Skoledirektørernes formand kom nærmest i julestemning, rektoren for Danmarks Lærerhøjskole følte, det var en historisk dag, og en skoleinspektør følte, han havde fået en julegave af undervisningsministeren.

Onsdag den 24. september 1997 går måske ikke over i Danmarkshistorien.

Men det er lige før.

Det er i hvert fald ikke hver dag, mødet mellem formanden og næstformanden i BUPL, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk, og Danmarks Lærerforening kan hensætte en hel forsamling i julestemning. Oven i købet tre måneder før jul. Men formanden for Skoledirektørforeningen, Bjarne Pedersen, kom i noget, der grangiveligt lød som julestemning bare ved at sidde mellem BUPL's Bente Sorgenfrey og næstformanden i DLF, Tom Egholm, og høre dem tale sammen under den afsluttende paneldiskussion ved konferencen 'Leg og læring'.

Man kunne mærke det allerede fra morgenstunden.

Lige fra flyet lettede fra Kastrup i morgentågen, summede det fra stolerækkerne i kabinen. Det var ikke de sædvanlige morgengab og udvekslinger af høfligheder mellem trenchcoats og habitter på den tidlige afgang til Karup.

Lærere og pædagoger, skolefritidsordningsledere og skoleinspektører. Forvaltningschefer, seminariefolk og skolebestyrelsesmedlemmer. Embedsmænd, politikere og endda en minister valfartede denne septembermorgen fra Ballerup og fra Helsingør, fra Vallensbæk og fra Spjald, og fra Grindsted og Pedersker og Uvelse og Frederikshavn. Målet var konferencen 'Leg og læring for 3-13-årige børn' på Herning Kongrescenter.

700 mennesker fylder godt. Men konferencelederen, lektor Ole Harrit, ser forbløffende fattet ud. For godt en måned siden, da han sendte indbydelser ud, regnede han med 100 til 120 tilmeldinger på Danmarks Lærerhøjskole i Skive.

Gudskelov var Herning Kongrescenter ledigt onsdag den 24. september. Og Cimber Air lovede at sætte et ekstra fly ind på den sene afgang fra Karup 21.10.

Det er fascinerende det her! Og det er spændende, hvad det sætter i gang lokalt, lyder kommentaren fra en forventningsfuld oplægsholder, lektor Stig Broström, som netop har fået at vide, at hans workshop med emnet 'Hvordan lærer børn når de lærer' har fået over 100 tilmeldinger.

Rektor fra Danmarks Lærerhøjskole i København Tom Ploug Olsen skjuler ikke sin stolthed over Skive-afdelingens succes:

- Det er flot! Ikke mindst i betragtning af, at Lærerhøjskolen er blevet pålagt en totalevaluering af hele sin virksomhed.

Ved et cafebord sidder formanden for BUPL, afdeling fem, i Glostrup, Mogens Mathiesen, og taler med en fællestillidsmand for pædagogerne i Høje Taastrup: 'Lige så snart, jeg hørte om konferencen, skyndte jeg mig at tilmelde mig!'

Ved sekretariatet vokser køen af konferencedeltagere, der skal have udleveret navneskilte og materiale. Ole Harrit kaster et blik på dem, da jeg spørger, hvordan han har det lige nu, og siger:

- Se på deltagerlisten! De er der alle sammen! Vi har ramt noget meget væsentligt og relevant. Nu er jeg spændt på, om vi kan leve op til forventningerne . . .

Tillykke, Ole! lyder det fra en deltager, der haster forbi med sit navneskilt.

Ole Vig Jensen er også imponeret. Budskabet i hans tale er dog ikke til at tage fejl af. Undervisningsministeren benytter anledningen som hovedtaler til at bebude et brud på lærernes monopol på undervisning - og pædagogernes monopol på omsorg:

- Med skolefritidsordningernes udbredelse er der kommet en vifte af opgaver og personalegrupper ind i skolens virksomhed, som lægger hovedvægten på børnenes personlige udvikling og skabende virksomhed. Opgaver, der også omfatter omsorg og opdragelse. Det giver nye muligheder for at skabe sammenhæng i børns hverdag.

