med året før.

“Hos KL har vi det synspunkt, at der er brug for at styrke det brede fællesskab, så det i højere grad kan rumme mange forskellige børn. Vi skal have skabt en skole, der er børneparat, så flere børn kan blive en del af fællesskabet her. Derfor er det et problem, at flere elever sendes på specialskoler, og at udgifterne til specialområdet generelt har været så voldsomt stigende”, siger Morten Mandøe.

Samtidig har inflationen gjort det svært for kommunerne at overholde de budgetter, de fik vedtaget i 2022.

Lokale lærerkredse advarer: Nye besparelser rammer skolerne i år

“Krigen i Ukraine har betydet store prisstigninger for kommunerne. Det var allerede en udfordring sidste år, og det fortsætter også i år. Derfor er mit bud også, at mange kommuner er nødt til at genbesøge deres budgetter for at finde endnu flere besparelser”, siger Morten Mandøe.

Frygter flere fyringer

Netop genåbningerne af budgetaftalerne kan gøre arbejdsmiljø- og organisationsformand Thomas Andreasen ekstra bekymret. Han frygter, at vi kun har set begyndelsen på et år, hvor rigtig mange lærere kan miste deres job.

“Det kan ende med at blive ret voldsomt”, siger han. “Hvis en skole skal fyre lærere, men stadig har det samme antal elever og opgaver, lægger det et enormt pres på de lærere, der er tilbage. Det kan komme til at gå ud over skolernes evne til at løfte inklusionsopgaven og til at øge trivslen blandt eleverne, og det kan i sidste ende føre til sygemeldinger, stress og lærere, der søger andre steder hen”.

I Jammerbugt Kommune har politikerne været nødt til at genåbne 2023-budgettet for at finde besparelser for 36,6 millioner kroner. På skoleområdet skal der spares omkring to millioner kroner, fortæller formand for Midtvendsyssel Lærerkreds Kirsten Tranekær.

På almenområdet skal der findes en million kroner, mens kommunen på inklusionsområdet vil spare 500.000 kroner. Derudover skal der også spares 300.000 kroner på skolernes indsats omkring dansk som andetsprog – samtidig med at ekstrabevillingen for tosprogede elever bliver sænket.

“Der er ikke varslet fyringer endnu. Men vi er sikre på, at de kommer til foråret, når skolerne har fået et overblik over, hvilke resurser der er til rådighed næste skoleår”, siger Kirsten Tranekær.

En af de ting, der har presset økonomien i Jammerbugt Kommune, er udgifterne til specialområdet. Men at spare på almenområdet er ikke en bæredygtig løsning, understreger kredsformanden:

“Der kommer ikke til at være resurser til at have to lærere i klasserne. Og med færre lærere kommer de til at skulle løbe hurtigere for at løse de opgaver, der er på skolen. Det gælder også de møder, hvor man forsøger at hjælpe de børn, der har det svært”, siger hun.

Kirsten Tranekær kalder det derfor “skruen uden ende”. For hvis eleverne ikke får den hjælp og støtte, de har brug for i folkeskolen, ender flere med at skulle sendes på specialskole:

“Det kan også ende med at have en negativ betydning for de klassekammerater, der sidder sammen med en elev, der mistrives i folkeskolen”.