Der er meget mudder i forhandlingerne. Det er meldingen fra uddannelsesordførerne efter sidste uges møde i Undervisningsministeriet om et nyt folkeskoleforlig.

'Nu har vi kredset om det her i månedsvis. Hvad er det, ministeren vil, som ikke allerede kan lade sig gøre i dag? Det har vi ikke fået et klart svar på endnu', siger Marianne Jelved (Det Radikale Venstre).

Louise Frevert (Dansk Folkeparti) tilføjer: 'Vi ved ikke, om vi forstår det samme ved ordene. Hvad mener undervisningsministeren for eksempel med 'hold''.

Derfor kræver uddannelsesordførerne nu, at ministeren simpelt hen nedskriver de lovparagraffer og bemærkninger til loven, som hun vil have indført i 1993-loven. Hun skal have formuleringerne klar til et møde fredag i denne uge.

'Så kan vi bedre sige, om vi vil være med eller ej, og hvor der eventuelt skal snittes', siger Aage Frandsen (Socialistisk Folkeparti). Han har allerede stillet afklarende spørgsmål til tidligere udkast til en forligstekst uden det store held, og nu skal der altså gås til paragrafferne.

De to store knaster er regeringens - og Kommunernes Landsforenings - ønske om at indføre en fase- og holddelt skole.

Alle partier uden for regeringen har meldt blankt nej til en lovparagraf, der pålægger landets skoler at organisere skolegangen i faser.

Det ville være et brud med den danske idé om enhedsskole, og det ville også åbne en ladeport for besparelser på skoledriften.

'Vi er imod faseopdelt skole, fordi det kan føre til høje klassekvotienter', siger således Karina Sørensen, der - foruden Louise Frevert - sidder i Folketingets uddannelsesudvalg for Dansk Folkeparti.

Den faseopdelte skole spøger stadig

Men den faseopdelte skole spøger stadig i kulissen, nu bare under betegnelsen 'trin'. Eleverne skal således evalueres efter begynder-, mellem- og sluttrin, hvis det går, som ministeren ønsker.

Hun har lovet Kommunernes Landsforening (KL) og finansministeren at gøre en indsats for at få den faseopdelte skole igennem i Folketinget og prøver da også stadig at få indført de treårige normer for timefordelingen, der netop passer til disse trin.

Den anden store knast, holddannelse, er også stadig i spil. Efter 1993-loven kan elever på 8.-9. klassetrin således deles i hold i perioder i de enkelte fag 'på baggrund af en løbende faglig-pædagogisk vurdering'.

Ulla Tørnæs vil nu have denne bestemmelse til at gælde hele skoleforløbet. En sådan lovændring vil åbne besparelsesmuligheder for betrængte kommuner, der vil kunne oprette store hold på over 28 elever.

Selv siger Ulla Tørnæs, uden at sige præcis hvordan, at hendes hensigt med holddannelser er at støtte svage elever, og Dansk Folkeparti bakker op. Derimod er det uklart, hvor langt de andre partier vil gå. De melder dog alle klart nej til bare at lade den nuværende ordning for 8.-9. klassetrin gælde for hele skoleforløbet.