Kunstig intelligens fylder mere og mere i vores liv. Den
styrer, hvilken musik vi hører, hvilke annoncer vi eksponeres for, og hvilken
behandling vi får i sundhedsvæsnet.
Men algoritmerne, der danner grundlag for
de kunstige intelligenser, er langt fra ufejlbarlige. En algoritme er nemlig
ikke bedre end det datasæt, den er trænet på.
Og hvis det datasæt indeholder
bias, så kommer den samme bias til udtryk i det, algoritmen producerer.
I takt med at kunstig intelligens de seneste år er vundet
frem, er netop algoritmisk bias blevet hot for dataloger at forske i. Og
nu vil det storstilede forskningsprojekt Albatross sætte emnet på dagsordenen i
grundskolen.
Det skal ske i matematikundervisningen, hvor lærerne i forvejen
arbejder med emner, der udgør nogle af de mest fundamentale byggesten for avanceret
kunstig intelligens.
”Didaktisering af frontforskning” kalder leder af
forskningsprojektet og adjunkt ved Institut for Naturfagenes Didaktik ved
Københavns Universitet Andreas Lindenskov Tamborg øvelsen med at bygge bro fra
den exceptionelt avancerede matematik, dataloger anvender, til
matematikundervisningen i 7. klasse.
”Kunsten bliver at reducere kompleksiteten på en måde, hvor
man ikke fuldstændig mister greb om problemstillingen, men hvor man samtidig
aktiverer de aspekter af grundskolens matematikcurriculum, der kan give en
fornemmelse for den”, siger han.
Inviterer lærerne ind i maskinrummet
Og det med at bygge bro skal tages ret bogstaveligt. Som led
i projektet vil forskerne nemlig interviewe dataloger om, hvilke typer
matematik de bruger i deres forskning i algoritmisk bias.
Herefter laver forskerne et bud på, hvilke dele der egner
sig til at blive læst ind i matematikundervisningen i udskolingen. Endelig
bliver matematiklærere inviteret ind til debatarrangementer for at give deres
besyv med.
”Vi forestiller os ikke, at vi kan udvikle
undervisningsmateriale heroppe på vores kontorer. Vi er nødt til at være i tæt
dialog med eksperterne – og det er i denne sammenhæng lærerne. De spiller en
nøglerolle i løbende at trykteste vores ideer”, siger Andreas Lindenskov
Tamborg og tilføjer:
”Vi forsøger i virkeligheden at vende forskningsformidlingen
om, så vi ikke bare fortæller, hvad vi har fundet ud af, og hvad lærerne på
baggrund af det bør gå ud at gøre. I stedet deler vi vores tanker med dem
løbende i processen og lade dem give input, der rent faktisk får betydning på
alt fra indholdet af interview med datalogerne til, hvordan
undervisningsmaterialet i sidst ende kommer til at blive udformet”.
Handler om digital myndiggørelse
Algoritmisk bias er, når beslutninger taget af en kunstig
intelligens favoriserer på baggrund af køn, etnicitet eller alder, forklarer
Andreas Lindenskov Tamborg.
Han giver et eksempel: Prøv at stille billedrobotten Midjourney opgaven at
lave ti billeder af læger og se, hvor mange kvinder eller ikke-hvide, der på billederne.
Også inden for sundhedsområdet, hvor kunstig intelligens i
stigende grad bliver brugt til screeninger af patienter, har algoritmer vist
sig at have kønsmæssig slagside og i
visse tilfælde være bedre til at opdage for eksempel leversygdomme hos mænd end
hos kvinder.
Projektet skriver sig derfor ind i den del af fagligheden
teknologiforståelse, det netop er blevet vedtaget både bliver indført som
valgfag og integreret i eksisterende fag, der handler om digital
myndiggørelse.
Målet er at eleverne bliver i stand til at gennemskue
konsekvenserne af algoritmisk bias på et samfundniveau, nærmere end at de selv
bliver bedre til at kode algortimer, understreger Andreas Lindenskov Tamborg.
