I sidste uge måtte finansminister Thor Pedersen meddele, at forhandlingerne om næste års finanslov må føres til ende, uden at folkeskolens fremtid er afklaret. Det indebærer, at der ikke kan sættes præcise tal på de udgifter, staten skal afholde.

Et skoleforlig kan vente til februar, sagde finansministeren.

Den normale procedure er ellers, at de forskellige forlig forhandles på plads af fagministrene, inden finanslovsforhandlingerne går i gang efter efterårsferien. Men det lykkedes altså ikke for Ulla Tørnæs.

Det betyder samtidig, at der er lagt en tikkende bombe under den kommunaløkonomiske aftale mellem stat og kommuner, som blev indgået i juni.

Et af de bærende elementer i aftalen er, at regeringen skal sørge for, at folkeskoleloven bliver lavet om, så kommunerne kan hold- og faseinddele skolerne. På den måde kan de nemlig 'dæmpe det demografiske udgiftspres', som der står i den kommunaløkonomiske aftale.

Formuleringen dækker over det stigende elevtal frem mod 2010. I 2003 kommer der således 10.000 flere elever ind i skolerne.

Højt spil med budgetterne

Men nu ved kommunerne ikke, om de er købt eller solgt. Kommunalbestyrelserne vedtog i begyndelsen af oktober budgetter for 2003 på grundlag af det bloktilskud, som den kommunaløkonomiske aftale udløste, men har altså endnu ingen garanti for, at forudsætningerne i aftalen holder. Det ved de måske først i februar.

Hvad betyder usikkerheden og forsinkelsen for kommunerne og skolerne?

'Det afhænger jo meget af, hvad forliget til den tid vil indeholde', siger Bjørn Dahl (Venstre), der er formand for skoleudvalget i KL og borgmester i Roskilde.

'Men vi vil selvfølgelig regne på den indvirkning på kommunernes økonomi, som den nye virkelighed vil give os. Hverken du eller jeg ved, hvad den nye virkelighed indeholder, så vi må jo træde vande og afvente februar', tilføjer han.

For Bjørn Dahl er den nuværende virkelighed det, der står i den kommunaløkonomiske aftale. 'Vi krydser selvfølgelig stadig alle vores fingre for, at de elementer og visioner, som der er fælles ejerskab til mellem regeringen og KL, fastholdes', fortsætter Bjørn Dahl.

'Men hvis den fælles forståelse ikke fastholdes, så må vi i sagens natur regne på det. Der begynder jo et nyt skoleår 1. august'.

Hvis forudsætningerne i aftalen ikke holder, vil KL kræve ekstra penge for at få regnestykket til at gå op.

'Så må vi jo regne på, om der i det, der engang bliver vedtaget, er nogle besparelsespotentialer, eller om der er det modsatte, og så veje de to ting op mod hinanden og se, hvordan nettoresultatet så ligger for kommunerne'.