De gamle nationale test er droppet, og skoleåret 2022-23 var første gang med de midlertidige såkaldte overgangstest, og det er ikke muligt at sammenligne resultaterne fra de to test direkte. Alligevel tør Børne- og Undervisningsministeriet godt konkludere, at målet om, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne, ikke blev opnået i skoleåret 2022/23. 

I henhold til testresultaterne er det mellem 67 og 76 procent af eleverne, der er 'gode' til at læse og mellem 75 og 77 procent af eleverne, der er 'gode' til at regne på de forskellige klassetrin, konstateres det i statusredegørelsen for sidste skoleår, den niende i rækken, siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014/15. 

Målene om, at andelen af de allerdygtigste skal vokse år for år og andelen af de dårligste blive mindre år for, kan ikke opgøres på grund af skiftet i testmetode. 

Men ved de foregående otte statusredegørelser er det ikke lykkedes at nå målet. 

Det sidste resultatmål går på, at elevernes trivsel, som årligt måles i den nationale trivselsmåling, skal stige. I årevis har der ikke rigtig været nogen udvikling i den målte trivsel, men i skoleåret 2022/23 var der et lille fald i elevernes trivsel. 

Så heller ikke her, går det den rigtige vej med at indfri de nationale resultatmål, som blev aftalt i den politiske aftale om folkeskolereformen i 2013. 

Et mål for politikerne bag folkeskolereformen var også, at folkeskolen skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund for deres faglige resultater. 

Også her er det en nedslående melding, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i dag må præsentere for Folketinget: 

"Elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau har fortsat stor betydning for elevernes resultater", konstaterer ministeriet.