”De endelige forløb skal tage udgangspunkt i det, man kalder
social scientific issues. De skal indledningsvist beskrive, hvilke
udfordringer vi ser i virkeligheden med algoritmisk bias. Og så skal der være
en indgang med en solid forankring i matematikken. Det handler langt henad
vejen om modellering, repræsentation og statistik, som er emner man i forvejen
beskæftiger sig med i matematik i udskolingen”, siger han.
Teknologiforståelse på matematikkens præmisser
I 2021 sluttede et toårigt forløb med teknologiforståelse på
46 forsøgsskoler. Halvdelen underviste i teknologiforståelse som selvstændigt
fag, den anden halvdel integreret i andre fag.
På en skala på 1 til 5
vurderede matematiklærerne sammenhængen mellem matematik og teknologiforståelse
til 3,4 i gennemsnit.
Matematik var et af de fag, hvor lærerne vurderede, at
indholdsområdet computationel tænkning var lettest at integrere, mens de havde
sværere ved netop digital myndiggørelse.
Flertallet af lærere oplevede at måtte
nedprioritere eksisterende områder i deres fag for at få plads til
teknologiforståelse.
Målet for forskningsprojektet er at lave forløb, der
integrerer digital myndiggørelse i matematik på matematikkens præmisser,
pointerer Andreas Lindenskov Tamborg.
”I forsøget definerede man en faglighed, der kunne stå alene
som et fag; teknologiforståelse. Det havde i udgangspunktet ikke noget med de
andre fag at gøre. Og måden, man så tænkte det ind i de andre fag, var ved at
bryde det ned i mindre dele”, siger han og tilføjer:
”Matematik fik blandt andet brugsstudier, redesign og programmering, og
de andre fag kunne så tage sig af noget andet. Det vil sige, man fik ukendte og
for matematikkens perspektiv fremmede indholdsområder ind, som det så var op
til lærerne at finde ud af, hvordan man kunne undervise i på en meningsfuld
måde. Her tænker vi det som en naturlig udvikling af matematikfaget med afsæt i
kendt stof”.
En atomiseret faglighed
Siden 2021 er forsøget med teknologiforståelse forlænget ad
flere omgange, men med gradvist færre af de oprindelige forsøgsskoler med på
vognen. Mange skoler arbejder med teknologiforståelse, men på hver deres måde.
Derfor ser Andreas Lindenskov Tamborg til debatarrangementerne med
matematiklærerne særligt frem til at blive klogere på, hvordan
teknologiforståelse ser ud på gulvet i klasseværelserne lige nu.
”Vi har lavet nogle små surveystudier af, som tyder på, at
der er rigtig mange, der faktisk gør noget, uagtet at fagligheden har befundet
sig i et politisk vadested i flere år. Vi vil gerne vide, hvordan de arbejder
med det, men ikke mindst hvorfor det giver mening for dem”, siger han.
Er det en fordel eller ulempe for jer, at
teknologiforståelse har udviklet sig i forskellige retninger fra skole til
skole?
”Både/og. Når der ikke er en koordineret indsats på
læreplansniveau, er der en risiko for, at praksis kommer til at se meget
forskellig ud. Der er behov for et fælles fodfæste, der også kan give forskere
som os mulighed for at lave projekter, der kan bidrage til at udvikle faget”,
siger Andreas Lindenskov Tamborg og tilføjer:
”Men at man har fortsat med at udvikle fagligheden lokalt
trods manglende politisk udmelding viser, at der er en velvilje over for
teknologiforståelse. Og det betyder, at der ligger en masse viden blandt
lærerne rundt omkring på skolerne allerede. Den praksisviden vil vi virkelig
gerne trække på i projektet, så den kan aktiveres, når der skal laves
læreplaner for teknologiforståelse”.
Der vil i alt blive afholdt fire debatarrangementer i
projektet. Det første løber af stablen fredag den 19. april på Københavns
Universitet. Du kan tilmelde
dig her.
Projektet gennemføres i et partnerskab mellem Institut for
Naturfagenes Didaktik og EdTalk med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Al undervisningsmateriale gøres offentligt tilgængelige
efter projektets afslutning på EdTalk.dk og andre relevante platforme.
