Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

Står det til Frie Grønne er der ikke ét svar på, hvordan folkeskolen skal indrettes. Partiet mener, at den enkelte skole skal have frihed til at vurdere, hvad der er bedst for eleverne og lærerne på deres skole:

”Der er meget forskellige lokale forhold ude på skolerne, der spiller ind, så det vigtigste for os, er, at den enkelte skole har frihed til at vurdere, hvordan de bruger deres resurser bedst afhængigt af for eksempel fysiske rammer og elevsammensætningen,” siger børne- og undervisningsordfører for Frie Grønne, Susanne Zimmer.

Det er helt fint, siger Susanne Zimmer, at man på skolerne laver nogle forsøg med at korte skoledagen ned, som man eksempelvis har gjort på en skole i Esbjerg Kommune, hvor man har afkortet skoledagen ned til 4 timer. Så længe man følger op på det og ser, hvordan det virker og retter til efter det, siger Susanne Zimmer, der ikke mener, at der skal sættes en ramme for skoledagens længde.

”Det vigtigste er, at skolerne træffer nogle ansvarlige beslutninger, som er velbegrundede, og vi har i Frie Grønne tillid til, at man ude på skolerne er i stand til og har den rette viden og erfaring til at kunne træffe de rigtige valg for eleverne”, siger Susanne Zimmer.

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

Man kommer let til at tænke på faglige kompetencer, når man taler om kvalitetsniveauet i den danske folkeskole, siger Susanne Zimmer. Og der skal selvfølgelig også være nogle faglige rammer for eksempelvis læsefærdigheder, ligesom eleverne skal være sikret en vis faglig viden på nogle konkrete fagområder, mener hun.

For Frie Grønne er det dog vigtigt at flytte fokus over på og udstikke nogle mål for ”dannelsesdelen i folkeskolen”, når der er tale om kvalitet.

”Skolen har helt klart en opgave af at bringe børnene forståelse af, hvordan man er en god samfundsborger i et demokrati, og hvad vi som mennesker kan gøre for at påvirke det samfund, vi lever i”, siger Susanne Zimmer og uddyber:

”Eleverne skal have en forståelse af de udfordringer, vi står over for, med klima, biodiversitet og mangfoldighed og kønsrolleemønstre, og der spiller skolen en rolle, ikke alene, men den spiller en stor rolle i at lærer eleverne at træffe gode valg senere i livet”, siger Susanne Zimmer og understreger, at trivslen er et vigtigt punkt, når man taler om kvaliteten i folkeskolen.

”Trivslen har kæmpe betydning for om eleverne lærer noget, og dermed også det faglige niveau, og det er jo dybt problematisk, at så mange børn og unge mistrives. Skoletiden er afgørende for barndommen og for det videre liv”, siger Susanne Zimmer.

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

Susanne Zimmer er overbevist om, at stigende mistrivslen handler om, at der er for få resurser til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og til at hjælpe børn med særlige udfordringer i skolen. Står det til Frie Grønne, skal der derfor overføres flere resurser til folkeskolen.

”Frie Grønne går ind for en mere solidarisk økonomisk politik, hvor man for eksempel laver en formuebeskatning af bolighandler, hvor man har en værdigevinst, og de resurser vil vi gerne overføre til velfærdsområdet og skolesystemet”, siger Susanne Zimmer.

Det er ikke nødvendigt at øremærke midlerne eller stille krav til for eksempel lavere klasseloft, krav om tolærerordning eller minimumsnormeringer, mener Susanne Zimmer og henviser til, at skolerne skal have frihed til selv at tage stilling til, om de for eksempel vil bruge pengene til at lave små klasser for børn med særlige behov i en periode.

Med mere frihed, flere resurser og færre krav til nationale test og karakterer til folkeskoleområdet er Susanne Zimmer overbevist om, at man også kan få lærerne til at blive i arbejdet og at øge optaget på læreruddannelsen.

”Lige nu er det rigtig hårdt at være lærer, fordi man bliver så presset, at man ikke altid har tid eller mulighed for at sikre den læring og trivsel, man egentlig gerne ville med lærerjobbet, og så er det klart, det bliver mindre attraktivt at søge ind på uddannelsen, så det er helt afgørende at tilføre flere resurser til området”, siger Susanne Zimmer, der ser det som en investering i fremtidens samfund at sikre gode vilkår i folkeskolen.

”I Frie Grønne ser vi det som en investering i fremtiden at tilføre flere midler til skoleområdet, fordi det sikrer, at vi får nogle samfundsborgere ud, der kan deltage aktivt i samfundet blandt andet ved at arbejde, som er en gevinst i sidste ende”, siger Susanne Zimmer.

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

Susanne Zimmer kender ikke partnerskabet Sammen om skolen, men mener, at det altid er godt med fælles dialog og samarbejde om skolen.

”På den måde sikrer man, at der bliver truffet gode beslutninger med skolen set fra forskellige perspektiver. Og med det som fundament, vil de Frie Grønne gerne give frihed ude skolerne, så man også på den enkelte skole kan lave lignende partnerskaber og træffe lokale beslutninger”, siger Susanne Zimmer.