Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fransk er ligesom tysk fagligt presset. Men fransk lever højt på et højt niveau blandt de studerende.
Sådan lyder vurderingen fra lektor og underviser i fransk på Københavns Professionshøjskole Annette Søndergaard Gregersen.
"Jeg har lige skrevet en mail til ledelsen, efter jeg havde et hold til eksamen, der fik 9,8 i gennemsnit. Det er jo fantastisk højt. Men problemet er, at selvom det var flot, så mangler vi tid til det, jeg kalder faglig fordybelse og sprogtræning, og det svarer umiddelbart til det, jeg hører om udfordringerne på tysk på uddannelsen", siger hun.
Læreruddannelsen står overfor ændringer: Læs lektors bud på et styrket tysk-fag
Den nuværende læreruddannelse fra 2013 er blevet evalueret, og nu lægges der endnu en gang op til, at der skal ændre ved læreruddannelsen.
Folkeskolen.dk/tyskfransk har tidligere spurgt underviser i tysk på UCN i Aalborg Anne-Marie Fischer-Rasmussen til, hvordan tyskfaget kan styrkes på uddannelsen.
Små specialiseringsmoduler oprettes ikke
Her er folkeskole-aftalen
Nu er turen kommet til franskfaget, og folkeskolen.dk/tyskfransk har talt med Annette Søndergaard Gregersen.
Ifølge hende er fransk blandt andet udfordret af, at det ikke er ualmindeligt, at de relevante specialeringsmoduler på uddannelsen ikke oprettes, fordi der er for få, som vælger dem.
"De små fag har generelt den udfordring, og det gør, at de studerende ikke alle får 40 ECTS-point i fransk", fortæller hun.
Lokal aftale med Københavns Universitet
Franskstuderende på Københavns Professionshøjskole har dog den fordel, at de har mulighed for at tage et specialiseringsmodul på Københavns Universitet.
"Vi har en kontrakt, som gør, at vores studerende kan læse et franskmodul hos dem, og deres studerende kan læse her hos os. Det giver lidt flere muligheder", siger Annette Søndergaard Gregersen.
Censorer: Kommende tysklærere taler for dårligt tysk
For at denne aftale kan fortsætte er der derfor brug for, at uddannelsen fremover fortsat vil bestå af de udskældte moduler.
"Hvis vi skal kunne fortsætte vores samarbejde med Københavns Universitet, så har vi brug for en modulisering eller en organisering, der giver samme mulighed, så vi på en eller anden måde kan passe ind i universiteternes struktur. Men der er brug for, at der bliver tænkt en tydelig progression ind i modulerne i læreruddannelsen", siger Annette Søndergaard Gregersen.
Korte, valgfri moduler går ud over kvaliteten på læreruddannelsen
Fransk er forsvundet på mange læreruddannelser
Ifølge hende har de studerende langt mindre undervisning i fransk, end de havde førhen.
"Da jeg startede på læreruddannelsen i Haslev i 2000, udgjorde et linjefag 264 undervisningslektioner plus vejledning. I dag får de studerende 195 undervisningslektioner hos os, og det er inklusiv vejledning. Forskellen svarer til et helt semester. Det er en meget stor forskel".
DF: Antallet af tysktimer er smurt lidt tyndt ud
Annette Søndergaard Gregersen er også ærgerlig over, at det kun er et fåtal af landets læreruddannelser, der har franskhold.
"Det er kun os og Via, som har franskhold. Jeg ved, at de har ansat en, der kan fransk på Absalon. Men de kan ikke oprette hold. Da jeg læste til lærer, var fransk også et lille fag, men det var alligevel på næsten alle uddannelser. Her var der fransk på 14 ud af 18 lærerseminarer", fortæller hun.
Bedre økonomi er alfa omega
Skal fransk, tysk og læreruddannelsen generelt styrkes ,er uddannelsens helt store udfordring økonomien, vurderer Annette Søndergaard Gregersen.
"Vi kan ikke styrke uddannelsen uden en økonomisk indsprøjtning. Vi kan ikke blive ved med at klippe håret af den samme skaldede mand. Der er alt for få lektioner til de studerende generelt. Og vi har ikke en gang penge til gæstelærere. Hvis jeg har en gæstelærer, må jeg selv købe en flaske vin til vedkommende. For der er ingen penge til det".
Kun 2 ud af 15 læreruddannelser kan oprette hold i fransk
Annette Søndergaard Gregersen oplever også, at de studerendes egen privatøkonomi er en udfordring i forhold til at skabe et studiemiljø, hvor de studerende har tid til at fordybe sig i uddannelsen.
"Det er blevet så dyrt at bo i de store byer, at de studerende bliver nødt til at tage et arbejde ved siden af. Og når vi er en uddannelse, hvor de studerende ikke oplever at have vildt meget undervisning, så er det jo meget fristende for nogle af dem at bruge tiden på at tjene penge i stedet for at fordybe sig".
Hun fortæller, at der dog løbende arbejdes på til tag, der skal sikre, at de studerende opfatter sig selv som fuldtidsstuderende.