Naturfag i ti temaer

Biologi, geografi og fysik/kemi hænger sammen, derfor skal undervisningen også hænge sammen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Temaundervisning skaber sammenhæng. Eleverne skal ikke overlades til selv at skabe sammenhæng. De skal opleve, hvordan deres hverdag hænger sammen med det, de gør i skolen, ved at afprøve ting. For det skaber forståelse.

Det er teorien bag lærer Jørgen Haagen Petersens undervisningsforløb i tværfaglig naturfag.

Naturfagene bør være ligestillede, da de er lige værdifulde, og undervisningen skal være mere virkelighedsnær. Derfor gik han i gang med at undersøge, om naturfagene, deres formål og de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF­er) hang så godt sammen, at man kunne få det hele med i nogle enkle temaer. Det kunne man. Ti temaer blev det til.

Jørgen Haagen Petersens forarbejde endte med at blive hans speciale på PD-studiet (pædagogisk diplomuddannelse). De ti temaer er astronomi og liv, den globale pizza en naturfaglig storyline, energi, skoven, hav og fiskeri, kalk, sundhed, en rejse naturfaglig projektopgave, vandløbsøkologi og landbrug.

Fra 1999 og tre år frem kørte hans projekt om funktionel tværfaglig naturfagsundervisning på Erikstrupskolen i Store Heddinge. Han udarbejdede en lokal læseplan, der blev godkendt af kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Seks timer samlet om ugen havde han med den klasse, som han tidligere havde haft i natur/teknik. Og nu kører han undervisningsformen videre med en ny 7.-klasse, mens en kollega har de to andre 7.-klasser i tværfaglig naturfag.

Læs mere på nettet. På www.folkeskolen.dk i forbindelse med denne artikel finder du Jørgen Haagen Petersens foredrag til konferencen »En skole i bevægelse«, som Undervisningsministeriet holdt i september om fagenes strategiplaner.

hlauritsen@dlf.org

Læs mere

Jørgen Haagen Petersens foredrag