"Det er de samme slutmål som før, målene er så at sige bredt ud over længere tid", siger formanden for den skrivegruppe, der har afleveret udkast til nye Fælles Mål i fransk, lektor Jan Juhl Lindschouw fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.

Og det samme gør sig gældende for de nye mål for tyskundervisningen, forklarer medlem af skrivegruppen for tysk Anne-Marie Fischer-Rasmussen, som er lektor ved læreruddannelsen i Aalborg.

"Målene er ikke hævet - nærmest tværtimod. De får selvfølgelig længere tid til at lære det tysk, de skal, men de får ikke mange flere timer", siger hun.

Ifølge formanden for folkeskolefraktionen i  Fransklærerforeningen, Helle Boelt Hindsgaul, er det fornuftigt, at man ikke har hævet slutmålene.

"De gamle mål var meget ambitiøse. Man har været spændt hårdt for i undervisningen i andet fremmedsprog", siger hun.

"Det er dog katatrofalt, at tredje fremmedsprog har samme slutmål som andet fremmedsprog. Der endte jo med at være meget færre timer til det. Skrivegruppen arbejdede jo også med det udgangspunkt, at der var samme timetal til andet og tredje fremmedsprog - bare over færre årgange".

Forligspartier løber fra aftale om fransk

Starter et helt andet sted

På trods af, at slutmålene ikke er hævet, er der i de nye Fælles Mål taget højde for, at eleverne starter i en yngre alder.

"De tager udgangspunkt i umiddelbar læring. De skal kunne opleve og lege sig til læringen i højere grad end i 7. klasse. Sådan noget som sang og musik har været centralt at få med", forklarer Jan Juhl Lindschouw.

"I forhold til tysk har vi i fransk valgt at sige, at man går langsomt i gang, men så er progressionen til gengæld hurtigere til sidst. Slutmålene bliver de samme for begge fag. Der er nogle væsentlige forskelle på dansk og fransk, som ikke er der mellem dansk og tysk. Det er især lydlige forhold, der er udfordrende for en dansk elev", tilføjer han. 

Også i tysk er der fokus på "sang, leg, gestik, mimik - altså situationsbunden forståelse af sproget", forklarer Anne-Marie Fischer-Rasmussen. Hun ser den tidlige sprogstart som en klar fordel.

"I 7. klasse synes de ofte, at det er frygteligt pinligt, at det er 'børnesprog', de skal til at lære. De er ikke så meget for børnesange. I 5. klasse er man mere åben, knap så forbeholden for at kaste sig ud i noget og ikke så bange for at føle sig 'dum' foran resten klassen", siger hun.

Fra undervisnings- til læringsmål

Hvert fag har i de nye Fælles Mål nogle overordnede kompetencemål, der er delt ind i mere specifikke færdigheds- og vidensmål. For både tysk og fransks vedkommende hedder de overordnede kompetencemål 'mundtlig kommunikation', 'skriftlig kommunikation' og 'kultur og samfund'.

Blog: "Men han har jo ikke noget på"

Især sidstnævnte kompetencemål glæder Helle Hindsgaul.

"Jeg var bekymret for det internationale aspekt, når det hele skulle være så enkelt og så måleligt. Der fremgår det af målene under 'kultur og samfund', at eleverne skal kunne tage kontakt til jævnaldrende fransktalere", siger hun.

"Det har ofte været nedprioriteret i fransk, men vi er heldigvis på vej et andet sted hen. Der er rigtig mange fransklærere, der for eksempel er blevet dygtige til at inddrage sociale medier, og så er det kun fint, at det bliver understreget".

Med de nye Fælles Mål bliver 'undervisningsmålene', som man kender fra de gamle Fælles Mål, erstattet af 'læringsmål'. Intentionen er, at det skal værere klarere for elever, lærere og forældre, hvad eleverne skal kunne.

"Førhen har der været formuleringer i stil med, at 'eleverne skal vise rimelig sikkerhed i basal grammatik'. Men hvad er en rimelig sikkerhed i forhold til en ikke rimelig sikkerhed? Hvad er basal grammatik?", spørger Anne-Marie Fischer-Rasmussen.

"Ordlyden er ændret til 'eleven kan …' eller 'eleven skal kunne …' i stedet for at opstille mål for undervisningen. Men det hænger jo sammen. Hvis ikke undervisningen leder et sted hen, kan eleven jo ikke opnå den kompetence, vi nu har defineret", siger Jan Juhl Lindschouw.

De nye Fælles Mål er i høring frem til frem til fredag den 6. juni 2014. Efter høringen skal målene drøftes i folkeskoleforligskredsen, inden de endeligt bliver offentliggjort den 1. august 2014.

Se de nye mål ved at følge link til højre for artiklen.