Svaret på spørgsmålet i overskriften er lige til. Nej, din EU-stemme har ingen direkte politisk betydning for folkeskolen herhjemme - i hvert fald ikke formelt.

Hvordan kan det så være, når man generelt hører, at EU har stor betydning for den danske lovgivning? Svaret er, at EU har rigtig stor indflydelse på de love, Folketinget vedtager i Danmark. Ifølge DR har EU fra 2014 til 2018 vedtaget 708 lovtekster, der blevet til dansk lovgivning.

Tænketanken Europa, som er stiftet af Dansk Industri og CO-Industri, har desuden foretaget en kortlægning, som viser, at EU siden 2010 har haft indflydelse på omkring halvdelen af de danske love - et tal der skal tages med forbehold, da det afhænger af opgørelsesmetoden.

Provoker eleverne, når EU skal på skemaet

Ingen af lovene er imidlertid på skoleområdet. Uddannelse er nemlig et af få områder, hvor EU-landene har total selvbestemmelse. Det betyder, at EU formelt set kun kan analysere og rådgive.

Det kan også aflæses af de danske EU-spidskandidaters mærkesager. Her handler det om klima, social dumping, skattesvindel, det indre marked og mere eller mindre magt til nationalstaterne.

Har EU så slet ingen betydning for skolen?

Selvom EU ikke har kompetence til at lovgive på uddannelsesområdet, betyder det ikke, at EU slet ingen betydning har for skolen.

For EU interesserer sig for uddannelse, da uddannelse betragtes som et vigtigt element i at fremme den økonomiske og sociale sammenhængskraft i Europa. I 2009 vedtog EU-landene en fælles Uddannelse 2020-strategi, der blandt andet indeholder en række konkrete uddannelsesmål. Mål, der er besluttet i EU's Ministerråd, der består af EU-landenes ministre på de forskellige fagområder.

Målene er imidlertid ikke bindende, og det betyder, at Danmark ikke risikerer nogen sanktioner, hvis ikke det skulle lykkes den siddende regering at leve op til målene.

Sådan holder EU øje med skolen

EU-Kommissionen følger med i, hvordan det går Danmark og de andre EU-lande i forhold til målene. Kommissionen kan dog også pege på en række andre forhold, som ikke direkte handler om målene.

Kommissionen lancerer hvert år en Education and Training Monitor-rapport, der samler nøgletal og tendens fra unionens lande på uddannelsesområdet. Det var den seneste udgave, der i januar i år fik Politiken til på forsiden at skrive, at "Danske elever får topkarakterer i EU".

Politiken ærgrer sig over upræcis fremstilling af EU-skoletal

Avisen trak sidenhen overskriften tilbage. For tallene i EU-rapporten handlede ikke om topkarakterer. De var i stedet om det, EU har valgt at interessere sig for - nemlig tallene for, hvor mange elever der scorer dårligt i læsning, matematik og naturfag i Pisa. Og her klarer de danske elever sig bedre end EU-gennemsnittet.

EU-Kommissionen konkluderede i rapporten også, at uddannelsesområdet i Danmark efter flere store reformer lider af en reformtræthed, og at lærernes deltagelse i udviklingen af professionen er lav.

Education and Training Monitor-rapporten er imidlertid ikke den eneste EU-rapport, der forholder sig til det danske uddannelsessystem.

EU-Kommissionen udgiver således også hvert år en landerapport, hvor Kommissionen peger på, hvordan den oplever, at det generelt går i hvert af de 28 medlemslande. Rapporterne har derfor et stort fokus på den økonomiske udvikling i landene. 

EU-Kommissionen: Uddannelsesområdet i Danmark lider af reformtræthed

Kommissionen har dog også kommentarer til uddannelsesområdet i Danmark. I den nyeste udgave fremgår det, at Kommissionen overordnet betegner det danske uddannelsessystem som velfungerende.

Her mener EU, at vi kan gøre det bedre

Ifølge Kommissionen er der imidlertid nogle væsentlige men'er. Rapporten peger eksempelvis på, at forskellen på hvor mange drenge og piger, der forlader uddannelsessystemet tidligt, er en af de højeste i EU - og at der samtidig er sket en stigning i andelen af unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt siden året før.

Udviklingen betyder, at Danmark på netop dette punkt er rykket over i EU's kategori for noget, der bør holdes øje med - hvilket kun er lige over at blive vurderet som en "kritisk situation".

Og så mener EU-Kommissionen også, at Danmark har problemer med at løfte elever med indvandrerbaggrund og elever med svag socioøkonomisk baggrund.

EU hæfter sig blandt andet ved, at 15-årige elever med indvandrerbaggrund har 3,4 gange større sandsynlighed for at underpræstere i de tre Pisa-områder.

Men, men, men…

EU-Kommissionen kan imidlertid pege på nok så mange forhold, uden at den danske regering behøver at reagere, så længe uddannelse er et nationalt anliggende i forhold til EU.

Det er imidlertid ikke det samme som, at EU ingen indflydelse har på uddannelse og folkeskolen herhjemme, fortæller Kristina Aaltonen, der har fulgt EU's uddannelsespolitik de seneste 20 år og til daglig er leder af Danske Lærerorganisationer International (DLI), der har kontor i Bruxelles.

Forskningsprojekt: OECD var oprindeligt selv imod Pisa

"OECD har som bekendt heller ikke nogen formel magt over den danske skole. Alligevel er der bred enighed om, at Pisa-testene har haft stor indflydelse på dansk skolepolitik", siger hun og peger på et eksempel på, hvordan et begreb fra EU har gjort indtog i dansk skolepolitik.

"Begrebet livslang læring fik sin gennemslagskraft takket være først Unesco og OECD i 1990'erne og siden EU i år 2000. Og det må jo siges at være et begreb, de danske politikere siden i høj grad har adopteret. Det er et eksempel på, at EU har indflydelse på dansk uddannelsespolitik, særligt på den lange bane", fortæller hun. 

Hvad kan min stemme så?

Tilbage står spørgsmålet så, om lærerne med deres stemme den 26. maj kan påvirke folkeskolen herhjemme?

"Her må svaret umiddelbart være nej på kort sigt, men ja på længere sigt. Det kan dog være svært at gennemskue, hvad de enkelte EU-kandidater mener om uddannelse, når uddannelse ligger så langt nede på EU-kandidaternes interesseskala", forklarer Kristina Aaltonen.

Hun kommer med et råd til, hvordan lærere og andre med interesse for skolens udvikling kan få en ide om partiernes uddannelsespolitik i EU.

"Det er jo så heldigt, at partiernes politik på skole- og uddannelsesområdet er langt mere på dagsordenen til det valg, der ligger kun 10 dage senere - nemlig folketingsvalget. Partiernes politik her giver nemlig en god indikation af, hvilken uddannelsespolitik de vil arbejde for i Danmark og Europa", siger hun og påpeger, at der ikke er længe til, at EU skal formulere nye uddannelsesmål.

EU-rapport: Stigende ulighed påvirker uddannelsessystemet

"Desuden er der som bekendt heller ikke længe til 2020. Kommissionen er allerede i gang med at forberede forslag til nye uddannelsesmål, og det ser ud til, at der måske bliver færre mål i fremtiden.  Den proces - og fremtiden for hele det uddannelsespolitiske samarbejde i EU - har den danske regering indflydelse på. Processen har dog ikke bevågenhed i hverken de danske medier eller i folketingssalen".