Læserrejsen til det vestlige USA i skolernes efterårsferie rummer et væld af unikke naturoplevelser
USA’s vidunderlige Vesten i efterårsferien
Ti dage fra Las Vegas gennem det vestlige USA's fantastiske nationalparker med ørkenlandskaber, gigantiske slugter og til det pulserende liv i storbyen Los Angeles
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Denne nye Albatros-rundrejse fører os til »syndens hule«, Las Vegas, og videre gennem de fantastiske, røde ørkenlandskaber i »Det Vilde Vesten« til Los Angeles og rummer hele det amerikanske paradoks af underskøn, næsten uberørt natur, gigantiske storbyer med skyskrabere og et væld af forlystelser og underholdning.
USA's nationalparker byder på unikke naturoplevelser, og man har hver eneste dag fornemmelsen af, at det må have været rejsens absolutte højdepunkt. Til sidst må man opgive at sammenligne Grand Canyon, Bryce og Zion og blot konstatere, at alt er enestående og uforglemmeligt, og at ingen billeder kan leve op til virkeligheden.
Det er en solid rejse, hvor vi kommer omkring i bus med aircondition og bor på gode hoteller med pæne, rummelige værelser og alle faciliteter.
Fakta om rejsen:
Rejseterminen er 13.-22. oktober.
Prisen per person i dobbeltværelse 13.990 kroner. Tillæg for enkeltværelse er 2.290 kroner.
Med i prisen:
Flyrejse København-Las Vegas og Los Angeles-København med Delta Airlines via Atlanta. Alle flyskatter og -afgifter. Dansk rejseleder. Udflugter og entréer ifølge programmet. Indkvartering på gode turistklassehoteller. Morgenmad dagligt.
Rejsen bestilles hos Albatros Travel på telefon 3698 0000. Oplys rejsekode LR FS14.