Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

En ny omfattende analyse fra Rockwool Fonden viser, at skolelederens evne til at lede – og den fraværskultur, lederen skaber – kan forklare langt over halvdelen (55-62 procent) af forskellene i lærernes sygefravær mellem skoler med højt og lavt fravær .

Det er altså lederen, der i høj grad sætter tonen for arbejdskulturen og dermed præger, hvor ofte lærerne må sygemelde sig. God, aktiv og engageret ledelse er derfor afgørende for at skabe et arbejdsmiljø, hvor lærerne trives, og sygefraværet holdes nede.

Dårlig ledelse giver højt fravær

Problemer med det psykiske arbejdsmiljø kan ofte spores tilbage til ledelsen. Forskning peger på, at uklar organisering og inkompetent eller fraværende ledelse er blandt hovedårsagerne til konflikter og mobning på arbejdspladsen. En konfliktsky, “laissez-faire” skoleleder, der overlader problemerne til medarbejderne, lader let små gnidninger eskalere. Hvis lærerne oplever, at ledelsen ignorerer klager om f.eks. chikane eller overbelastning, ender det ofte i sygemeldinger.

Undersøgelser viser også, at dårlig ledelse kan udløse sygemeldinger. Dårlig kommunikation, manglende støtte og uklare forventninger er typiske ledelsessvigt, som kan presse ansatte til sygemelding. Samtidig kan manglende indgriben over for mobning være katastrofalt: Mobbede medarbejdere har ca. dobbelt så meget langtidssygefravær som andre. Skoler uden en tryg og støttende kultur risikerer at ende med skyhøjt fravær.

God ledelse skaber trivsel og lavt sygefravær

Heldigvis kan en dygtig, proaktiv skoleleder gøre en markant positiv forskel. Først og fremmest handler det om at fremme en positiv “fraværskultur” baseret på tillid og respekt. Lotte Bøgh Andersen understreger, at en mistillidsfuld tilgang til sygefravær demotiverer medarbejderne og øger fraværet, mens en motiverende og tillidsfuld tilgang har modsat effekt.

Når ledelsen møder sygemeldinger med forståelse og fokus på løsninger frem for mistanke, føler lærerne et medansvar – de bliver kun hjemme, når de virkelig er syge.

Dernæst skal lederen gribe ind tidligt, når der opstår gnidninger eller tegn på stress.

“Den bedste forebyggelse er god og tidlig håndtering og indgriben fra ledere”, pointerer arbejdspsykolog Ståle V. Einarsen. Det betyder, at problemer tages i opløbet frem for at vokse sig store. Et stærkt klima for konflikthåndtering – skabt af tydelig ledelse – hænger også sammen med markant mindre mobning. Når lærerne oplever, at ledelsen lytter og håndterer uoverensstemmelser retfærdigt, stiger trivslen, og behovet for at sygemelde sig falder.

Endelig bør skolelederen være synlig og gå forrest. Analysen fra Rockwool Fonden viser, at medarbejdernes fravær steg med omkring ti procent i perioder, hvor skolelederen selv var akut fraværende. Det taler sit tydelige sprog om, at en tilstedeværende og ansvarlig leder påvirker kulturen positivt: en nærværende chef, der selv udviser engagement, inspirerer medarbejderne til det samme – også på de hårde dage.

Her er nogle konkrete forslag til at forbedre arbejdskulturen og sænke sygefraværet:

• Styrk ledelseskompetencerne: Sørg for uddannelse i konflikthåndtering, kommunikation og stressforebyggelse, så ledere har værktøjer til at tackle problemer.

• Dyrk en tillidskultur: Italesæt sygefravær konstruktivt. Lederen bør møde sygemeldinger med omsorg og dialog frem for mistro.

• Tidlig indsats: Vær opsøgende og lydhør. En skoleleder skal aktivt følge med i personalets trivsel og gribe ind tidligt ved tegn på konflikt eller stress.

Konklusionen er klar: Skolelederens rolle er central i indsatsen mod lavere sygefravær.

Forskningen understreger, at fokus på god ledelse er afgørende for at fremme en sund, produktiv og engageret lærergruppe. Kommuner og skoler må derfor prioritere at tiltrække, udvikle og fastholde dygtige skoleledere – for arbejdskulturen begynder og slutter med den, der står i spidsen.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk