Begrebet hold, som er en af de store knaster i de igangværende forhandlinger om et skoleforlig, stammer fra 1993-skoleloven. Det var Bertel Haarder, der fik det ind i lovteksten. Han sad som undervisningsminister ved bordenden, da 1993-forliget var under forhandling. Forligspartierne ville have en udelt enhedsskole med undervisningsdifferentiering i stedet for en skole med elevdifferentiering, men kompromiset blev, at 'på 1.-10. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når dette er praktisk og pædagogiske begrundet', som der står i paragraf 25, stykke 4.

Og videre: 'På 8.-10. klassetrin kan undervisningen tillige organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin på grundlag af en løbende evaluering af elevernes forskellige behov. Dette kan ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår ad gangen. Eleverne skal på alle klassetrin undervises samlet i den overvejende del af undervisningstiden'.

Som det ses, har forligspartierne forsøgt at inddæmme muligheden for at danne hold på grundlag af elevernes evner og faglige standpunkt.

For at være på den sikre side fik forligspartierne skrevet sætningen 'Den niveaudelte undervisning er afskaffet med den nye folkeskolelov' ind i bemærkningerne.

Det er denne uafsluttede konflikt, Bertel Haarders partifælle i ministerstolen, Ulla Tørnæs, nu har taget op igen.