Lektiecafeerne blev lanceret som efter-skole-tilbud i 2014 og rykkede ind i skoledagen i 2015. Men i dag er de stort set væk igen.
Ridofranz
Reformens ”lektiecafé” er væk - lektierne tænkes ind i undervisningen
Skoler vælger i stigende grad at inkludere den obligatoriske lektietid og faglige fordybelse i den almindelige undervisning, viser en undersøgelse. Derfor rammer det ikke lektiedelen af skolen, når man sløjfer den understøttende undervisning, siger Skolelederforeningen.
Da folkeskolereformen fra 2014 skrev lektier og faglig fordybelse ind i
folkeskoleloven, var et af målene at tage ansvaret for lektielæsningen væk fra hjemmet
og hen i skolen.
Dermed ville alle elever, uanset baggrund og forældre, have
lige muligheder for at blive klogere.
Men siden har skolerne i høj grad vendt ryggen til
’lektiecafé'-tankegangen og i stedet tænkt den faglige fordybelse ind i selve
undervisningen. Det siger blandt andre Dorte Andreas, næstformand i
Skolelederforeningen.
”Når jeg taler med ledere rundt omkring lokalt, er lektier
og faglig fordybelse ofte noget, der er lagt ind i den almindelige fagundervisning. Og det
har det været i lang tid”, siger hun.
Modellen med at integrere lektietid i den almindelige
undervisning er ikke mindst relevant nu, hvor skolerne efter corona-epidemien igen har
fået frihed til at omdanne den understøttende undervisning til
tovoksen-ordninger. I en ny rapport fra Undervisningsministeriet svarer ni ud
af ti skoler, at de har valgt at gøre brug af muligheden.
For betyder det, at eleverne får flere lektier med hjem?
”Jeg tror ikke, det er det store dilemma for lederne med lektietid i forhold til at omdanne den understøttende undervisning. I hvert fald ikke, fordi de er bekymrede for at mangle tid specifikt til lektierne", siger Dorte Andreas.
Reformen har sendt lektiebegrebet i udvikling
I reformens første år var lektietiden og den
faglig fordybelse en frivillig ordning og noget, der var krav om skulle fylde
et vist antal timer i selvstændige lektioner. I 2015 blev lektiehjælp obligatorisk for alle, men samtidig frafaldt man kravet om, at det skulle foregå i
selvstændige lektioner.
Og den fleksibilitet gør skolerne brug af.
I skoleåret 2017/2018 viste Undervisningsministeriets rapport
”Kortlægning af skoledagens længde”, at cirka 42 procent af skolerne
tilrettelagde lektietiden og den faglige fordybelse som en del af den
almindelige fagundervisning. I skoleåret 2020/2021 var andelen steget til cirka
55 procent.
Dorte Andreas påpeger, at den undestøttende undervisning gennem årene er blevet mindre fleksibel.
"Muligheden for fleksibelt at kunne anvende den understøttende undervisning er i forvejen stærkt reduceret. Mit indtyk er ikke, at skolerne i høj grad bruger den understøttende undervisning til konkret lektietid, men mere til to-voksenordning med mulighed for holddannelse og dermed til at understøtte elevene efter deres forskellige behov", siger Dorte Andreas.
Næstformanden oplever, at mange skoleledere har taget
lektiebegrebet op til diskussion med hinanden, med ansatte eller i
skolebestyrelsen.
”Selvfølgelig kan der stadig være ting, der skal øves og trænes
ved siden af undervisningen. Men min fornemmelse er, at mange har eller har
haft drøftelser i gang om, hvad lektierne egentlig skal kunne og hvordan. Og
ikke mindst hvor mange der skal være. Man vil gerne give tid til, at
eleverne også kan dyrke deres fritidsaktiviteter”, siger Dorte Andreas og tilføjer:
”Lektier tænkes mere ind i fagene på en måde, så fordybelsen
indgår i selve organiseringen af undervisningen”.
For Dorte Andreas er det vigtigste, at skolerne har frihed
til at bestemme. Og ifølge Børne- og Undervisningsministeriet er det fortsat op til hver
enkelt skole at vurdere, om lektierne og den faglige fordybelse skal foregå i
selvstændige lektioner eller som en del af fagundervisningen.
I en skriftlig
kommentar til folkeskolen.dk fastslår ministeriet, at lektiehjælp og faglig fordybelse er obligatorisk.
Også selvom der er givet frihed til at gøre skoledagen kortere.
Uvist, om det fører til mere hjemmearbejde
Mens en undersøgelse viser, at flere skoler vælger at integrere
lektietiden og den faglige fordybelse i fagundervisningen, viser samme
undersøgelse, at eleverne i højere grad får lektier for hjemme.
Andelen af skoler, der svarer at elever får hjemmearbejde
for, er steget fra 44 procent i 2017/18 til 56 procent i 2020/21.
Det er uvist,
om de to udviklinger har noget med hinanden at gøre – altså om eleverne får
lektier med hjem, fordi flere skoler er gået væk fra at hjælpe eleverne med
lektierne i selvstændige lektioner.