Når børnene ruller ind i indskolingen på Malling Skole fra børnehaverne i august og december og april, kommer de ikke ind i en børnehaveklasse, men i en aldersintegreret klasse sammen med klassekammerater, der allerede har været der i måneder eller år.

De erfarne lærer så »skolestarterne« - som de nyankomne kaldes - hvordan man går i skole. Det er jo noget andet end at gå i børnehave.

»De ruller ind i en klassekultur, der allerede er etableret, frem for at de alle sammen kommer myldrende på én gang og tror, at de stadig går i børnehave. De lærer af de andre børn og forstår, at de er i en anden kultur. Det giver mere ro, og skolestarterne kommer hurtigere i gang med at lære noget«, siger lærer Trine Kolbeck, der er koordinator af indskolingen.

Der står kristendom, billedkunst, musik og natur/teknik på skemaet i de aldersintegrerede klasser. Dansk og matematik har de på særlige hold, der er opdelt i fem niveauer. De dygtigste går på niveau fem, uanset hvor gamle de er, de dårligste på niveau ét. Når de bliver dygtige nok, kan de rulle videre til næste niveau.

Niveaudeling giver en bedre stemning i klassen

At eleverne er på nogenlunde samme faglige niveau på holdet, giver en bedre atmosfære i klasselokalet, mener flere af lærerne i indskolingen.

»Børn har forskellige læringshastigheder, og når man går på hold med nogen, der er på samme faglige niveau, i stedet for nogen, der er på samme alder, kan man bedre slappe af. Man skal ikke hele tiden stå på tæer fagligt«, siger Trine Kolbeck.

Det giver mere ro i klassen, tilføjer hendes kollega, matematiklæreren Claus Brønderup Sørensen.

»Holdet er rimelig homogent, så læreren kan bedre differentiere direkte. Det faglige spænd er jo ikke så stort. Det giver mere ro, fordi der ikke sidder nogen og keder sig, fordi de er dygtigere eller dårligere«.

Det gør det også nemmere at være lærer, påpeger kollegaen Morten Vestergaard, der normalt er matematiklærer på mellemtrinnet, men som i år desuden underviser på niveau fem i indskolingen.

»Det er de dygtigste til matematik i hele indskolingen, der går på det her hold, og ideen er, at jeg bare skal køre derudad og ikke tænke: Så, nu forstår de ikke-dygtige ikke, hvad jeg siger. Jeg ved, at alle er med, og det gør det meget nemmere end i en normal klasse, hvor der er dygtige, mellem og bund. Det er nemmere at tilrettelægge undervisningen her«, siger han.

»Det fungerer godt fagligt, men det sociale aspekt er svært for mig, fordi jeg ikke har et tæt forhold til eleverne. Men jeg er jo også hentet ned fra mellemtrinnet«, tilføjer han.

Ikke et brud med enhedsskolen

Lærerne i indskolingen afviser, at opdelingen af eleverne efter fagligt niveau skulle være et brud med den udelte enhedsskole. Dels er eleverne ikke låst fast på et bestemt niveau, men kan rulle fra niveau til niveau tre gange om året, siger de. Dels er der jo den aldersintegrerede klasse, som de går i ni timer om ugen, og hvor de hverken er opdelt efter fagligt standpunkt eller alder.

»Den faglige udvikling sker på dansk- og matematikholdene. I de aldersintegrerede klasser lærer eleverne at respektere hinandens forskellighed. At der er plads til forskellighed i et fællesskab, og at alle kan bidrage med noget ud fra det, de kan«, siger indskolingskoordinatoren Trine Kolbeck.

»Hvis vi lavede niveaudelt undervisning hele tiden, ville det være forkert, for så havde vi kun fokus på det enkelte barns faglige udvikling. Men den aldersintegrerede klasse er et modstykke til holdene, hvor der er fokus på trivsel, dannelse og det hele barn«, fastslår hun.

Hendes skoleleder Hanne Gammelgaard tilføjer, at i de aldersblandede klasser øver eleverne sig i, hvordan man taler sammen på tværs af sociale skel.

»Så jeg sover roligt om natten. Vi bryder ikke med enhedsskolen, men giver et godt bud på, hvordan den kan udvikles«, siger hun.

Niveaudelingen presser eleverne

Men der er også ulemper i den nye model. Børnehaveklasselederen Jette Glavind føler sig presset af de test, som eleverne skal tage tre gange om året, så skolen kan vurdere, hvilke elever der kan rulle videre til niveau to i dansk og matematik, så der kan blive plads til de nye skolestartere, der ruller ind, fortæller hun.

Og en forælder, der har to børn i indskolingen, og som Folkeskolen mødte tilfældigt på gangen, siger, at »fagligheden fylder for meget i forhold til det sociale«. Og: »Forældresamarbejdet er heller ikke det samme, fordi man ikke har overskud til at introducere nye forældre hele tiden«.

jvo@dlf.org