DLF: Acceptabelt forlig

Men det måtte gerne have været bredere, siger lærerformand

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF-formand Anders Bondo Christensen er tilfreds med, at forligskredsen ikke kun blev på tre partier, men havde dog ønsket sig, at den blev på flere end de fire, det endte med. Men Det Konservative Folkeparti umuliggjorde et bredt forlig, mener han.

'Det er godt for folkeskolen, at der ikke er tale om et ultrasmalt forlig med kun den ene side af folketingssalen', siger Anders Bondo Christensen.

'Når forliget alligevel ikke er blevet så bredt, som vi kunne have ønsket os det, skyldes det efter vores vurdering først og fremmest, at Det Konservative Folkeparti under forhandlingerne valgte at køre sololøb for at profilere sig politisk på folkeskolens bekostning', fortsætter Anders Bondo Christensen.

'Det afgørende punkt i forhandlingerne var de centralt fastsatte mål for undervisningen. Det var godt, at de socialdemokratiske forhandlere stod fast, så vi fik en acceptabel løsning og dermed sikrede folkeskolen mod det helt smalle forlig'.

Lærerformanden beklager, at Det Radikale Venstre og Socialistik Folkeparti ikke er med i forligskredsen.

'De to partier har et skolesyn, som stemmer overens med vores, og har i mange år været garanter for den danske skoletradition. Det er forståeligt, at de valgte at forlade forhandlingsbordet i det klima, der var skabt af Det Konservative Folkepartis udmeldinger sent i forhandlingsforløbet', siger han.

Han anser ikke forliget som en omfattende reform, men en justering. Eksempelvis er skolelovens formålsparagraf ikke ændret, lærernes metodefrihed er heller ikke antastet, og niveaudelingen af eleverne er ikke blevet genindført.

'Klassen er fortsat det fælles omdrejningspunkt for eleverne. Holddannelse sker på baggrund af lærernes pædagogiske overvejelser. Som noget nyt indføres det i loven, at man i en periode kan sætte ind med kurser til træning af specifikke færdigheder, for eksempel læsekurser. Det svarer til den praksis, vi kender i dag', siger Anders Bondo Christensen.

'Det afgørende er, at vi ikke får indført niveaudeling gennem en øget brug af holddannelse'.

jvo

Som i gamle dage

Under de natlige forhandlinger er det ikke den skole, vi har brug for nu, de ser for deres indre blik, men den skole, de selv gik i. Med blikket stift rettet ud gennem bagruden haster de videre med ryggen vendt mod den nutid, de befinder sig i: 'Timer' og 'klassetrin' er den møntsort, de regner med, for de kender ikke til andet. Pædagogiske rigsdaler og skilling. De er lægmænd, og det er ingen skam. Men det er en skam ikke at ville indse det.

Citat fra dr.pæd. Steen Larsens klumme i gratisavisen metroXpress, dagen efter at skoleforliget blev indgået