Med dolk og koncentreret blik flækker Hanne Johnson en lille gren på langs og snitter en hulning i begge stykker. Hun lægger et græsstrå mellem pindene, trækker vejret dybt og får med et langt pust strået til at vibrere en hæs lyd ud blandt skovens træer.

De otte andre lærere er knap nok færdige med deres krybskyttefløjter.

'Åh nej, aldrig kød foran kniven', udbryder Anne Dissing, da hun ser, at en af lærerne snitter ind mod den hånd, han holder pinden med.

Der er mange muligheder for aktiviteter i skoven, men det kan være svært at se dem for bare træer. Derfor har naturforvaltningen i Århus Kommune ansat Anne Dissing til at tage ud på skoler og vise lærere i natur/teknik og biologi, hvordan de kan bruge skolegården, naboskoven eller den lokale sø i undervisningen.

Ni lærere fra Tranbjerg Skole og Grønløkkeskolen syd for Århus har sagt ja tak til et årstidsforløb fordelt på fire eftermiddage hen over året. Denne fugtige tirsdag handler det om efterår i Børup Skov, der ligger i gåafstand fra de to skoler.

'Lærerne spørger efter aktiviteter, som de kan bruge i undervisningen. Det er min filosofi, at de selv skal prøve dem af, frem for at vi blot taler om dem i et klasselokale', siger Anne Dissing.

Lyde lokker dyr til

Flere lærere er færdige med deres fløjter, og et helt lille orkester spiller omkring ørerne på naturvejlederen.

'Okay, to minutter til koncert, så er det slut', smiler hun.

Roen sænker sig over skoven. Det er en oplagt årstid at lave krybskyttefløjter på, fordi det er jagtsæson. 'Er der nogle af jer, der ved, hvorfor det hedder en krybskyttefløjte', spørger Anne Dissing.

'Fordi krybskytter ikke vil afsløres, og fløjten lyder som en fasan', svarer Hanne Johnson fra Grønløkkeskolen.

Det er den forklaring, Anne Dissing oftest hører. Men den er forkert.

'Fløjten lyder som et rådyrlam, der kalder på sin mor. Derfor kan man tiltrække rådyr med fløjten', forklarer Anne Dissing. Hun beretter om engang, hun sad på en bar stubmark og fik en hel flok rådyr til at spæne frem mod sig og sin fløjte. Først da de var 15 meter fra hende, opdagede de, at der var noget galt.

'Vi får en oplevelse af, at vi kan tæmme naturen, men vi skal selvfølgelig ikke gøre det for tit, for så stresser vi dyrene', formaner hun.

Det tager kun få minutter at lave en fløjte, og Kurt Juhl Pedersen fra Tranbjerg Skole regner helt sikkert med, at hans elever skal have lov at prøve.

'Fløjten er en god ide. Især drengene elsker at lave konkrete ting. Så bliver de så engagerede', siger han.

Anne Dissing har fundet nogle grene fra forskellige træsorter og beder lærerne veje dem i hænderne. Det får fysiklærer John Frentz til at fortælle om et projekt om energi i træ, han har arbejdet med i 6. klasse på Grønløkkeskolen.

'Vi byggede bål af forskellige træsorter og målte, hvor længe de kunne brænde. Vi så også på, hvordan træet flød, og hvordan det var at slå søm i. Derfra bevægede vi os videre til vægtfylden og til, hvordan der kommer energi ind i træet. På den måde kom vi til at arbejde med både matematik, fysik og fotosyntese. På samme måde kan man bruge fløjterne til at snakke om svingninger i korte og lange græsstrå', fortæller John Frentz.

Snap en hale

Anne Dissing griber tråden og bringer matematik i naturen på banen. Hun beder lærerne lave en cirkel på 100 kvadratmeter og komme med et overslag over, hvor stor en procentdel af træerne der skal fældes, fordi de står for tæt, ser svage ud eller har en skæv stamme. Andre opgaver går på at finde forskellige vinkler, mængder og former i naturen.

Halvvejs henne i kurset begynder det at regne, og lærerne skutter sig under huer og hætter.

'Da jeg var barn, legede vi tit 'Snap en hale' i gymnastiksalen. Men den er faktisk meget sjovere at lege i naturen, hvor vi kan bruge en gren med blade på som hale', siger Anne Dissing og markerer en bane.

Hun når lige at sige, at banen kan være en god anledning til at snakke med eleverne om, hvordan dyr markerer deres territorier. Så styrter lærerne rundt hver med en gren på numsen og forsøger at snuppe hinandens haler - og at få varmen.

Bagefter samler de blade, snakker om svampe og går på jagt efter dyrespor i skoven. Kurset er en god måde at komme videre på i natur/teknik, mener Kurt Juhl Pedersen fra Tranbjerg Skole. Ikke mindst fordi det foregår i den lokale skov.

'Der er så mange muligheder i naturen, men nogle gange overstiger de praktiske problemer det udbytte, man forventer ved at tage af sted med eleverne. Men her ser vi, hvordan vi kan bruge vores lokale skov, som vi kan nå til fods eller på cykel', siger han.

Flere af lærerne på kurset var med til at plante skoven sammen med deres elever i 1983.

'Vi synes jo, det er vores egen skov. Det var det, der fik mig til at melde mig til kurset. Hvis kurset var foregået i en anden skov, havde jeg været nødt til at omsætte det til vores egne forhold. Det behøver jeg ikke nu, fordi kurset foregår lige her, hvor jeg skal være sammen med mine elever', siger Gerda Frandsen fra Grønløkkeskolen.