Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Så er den gal igen. De danske 9.-klasser har ikke præsteret efter forventning til afgangsprøverne, og det må bestemt bare være tegn på nye negative udviklinger i kulturen.

Hvad har vi af forklaringer denne gang? Jo, måske er det fordi, det er elever, der kun har oplevet grundskolen efter reformen. I ved, den reform vi ikke kan lide. Eller måske har det noget med sociale medier at gøre? Det er jo en klassiker. Der er ikke grænser for, hvad sociale medier er skyld i. Måske er det ligefrem elevsynet, den er gal med? 

Endnu engang har alle i den danske uddannelsessektor tilsyneladende glemt, hvordan det er med prøvekarakterer. De er for det første helt anderledes end standpunktskaraktererne, hvor vi nærmest aldrig ser lignende udsving. Derfor kommer de heller ikke i medierne lige så ofte, selvom det er de karakterer, der er nævnt i folkeskoleloven med hensyn til uddannelsesparathed. 

Dårligere og dummere?

Hvis vi dykker ned i karaktererne fra 2024 opdelt efter køn, kan vi få en lidt dybere indsigt. De er lettilgængelige, for Børne og Undervisningsministeriet har offentliggjort dem lige her. Lad os starte med karaktererne for matematik med hjælpemidler. Her scorer både drenge og piger 0,1 point lavere end sidste år.

For pigerne gælder det, at de har scoret 6,2 i gennemsnit. Her er en lille liste over andre år, hvor pigerne har scoret netop 6,2 eller derunder: 2007, 2008, 2011, 2012, 2013 og 2014.

Drengene scorer i år 6,4 i gennemsnit og listen af år, hvor de har scoret det samme eller under, er helt identisk med pigernes. Ja, faktisk er det lidt som om – på tværs af prøvefagene – at alle karakterer er lidt oppustede efter folkeskolereformen i 2014. Generelt var der et markant hop i prøvekarakterer – og ikke standpunktskarakterer – da reformen blev implementeret.

Mange er hurtige til at påpege, at eleverne skulle være blevet dårligere eller dummere, men hvem er klar til at se på tallene efter reformen som et tegn på, at de er blevet klogere?

Hvis vi skal forklare udviklingen med forandringer i undervisning, elever eller kultur, så er det da mærkeligt, at de unge menneskers matematikundervisning kun er blevet påvirket i prøven uden hjælpemidler. Her får både drenge og piger markant lavere karakterer end sidste år og før corona, henholdsvis 6,7 og 5,9. Faktisk har de aldrig scoret så lavt. Jeg har dog kun tal tilbage til 2005. Samtidig er karaktererne uændret i mundtlig matematik og ligger som sagt indenfor normalen i prøven med hjælpemidler.

Det er prøven, den er gal med

Spørgsmålet er, hvordan vi kan forklare, at kun den ene matematikprøve er så hårdt ramt.

Hænger det sammen med udviklingen i og af sociale medier? Nej. Resultaterne korrelerer med udviklingen i prøverne. Hvert eneste år ændres de jo lidt, men nogle gange er der lige en svipser.

Har alle glemt dengang i 2009, hvor både drenge og piger næsten faldt et helt karakterpoint i læseprøven, og de lavede en underskriftsindsamling for at klage over, at prøven var for svær? Dengang gik Tine Bak, daværende kotorchef for Skolestyrelsen, ud og fortalte til JydskeVestkysten, at der slet ikke var nogen indikationer på, at prøven skulle være sværere det år.

Da data kom kunne vi dog alle se faldet, som jeg har dokumenteret her, sammen med lignende sager. Mon ikke de unge havde fat i noget? 

Så store udsving, som det vi ser på prøven uden hjælpemidler i år, kan ikke forklares med elevernes faglige udvikling, motivation, sociale medier eller andre vage ting. Det er højest sandsynligt prøven, der er forandret, eller også er det et registreringsproblem. Særligt når vi jo kan se dem klare sig indenfor normen i prøven med hjælpemidler.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk