Interviewet med den amerikanske uddannelsesteoretiker Howard Gardner i nummer 33 har udløst flere debatindlæg. En hovedindvending mod Gardners syn på formålet med uddannelse er, at hans oplæg bør ses i en amerikansk ramme. Og at tankegangen ikke kan overføres til den danske folkeskole.

Folkeskolen har præsenteret professor Gardner for en sammenfatning af de kritikpunkter, som blandt andre Asla Fomsgaard og Torben Thomsen rejser på baggrund af interviewet og Gardners seneste bog, 'The Disciplined Mind: What All Students Should Understand'.

Gardner går i sin reaktion direkte til sagen og diskussionen om den amerikanske uddannelsesvirkelighed sammenholdt med den danske. Han udtrykker stor respekt for uddannelse i Danmark, som han kender gennem både læsning og et besøg for nogle år siden. Han fastholder, at hans uddannelsesoplæg også er relevant for danske lærere:

'Som amerikansk uddannelsesteoretiker er det uundgåeligt, at nogle af mine ideer om uddannelse afspejler den amerikanske ramme - for eksempel den for store forladen sig på multiple choice-test, en meget forskellig elevkreds og fraværet af en statslig (det vil sige landsomfattende, redaktionen) uddannelsespolitik'.

'På den anden side har jeg forsøgt at behandle uddannelse i bred, universel forstand og fokusere på de måder at forstå på, som elever verden over bør mestre, hvordan disse forståelsesmåder udvikles, og hvordan de bedømmes. Jeg håber, at lokale forskelle mellem uddannelsessystemer ikke tilslører, at jeg forholder mig til uddannelse af høj kvalitet alle steder'.

En samfundsopgave

Howard Gardner mener, at de mange skolefag skal erstattes af udforskningen af tre vigtige aspekter ved livet: sandhed, skønhed og moral. Han gentager, hvad han også sagde i interviewet, at hans foretrukne emner til den ende - evolutionslæren, Mozart-musik og Holocaust - kun er eksempler. Han erklærer sig samtidig uenig i, at det helt og fuldt kan overlades til eleverne at bestemme emnerne, de skal grave sig ned i:

'Det kunne aldrig falde mig ind at diktere, hvilke emner der skal undersøges - eller hvad der er sandt, smukt og godt! Det er op til et samfund (skole, kommune, land) at beslutte, hvilke emner der skal studeres, og hvilke discipliner (i en forskningsmæssig betydning, redaktionen) der skal belyses. Jeg mener, at eleverne skal have en vis medbestemmelse i den sammenhæng, men ikke en afgørende indflydelse. Det er selvfølgelig god pædagogik at fremstille stoffet på måder, som pirrer elevernes nysgerrighed. Indfaldsvinkler, som svarer til forskellige intelligenser, er en måde at stimulere og fastholde elevernes engagement. Dybest set er uddannelsen, jeg beskriver, affødt af bestræbelserne på at besvare de mest grundlæggende spørgsmål, mennesker har stillet siden tidernes morgen: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, hvorfor er vi her, hvad vil der ske med os?'

'Disse spørgsmål interesserer alle mennesker, og det er derfor kunstigt at tænke på dem som lærer- eller elevspørgsmål eller politikerspørgsmål'.

Evaluering nødvendig

Gardner erkender, at det aldrig vil være muligt at måle en elevs forståelse udførligt, men dette er efter hans opfattelse ingen undskyldning for at undlade at finde ud af så meget om forståelse, delvis forståelse og misforståelse, som det kan lade sig gøre.

Han mener, at det er relevant med prøver, og de bør have en form, hvor eleven bliver stillet over for nye spørgsmål, som han eller hun kan bruge kendt tankegang, indsigt og sammenhæng til at løse.

Howard Gardner afviser beskyldningen om, at han skulle bekende sig til behaviorisme. Han føler sig tættere på Jean Piaget. En god uddannelse kan sikre en forståelse hos eleven. Denne forståelse skal opbygges og derefter vedvarende genopbygges, anfører Gardner i sin reaktion. Han spørger, om der er andre måder at konstatere, om en elev har forstået noget, end ved at granske, hvad eleven laver.

'Den, der opfatter forståelse som et trosspørgsmål alene, vil se alle andre som behaviorister i den forstand, at de undersøger elevernes produktion. Jeg vil gerne vide, hvordan lærere overhovedet kan konstatere, om de har været effektive, medmindre de gransker elevernes opførsel i en bred forstand'.

Forskellige evner - ligeværd

Howard Gardner erklærer, at han slet ikke fatter indvendingen om, at eleverne vil opfatte at have forskellig værdi, fordi de tildeles forskellige roller i undervisningen.

'Det er absolut muligt at anerkende, at vi alle har ligeværd som mennesker, selv om vi er indbyrdes forskellige hvad angår visse evner og forståelse.

Skulle vi foregive, at Albert Einsteins forståelse af fysik ikke afviger fra min, eller at jeg spiller cello lige så godt som Yo-Yo Ma?', spørger Gardner.

Han bekræfter, at uddannelsen, sådan som han helst ser den udformet, kræver meget af lærerne. Men andre parters indsats er lige så vigtig, uanset om det er politikere, skoleledelse, forældre eller elever.

Howard Gardner siger, at han har det fint med tværfaglig undervisning. Men han gør ophævelse over, at det skulle være muligt at tilsidesætte disciplinerne - det vil sige hoveddisciplinerne inden for forskningen. Det er blandt andre naturvidenskab, kunstarterne og historie.

'Man kan ikke påstå, at en person virkelig arbejder tværfagligt, medmindre denne person bruger mere end en disciplin'. Alt begynder ifølge Gardner med disciplinerne.

Howard Gardner henviser læsere, som ønsker flere nuancer om hans uddannelsessyn, til bogen 'The Disciplined Mind' som netop er udkommet i USA på Simon and Schuster's forlag.

Læs Gardners brev til Folkeskolens læsere på www.folkeskole.dk