Undervisningsministeriet har ud fra statistiske beregninger af effekten af elevers familiebaggrund fastsat den såkaldte socioøkonomiske reference - det karaktergennemsnit, som en given elevgruppe 'burde' få. Eleverne på 43 skoler får dårligere karaktergennemsnit end forventet. De har, hvad ministeriet kalder dårlig 'løfteevne'.

Dagbladet Politiken offentliggjorde forleden en liste over de 11 skoler, der er placeret lavest på ranglisten med omkring et helt karakterpoint dårligere resultater end forventet. En af skolerne er en specialskole, og tre af skolerne er overbygningsskoler, der kun har elever fra 7.-10. klassetrin. En fjerde skole har 0.- 10., men får mange nye elever i 7. klasse. Det har betydning for en årgangs karaktergennemsnit, mener sociolog, statistiker og forsker i social arv på Københavns Universitet, Kristian Bernt Karlson.

"Overbygningsskoler er en bestemt skoletype med elever, der måske har valgt at flytte fra en anden skole. Og der kan være elever, der skifter på grund af noget psykisk, for eksempel mobning, som ikke kan regnes med i modellen, der regner den forventede karakter ud.", siger han.

Det vil ifølge Kristian Bernt Karlson give den nye overbygningsskole en dårlig løfteevne i statistikken.

Overbygningsskoler skal ekskluderes

Forskeren ser en tendens i, at nogle af de lavest rangerede skoler er overbygningsskoler. Men han vil ikke påstå, at elevsammensætningen er den eneste årsag på alle skolerne, for han mener ikke, der er belæg for at putte alle eleverne i overbygningsskoler i en 'personlige problemer'-kategori.

Igen: Avis bringer liste over skoler, ministeriet holder øje med

Kristian Bernt Karlson lægger i stedet vægt på, at i den samlede 'løfteevne'-statistik, er det efterskolerne, der har den største andel af skoler, som har en negativ løfteevne, altså hvor karaktergennemsnittet er lavere end forventet. Nemlig 24 procent. Til sammenligning er folkeskolens andel fem procent. I det lys mener Kristian Bernt Karlson, at analysen burde hive overbygningsskoler ud som en separat type ligesom efterskolerne eller inkludere den som faktor i den forventede karakter.

"Efterskoler er et godt eksempel på, hvor stor betydning det har, når eleven vælger at tage det sidste skoleår et andet sted", siger Kristian Bernt Karlson.

'Skoleskift koster'

Det er Brian Jørgensen, der er skoleleder på Tre Falke Skolen på Frederiksberg, enig i. Tre Falke Skolen blev i sidste uge bragt som et dårligt eksempel i Politiken, fordi skolen har en negativ løfteevne på -0,7 procentpoint, altså næsten en hel karakter. Skolelederen mener, det skyldes, at overbygningsskolen tiltrækker elever, der er i en negativ spiral.

Debat: Alle For Én Mod Mobning (af elever, lærere og ledelse på skolerne), Thrane

"Ethvert skoleskift koster noget. Og når man starter hos os, så er det, fordi man gerne vil ud af en negativ rolle, man har fået på sin gamle skole, og som hæmmer ens faglighed eller trivsel. Det er derfor rigtig positivt at skifte skole, men vi kan se, at der går noget tid, før fagligheden kommer på rette spor", siger Brian Jørgensen og påpeger, at eleverne på skolen i gennemsnit får 0,8 karakterpoint højere end sidste år.

Forskningschef i Cepos Henrik Christoffersen mener, lige meget hvilken type skole det er, at ledelse og lærere skal gøre det bedre. (Rettet 24/08 kl. 09:17, redaktionen)

"Tallene siger noget om, at disse skoler ikke har gjort nok for eleverne. Og selvom eleverne kun går der kort tid, så har skolen stadig mulighed for at løfte dem. Og det har de så ikke gjort", siger Henrik Christoffersen og opfordrer til, at skolerne ikke skal tage placeringen som en dom, men prøve at vende det om til en opmuntring til at udvikle sig.

Skoler tager andre skolers ansvar

Professor: Skolerne er statistisk set lige gode 

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal mener ikke, at der er taget højde for skoleskift i ranglisten. Han mener, der kan være en overrepræsentation af svage elever i overbygningsskoler i områder, hvor mange elever skifter til privatskole efter 6. klasse.

"I Københavnsområdet er der en tradition for, at de stærke elever skifter til privatskole i overbygningen, og så bliver klientellet jo skævt", siger Claus Hjortdal.

Derfor mener skolelederformanden ikke, at man kan udråbe Tre Falke Skole til at være dårlig.

Hvis skolen først får eleven ind i 7. klasse og så bliver ranglistet dårligt eller godt på basis af en skolegang, eleven har haft på en anden skole, så kan den skole ikke nødvendigvis tage skylden for det, mener Claus Hjortdal.

"Du kan have haft en elev et par år på en overbygningsskole, og så skal du stå til regnskab for elevens faglige niveau for en hel skolegang. Og nej, så giver det mening, at skolen ikke har formået at løfte den elev tilstrækkeligt med den skolegang, de nu har bag sig" siger han og gør opmærksom på, at skoler altid skal prøve at gøre det bedre.

Kristian Bernt Karlson er enig i, at analysen ikke nødvendigvis siger meget om den enkelte skole.

"Jeg synes, det er ærgerligt for de forældre, som sidder og vælger skole ud fra denne her liste. De sorterer måske en skole fra, som kunne have udviklet deres barn rigtig godt", siger han.