Lønresultatet i overenskomsten betyder, at vi høvler af på efterslæbet i forhold til det private arbejdsmarked, og at vi har et udvidet lønforløb. Læreres lønstigning er dermed fremtidssikret og ikke afhængig af lotterigevinster i Ny Løn. Der er lokal løndannelse i overenskomsten. Det er dårligt, men lærernes entydige modstand mod Ny Løn betyder, at flere og flere kredse og kommuner indgår aftaler om kollektive tillæg. Vi vil snart kunne afsløre KL's ideologiske projekt om Ny Løn som fjollet og tomt, og fremover skal vi bruge den fælles styrke, at flere og flere offentligt ansattes organisationer melder sig i kampen mod Ny Løn.

Kampen om kvaliteten i undervisningen fortsætter.

Vi arbejdede for en central arbejdstidsaftale, som kunne sikre resurserne til undervisningsopgaven. Aftalen skulle bremse, at kommuner år efter år skærer i forberedelsen og dermed i undervisningens kvalitet. Vi ønskede gode og ensartede forhold i hele landet - og en sikring af kvaliteten i skolen og af lærernes arbejdsmiljø. Så langt kom vi ikke. Kampen om »hænder« til opgaverne i kommunerne fortsætter i andre arenaer.

Vi har imidlertid fået et vigtigt politisk gennembrud i KL's forståelse af, hvilken betydning lærernes arbejdsmiljø har for undervisningens kvalitet - og at lærernes arbejdsmiljø er afhængigt af at have et professionelt råderum. Samtidig indebærer den aftalte model for de lokale aftaler, at undervisning og forberedelse med mere skal hænge sammen resursemæssigt.

Et ja til aftalen er et godt afsæt i det videre arbejde, hvor kredse og kommuner skal tage de vigtige pædagogiske drøftelser om, hvilken ledelsesform der bedst gavner undervisningen, og hvad der skal til for at sikre lærernes arbejdsmiljø og undervisningens kvalitet.