Idékatalog til franskfaget: Særlig udstilling satte nye tanker i gang

Der er for så vidt ikke noget nyt i at tage franskstuderende eller franskelever med på museumsbesøg. Mange museer i Danmark har helt unikke samlinger af fransk kunst, som kan være med til at styrke elevers oplevelser, sansninger og videnstilegnelse i faget gennem fokus på såvel museernes rum som genstande.

I Glyptotekets særudstilling Efter naturen – Forfatter Josefine Klougart genlæser Glyptotekets malerier dykker Klougart ned i menneskets forhold til naturen med tekster, som går i dialog med Glyptotekets landskabsmalerier. Udstillingen og Klougarts tekster er tæt forbundne og udfoldes i syv ”kapitler”. På omvisningen blev vi guidet gennem udstillingen på en sanselig måde, som åbnede Klougarts poetiske univers op for os. Udstillingen tæller værker fra Glyptotekets samling af franske malere som blandt andre Edgar Degas, Paul Cézanne, Paul Gauguin og Henri Rousseau samt danske malere som Christen Købke, Christoffer Wilhelm Eckersberg og Johan Thomas Lundby.

Det særlige ved denne rundvisning var, at der var sat tid af til at stoppe op og sanse både rum, billeder og skulpturer. Vores guide fortalte, at almindeligvis bruger en museumsgæst syv sekunder pr. billede. Vi fik til opgave at bruge fem minutter på at sanse ét billede, og det gav en helt særlig indlevelse for os alle hver især.

Idékatalog til franskfaget

Efter rundvisningen satte vi os for at komme med idéer og forslag til, hvordan vores sanseindtryk og videnstilegnelse kunne omsættes til undervisning. Vi har her samlet et idékatalog til videre udvikling i franskfaget og i tværfaglige sammenhænge:

Janne Elmsted Brogren foreslår et tværfagligt undervisningsforløb: Jeg kan sagtens se for mig, at udstillingen kan indgå i et undervisningsforløb, måske specielt i et tværfagligt fransk - billedkunst eller fransk - dansk. Hvis billedkunst indgår, kunne der være fokus på de franske kunstnere (motiver, teknikker, biografier mv.). Hvis dansk på de af Josefine Klougarts tekster, der vedrører de franske kunstnere, og de franske kunstnere og deres værker. Hvor meget af forløbet, der vedrører fransk - og foregår på fransk - vil være situationsafhængigt og op til det enkelte tværfaglige samarbejde.

Bettina Munksgaard Bertelsen har fokus på følgende: Efterfølgende tilbage i undervisningslokalet kunne man male et billede, som man skal fortælle om på fransk. Temaet for billedet, jf. omvisningen, kunne overordnet være natur, herunder en narrativ eller konkret beskrivelse af hhv. frugt eller heste.

I forbindelse med en given præsentation fremvises andre billeder af maleren, som de øvrige elever betragter. For at gøre opgaven mere kommunikativ skal de øvrige elever nu forklare, hvordan man kan se, at det er den samme maler, der har malet de forskellige billeder. De kan også skulle forklare/kommunikere, hvordan man kan se af billederne at maleren fx er blevet ældre og har ændret malerteknik mv.

Elisabetta Cerigioni skriver bl.a.: Der er ikke plads eller tid her til en fuldstændig forklaring af hvert skridt, jeg ville tage i denne retning. Men jeg kan bestemt ramme lektionerne ind i et bredere billede, hvor eleverne bliver stimuleret til at tænke på deres personlige minder og oplevelser, de har haft om naturen, for så at lave deres egen udstilling i en lille skala og så finde ud af, hvilke ord og udtryk de ville bruge på fransk til at beskrive deres kunstprodukter.

Midler til praksisfaglighed

Studiebesøget med franskstuderende i læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole blev muligt, fordi vi kunne hente midlerne fra vores Sprogløft-pulje og dermed understøtte vores arbejde med den fortsatte udvikling af en praksisfaglig - og i denne sammenhæng museumsorienteret - didaktik i faget. Denne didaktik har som mål at øge og udvikle en holistisk tilgang til elevers læring med brug af kropslige, aktive, kreative, æstetiske og legende aktiviteter i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.

Inspiration - Tyskfransk

Forsker og folkeskolelærer siger ja tak til praksisfaglighed i franskfaget