Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

"Venstre er åbne over for at se på en afkortning af skoledagens længde", skriver medlem af børne- og undervisningsudvalget for Venstre Anni Matthiesen i et skriftligt svar til folkeskolen.dk. Men partiet mener ikke, at det udelukkende skal være op til den enkelte skole eller kommune at træffe beslutningen:

”Vi tror ikke, det er lykken at give los på det samlede timetal og at kommunerne bare kan skære ned på timerne. Samtidig mener vi også at der bør være visse bindinger omkring økonomien, og at man ikke bare kan flytte pengene væk fra folkeskolen og f.eks. til fritidstilbud”.

”Vi mener, det er vigtigt, at vi ikke ender i en situation, hvor vi ser store forskelle i både timetallet og den økonomiske bund på tværs af kommunerne, og hvor vi kan ende med at det skaber store forskelle i uddannelsesniveauet på tværs af landet.”

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

"Det er selvsagt afgørende, at undervisningen i folkeskolen er af høj kvalitet", skriver Anni Matthiesen. Og for Venstre hænger høj kvalitet sammen med friheden til at tilrettelægge undervisningen lokalt, så man kan indrette undervisningen efter elevernes behov:

”Derfor har vi tidligere fremsat et beslutningsforslag om at give skolebestyrelserne mere frihed til at drive stærke, lokale skoler og sikre større lokalt ejerskab over den enkelte skole. Det gælder blandt andet friheden til at hyre og fyre skolelederen, vælge eller fravælge læringsplatform, købe det undervisningsmateriale, de ønsker, kunne vælge egen profil og satse på forskellige områder med mere. Vi mener at lokalt ejerskab vil få flere til at vælge folkeskolen til – det gælder både forældre såvel som lærere".

”Vi mener bestemt at man bør se på en bedre elev/lærerratio, men vi mener også at det som minimum skal ledsages af mere frihed til folkeskolerne på øvrige områder. Vi mener desuden at klasselofts-diskussionen hænger sammen med hele inklusionsdiskussionen. For det er ikke nok at sænke klasseloftet i klasser, hvor der er elever, som udfordrer klasserummet, fordi de ikke får den hjælp de har behov for og krav på. For hvis en elev i mistrivsel fylder som fem elever, så kan 24 stadig synes af for mange".

Vi har spurgt vores læsere, hvad de allerhelst vil spørge politikerne om op til valget, og det er den stigende mistrivsel. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

Alle børn i grundskolen skal have mulighed for at trives og opnå læring, uanset hvem de er, og hvilke behov de har, svarer Anni Matthiesen.

”Det er helt afgørende, hvis vi vil sende vores børn og unge godt på vej i livet. En større indsats for at sikre, at skolerne kan rumme elevernes særlige behov, kræver flere resurser. Det gælder elever med særlige behov i folkeskolen såvel som de frie grundskoler. I Venstres finanslovsprioriteter for 2022 afsatte vi 100 mio. kr. til at styrke inklusionen i folkeskolen, ligesom vi, da vi var i regering, styrkede inklusionen i folkeskolen og hævede økonomien til indsatsen på de frie grundskoler, så flere børn får den hjælp de har behov for - og krav på!”

”Som nævnt ønsker vi at give skolerne mere frihed til at sætte den retning, der er bedst for netop deres elever. Skolerne skal for eksempel kunne konvertere den understøttende undervisning til tolærerordninger, så der er mere tid til den enkelte elev. Det mener vi vil kunne løfte inklusionen”.

”Vi skal også styrke den forebyggende indsats, hvor PPR spiller en vigtig rolle. Derfor skal PPR have flere resurser, så vi kan nå at gribe vores børn og unge og henvise dem til den rette hjælp hurtigere. Derudover har vi i Venstre stillet et beslutningsforslag om at der oprettes en psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger, som kan styrke deres kompetencer og samtidig styrke samarbejde med PPR".

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

"Venstre er generelt glade for det brede samarbejde i Sammen om skolen, som kan være med til at løse de udfordringer, folkeskolen står med", skriver Anni Matthiesen og fremhæver hun samarbejdet med partnerskabet i forhandlingerne om det fremtidige nationale evaluerings- og bedømmelsessystem.

”Samtidig er det dog afgørende, at det ikke ender i en snakkeklub uden sikring af, at der træffes politiske beslutninger. Her har ministeren et afgørende ansvar for at holde gang i de politiske forhandlinger, så der ikke gror mos på de gode input fra de eksterne deltagere i Sammen om Skolen”.