Når jeg anbefaler et klart ja til dette overenskomstresultat, skyldes det primært løndelen.

Vi er sikret en lønstigning, som kan måle sig med det private, hvilket var et af vore fornemste mål.

På den »store bane« sikrer KTO-forliget reallønnen. Et ekstra plus er det, at mere end fire procent af lønstigningen udmøntes allerede til april. Det er vist nærmest uden fortilfælde og bestemt noget, der kan mærkes i den enkelte lærers økonomi. LC-forliget er dog det, der giver den afgørende lønudvikling. Mindst to løntrin - eller det, der svarer hertil - for alle og derudover blandt andet et tillæg på knap 12.000 kroner efter 12 års ansættelse. Det er rigtigt flot. Selvom løn aldrig bliver det afgørende parameter for at vælge lærerjobbet, så er der for mig ingen tvivl om, at vi med denne overenskomst har gjort mest muligt for, at også lønnen kan være med til at rekruttere og fastholde kvalificerede lærere.

Vores mål var også at bevare det centrale lønsystem. Det er lykkedes 98,75 procent - og de sidste 1,25 er der sat så fornuftig retning på, at det bestemt er til at leve med. Tiden, hvor man frygtede for de såkaldte »fedterøvstillæg«, må være endegyldigt forbi.

Den centrale arbejdstidsaftale kom ikke i hus. Principskitsen til indgåelse af lokale aftaler ser udmærket ud, men har bestemt også flere usikkerhedsmomenter, hvor der skal ske yderligere afklaring. Jeg har dog så stor tillid til de enkelte kredses ekspertise og forhandlingsduelighed, at den opgave nok skal blive løst. Afgørende for mig er det, at den enkelte kreds ikke kan få trukket en lokal aftale ned over sig, men har den »afbudsforsikring«, at hvis der ikke opnås enighed med modparten om en ny aftale, så beholder man den eksisterende. Jeg synes, at det giver tryghed for den enkelte lærer.