Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Vi ønskede:
- en central arbejdstidsaftale, der bygger på lærernes professionsansvar
- et forbedret lønforløb for lærere og børnehaveklasseledere.
Arbejdsgiverne ønskede:
- fuld ledelsesret og aftaler mellem den enkelte og ledelsen
- udbygning af et decentralt lønsystem med yderligere midler til lokal forhandling.
Vi fik:
- en central aftale til brug for lokale arbejdstidsaftaler, hvor målet er at fremme den faglige dialog på skolen og afskaffe bureaukratiet i arbejdsplanlægningen
- ekstra trin og/eller tillæg, så alle får gavn af lønstigninger og maksimal udnyttelse af KTO-rammen = reallønssikring
- begrænsning af og retning på de 1,25 procent decentrale lønmidler.
Arbejdsgiverne accepterede:
- En langt mere fremsynet arbejdstidsaftale på linje med Danmarks Lærerforenings udspil
- Udbygning af et centralt lønsystem med yderligere trin og/eller tillæg til alle.
Herudover er der en række forbedringer for såvel nye lærere som seniorer, unge som ældre, overenskomstansatte som tjenestemænd ...
I indledningen til vores krav skrev vi: »De kommunale overenskomstforhandlinger vil være en oplagt mulighed for en offensiv strategi for at opnå resultater, som kan føre os et skridt videre«.
Modstanden mod decentralisering af lønnen er stadig levende. Arbejdstidsaftalen er på sporet, om end ikke helt i hus endnu. De ændrede signaler fra arbejdsgiverne og en ihærdig fælles KL/LC-indsats i forhold til besværlige kommuner skal bringe os videre.
Kongressens krav har virket. Vi har forfulgt en linje i forhold til både arbejdstid og løn. Vi er denne gang ikke blot kommet et stort skridt videre, men har også forhindret en faretruende skridning bagud i mudderet. Det nytter at være vedholdende.
Jeg mener, det er et flot resultat, og anbefaler at stemme ja.