Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Karakterer? Hell yeah! Jeg er stærk tilhænger af den model, vi har nu, hvor vi giver karakterer i alle fag på 8. og 9. årgang.

Karakterer motiverer eleverne. Det tror jeg, at alle lærere, der har haft en klasse fra 7. årgang og frem, til de går ud af folkeskolen, har oplevet. Særligt drengene begynder at være mere seriøse og tage et meget større ansvar for deres skolegang, når de begynder at få karakterer.

Først og fremmest får eleverne en forståelse af deres faglige niveau, og hvad der forventes af dem. For de elever, der nærer et ønske om at forbedre sig, men som måske ikke tror så meget på egne evner, kan karakterer også vise dem deres fremgang.

Karaktererne er også håndgribelige for forældrene og et godt udgangspunkt i samarbejdet om, hvad de eventuelt kan støtte med i forhold til deres børns skolegang. Det er nemmere, når forældrene har noget objektivt at forholde sig til i form af en kendt karakterskala end blot lærernes ord.

Karakterer kan bruges formativt 

Test og karakterer kan også være med til at identificere elever med behov for ekstra eller særlig støtte – så forældre, ledere, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) og i sidste ende politikerne lokalt og på Christiansborg kan sikre resurser til at støtte eleven.

Selvfølgelig skal karaktergivning kombineres med konstruktiv feedback og støtte fra lærerne, så eleverne forstår, hvad de kan gøre for at forbedre sig, og føler sig hjulpet på vej i denne proces. Karaktererne er ganske vist summative, men de kan bruges formativt.

Eleverne vil i skolen og i livet generelt opleve at blive evalueret og sammenlignet med andre. De vil blive målt på de krav og forventninger, som andre har til, hvordan en opgave skal løses. Og netop i folkeskolen er der mulighed for at lære eleverne at håndtere denne form for feedback konstruktivt.

Elever skal ikke beskyttes mod alt 

Når man taler med eleverne om deres karakterer, giver det gode muligheder for at tale med dem om, hvad der er realistiske mål for dem som enkeltpersoner. Som lærer kan man hjælpe dem med at sætte delmål, der kan nås, og derigennem styrke selvtilliden og selvværdet hos eleverne.

Desuden er det vigtigt, at eleverne forstår, at det ikke er dem, vi vurderer, men den præstation, de har ydet. Der er et kæmpe dannelsesaspekt i at give karakterer og sikre, at de modtages på denne måde.

Vi skal passe på ikke at beskytte eleverne imod alt, der kan gøre ondt. I stedet skal folkeskolen give dem de værktøjer, der skal til for at trives i et præstationssamfund.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk