Lykkebo Skole blev kimet ned af skoleledere og lærere, der ville have praktiske råd og vink om, hvordan de selv kunne komme i gang, efter at inspektør Martin Puggard og klasselærer Søren Busch havde fortalt om deres nye måde at holddele på i motiverede og mindre motiverede elever ved en konference i Fredericia sidste efterår, der havde overskriften »Ro i klassen«. Efter sommerferien skal Puggaard og Busch holde samme foredrag ved en konference i Roskilde.

Søren Busch, der fik ideen til den nye måde at dele på, er for så vidt ikke overrasket over den store interesse. Mange lærere har nemlig problemet inde på livet: Hvordan skal man undervise i en klasse, hvor der sidder elever, som er uforberedte, umotiverede og måske oven i købet destruktive, side om side med velforberedte elever, der går i skole for at lære noget.

»Hvis læreren bruger for meget tid på at irettesætte urolige elever for bare at holde nogenlunde ro og orden, så oplever de motiverede elever ikke skolen som et lærested. Derfor mener mange kolleger, at urolige elever skal ekspederes ud i specialpædagogiske tilbud«.

Men så vidt behøver det ikke at gå, har Søren Busch erfaret med det opdelingseksperiment, som han har gennemført med sine parallelklasser i overbygningen.

»Hvis man deler eleverne op i en klasse med motiverede elever og en klasse med mindre motiverede, kan man holde dem på skolen. Også de motiverede, som engagerede forældre ellers i et vist omfang normalt flytter over på privatskole eller sender på efterskole«.

Opdelingen gør også undervisningen mere håndterlig, siger Søren Busch.

»Når vi deler dem op i motiverede og mindre motiverede, er det meget nemmere for en lærer mentalt at gå ind i klassen. For vi ved, hvad vi har med at gøre. Går vi ind i den ene klasse, ved vi, at her sidder der nogle, der er rimeligt forberedte, og her kan du altså sætte en dagsorden, der er meget mere fagligt orienteret«.

»Og går du ind i den anden klasse, så ved du godt, at her skal du starte med fem minutter, hvor vi lige finder ud af: Er vi her alle sammen, og hvordan har vi det? Og så starter vi derfra«.

Det første, Søren Busch og hans teammakkere gjorde med klassen med de mindre motiverede elever, var at lade være med at give lektier for og i øvrigt undgå andre krav, der kunne give anledning til konflikter.

»Vi måtte til en start sørge for at få dem til at komme her og få dem til at opleve os som medspillere og ikke som modspillere. Og det der med en glemt blyant - jamen, så kan man altså have en blyant til at ligge i katederskuffen og så videre. Sørg for at minimere konflikter og sørg for at tage undervisningen fra, hvor de står«.

Søren Busch er godt klar over, at hans delingskoncept er kontroversielt.

»Den kritik, der altid kommer, er: Bliver det så ikke et b-hold, du laver der? Jamen, jeg vender den om og siger: De elever, der går i klassen med mindre motiverede elever, oplever pludselig, at de begynder at lære noget. Det er faktisk hos dem, vi kan måle den største faglige fremgang. De kan jo en masse, de har bare været hæmmet af lektiekrav, de ikke kunne opfylde, og andre ting«.

Man skal ikke være så berøringsangst over for deling, mener Søren Busch. Det skal bare gøres ud fra en social tænkning.

»Man skal ikke opdele efter fagligt niveau, det har vi prøvet, og det løser ikke problemet. Der er støjende elever på hvert niveau«.

Og en anden vigtig ting: Eleverne skal selv bestemme, om de vil gå i lektieklassen eller i den klasse, hvor de ikke får lektier for.

»Det er helt afgørende for elevernes følelse af medejerskab. Havde vi bare uden videre placeret dem i klasserne, tror jeg ikke, vi havde haft den succes med det - for så kunne de fralægge sig ethvert ansvar«.

Der er fagligt svage elever i lektieklassen?

»Ja, vi har en gruppe svage elever, som læser deres lektier, men det rykker fagligt langsomt for dem. Men de laver deres ting, og de skal derfor være med dér, hvor der ikke er uro og støj. De har fået rigtig meget ud af det, netop fordi der ikke har været støj«.

»Når de for eksempel har arbejdet i grupper, har de været motiverede elever, der har lavet deres ting og været interesseret i arbejdet. Der var en far, der fortalte, at hans søn en lørdag eftermiddag havde siddet og skrevet biologirapport - det havde han fandme aldrig selv gjort. Det fattede han ikke«.

»Vi har også nogle meget velbegavede elever, der går i klassen med mindre motiverede elever. Sociale omstændigheder og manglende opbakning fra hjemmet har bare gjort, at de er gået så skævt af skolen, at de ikke magter lektiekrav og mange andre ting. Og så dur det jo ikke, at man tilrettelægger en undervisning, der forudsætter, at man læser lektier - for så taber vi også dem«.

Ved at bede eleverne vælge, om de vil gå i den ene eller den anden klasse, sætter skolen en dagsorden: Eleven er nødt til at tage stilling til, hvilken rolle han eller hun vil spille på skolen.

»Det er vigtigt, for ellers kan eleverne komme til at sætte egne dagsordener. Det kan for eksempel være upopulært at læse lektier i en klasse. Man skjuler det måske oven i købet, hvis man gør det. Sådan nogle situationer havde jeg specielt med den ene af klasserne før delingen. Jeg vidste, at der var nogle få, der læste, men de lod, som om de ikke lavede noget, fordi det ville skabe sociale problemer for dem. Og det er jo helt urimeligt«, siger Søren Busch. |