De studerende, der begyndte på læreruddannelsen sidste år, har i en helt anden grad end tidligere haft mulighed for at fordybe sig i deres fag. De har haft enten matematik, dansk eller naturfag i cirka 12 timer om ugen, og derudover har de kun skullet tænke på praktik og enten kristendomskundskab/religion eller psykologi. Den fordybelse er studielederne ved læreruddannelserne svært tilfredse med.

»Jeg var lidt spændt på, at de skulle koncentrere sig om det store linjefag hele det første år. Men det, jeg hører fra studerende og undervisere, er, at de er rigtig glade for, at de kan fordybe sig i ét fag. Vi har virkelig fået den faglige styrkelse, vi har talt om og ønsket os«, fortæller rektor på Skårup Seminarium Jørgen Knudsen.

Det er en generel melding fra samtlige studieledere og rektorer på de 18 læreruddannelser, at den nye uddannelse har store styrker, og de vil ikke bytte tilbage til den tidligere uddannelse. De hæfter sig ud over den større fordybelse ved et øget fokus på praktikken og en bedre sammenhæng mellem praktik og fag. Uddannelserne har knyttet tættere bånd til praktikskolerne, og nogle steder har man oprettet særlige praktikskoler med tæt samarbejde mellem praktiklærere, pædagogikundervisere og faglærere.

»Vi har lagt op til, at vores praktikskoler i større udstrækning definerer sig selv som en del af læreruddannelsen. Og til et samarbejde ud over praktikken, hvor studerende bliver inviteret med til for eksempel idrætsdag. Det har den store fordel, at skolen får flere hænder, og de lærerstuderende får en øget tilknytning til praksis«, fortæller rektor på Frederiksberg Seminarium Thøger Johnsen.

Det, at praktikken skal bestås, ses også som positivt.

»Det er en god ting, at der er kommet fokus på de studerendes praksisforløb som et helt afgørende omdrejningspunkt i uddannelsen. Det er også en væsentlig forbedring, at man har understreget behovet for, at de pædagogiske fag og linjefag skal arbejde sammen - ikke kun i praktikken«, siger uddannelsesleder i Skive Andreas Rasch-Christensen.

Mere professionsrettet

Studielederne ser det som en forbedring, at uddannelsen skal have større forskningstilknytning, og at de studerende efter at have gennemgået et fællesforløb på enten dansk, matematik eller naturfag skal vælge, om de vil koncentrere sig om 1.-6. klasse eller 4. til 9. klasse.

»Det er godt, at de studerende allerede nu har det perspektiv med, om de vil arbejde med de yngre eller ældre elever. Jeg tror, det engagerer de studerende i, hvad det er, der venter for enden af uddannelsen. Den professionsrettethed synes jeg er meget positiv«, siger rektor på Københavns Dag- og Aftenseminarium Kaj Petersen.

Dansk og matematik er blevet styrket, og selv om de øgede adgangskrav til fagene volder de studerende problemer, så er man enige om, at det på længere sigt giver en styrkelse af uddannelsens faglige niveau.

»Vi har allerede en del studerende, der tager supplerende kurser på VUC skræddersyet til vores behov. Så kvalitetsforøgelsen er en realitet«, fortæller rektor Andreas Striib fra Århus.

Et studium, ikke en skole

Mødepligten giver ekstra arbejde til underviserne, men ikke desto mindre er man rigtig godt tilfreds med den nye pligt. Den betyder nemlig, at flere studerende møder op til undervisningen, og det giver mere dynamik på holdene.

Alt i alt er studieledere og rektorer enige om, at den nye læreruddannelse lever op til forventningerne.

»Uddannelsen honorerer i høj grad de forventninger, der var til den i den politiske debat. Dermed kan man sige, at den også gør kritikken, som man forsøger at løse ved at oprette universitetsuddannelser, uaktuel. Det var den ikke på samme måde i den tidligere. Vi har mulighed for at lave et reelt studium og ikke en skole«, siger rektor fra Zahles Seminarium Lars Jakob Muschinsky.

Der er helt klart områder, rektorerne gerne vil have ændret i den nye uddannelse, men mest af alt vil de bare gerne have ro til at lade den nye uddannelse folde sig ud.

pai@dlf.org og mrm@dlf.org