- Det fordrer imidlertid, at lærerne ikke fastholder deres monopol på undervisning - og pædagogerne ikke på omsorg og opdragelse. To monopoler giver ingen sammenhæng. Det gør fleksibilitet og samarbejde til gengæld, fastslår ministeren.

- Jeg ser gerne, at lærere og pædagoger sætter sig sammen og drøfter og sætter mål for, hvor og hvordan de kan støtte og supplere hinandens arbejde med børnene. Men det forudsætter et tæt samarbejde mellem alle kræfter omkring skolen. Hidtil har skole-hjemsamarbejdet kørt på tre hjul: barnet, lærerne og forældrene, nu må vi inddrage fritidspædagogerne som det fjerde hjul på vognen. Og vi må forholde os nøgternt til det faktum, at undervisning og uddannelse ikke hører til et afgrænset livsafsnit. Det er en livslang proces, som folkeskolen lægger grunden til. Derfor må vi analysere, hvad der ligger i folkeskolens undervisningsbegreb - og eventuelt udvide det. Vi må overveje, om andre personalegrupper - pædagogerne - kan indgå i denne udvidede del af et målrettet og forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger. Til gavn for børnene.

Så er det sagt.

De 700, der er kommet hertil fra alle egne af landet vil gerne samarbejde. Og de vil meget gerne høre erfaringer andre steder fra: Hvordan gør de i Rønbjerg? I Fuglebjerg? I Skalmeje . . .

De er kommet syv personer fra Holmegård Kommune. Den pædagogiske konsulent, fritidslederne og skolelederne fra kommunens tre skoler sidder omkring maden og kommenterer dagens meldinger:

- Vi besluttede med det samme, at det her skulle fritids- og skolelederne med til, fortæller fritidsleder fra Toksværd Skole, Vibeke Søhuus.

- Vi er her for at hente inspiration og er i gang med en proces, hvor skole- og forældrebestyrelsesmedlemmer sammen med de ansatte er i gang med at finde ud af, hvordan vi kan skabe en større helhed for børnene.

En skoleleder fra Ryde Skole i Vinderup Kommune er kommet til konferencen sammen med børnehaveklasselederen og to medlemmer af skolebestyrelsen og kommunens skoledirektør. Han sidder og glæder sig over, at de to organisationer ser ud til at have fundet ud af at snakke sammen i dag:

- Jeg oplever, de er meget opmærksomme og parate til at indgå dialog. De har indset, at det er nødvendigt, siger Jørgen Madsen.

- Vi har netop spurgt vores forældrekreds, om de vil være med til at køre 30 lektioner fra børnehaveklasse til 7. klasse. Foreløbig har 95 procent svaret. Og kun syv ud af 97 er imod!

Over for ham sidder Lene Morsing, Claus Jensen og Birthe Jensen, der er henholdsvis lærere og børnehaveklasseleder på Strandby Skole ved Frederikshavn. De er tre ud af ikke mindre end 47 deltagere fra Frederikshavn Kommune og er med på en lytter:

- Vi har nedsat et udvalg, der skal se på den samordnede indskoling. Kommunen har lavet en ideskitse, og så skal vi tage stilling til, hvordan vi vil gøre det ude hos os. Med Rønbjerg som forbillede. Det er spændende, men det er svært at se, hvordan det kan omsættes til praksis i en tresporet byskole med 500 elever, erkender Lene Morsing, der har prioriteret konferencen så højt, at hun har droppet sin store søns fødselsdag.

Ude i aftensolen finder jeg skoleinspektøren fra Rønbjerg Skole, Teddy Petersen, dagens mest omtalte mand fra dagens mest omtalte skole. Hvordan han oplever dagen?

- Min spontane reaktion er, at så mange mennesker ikke kan tage fejl. Vi har fat i noget rigtigt. Men det kan ikke være sandt, at det skal være organisationerne, der toner frem som den reelle barriere for samarbejdet i en tid, hvor vi taler om, at barnet skal være i centrum.

Det er også det massive budskab fra deltagerne til politikerne, da panelet sætter sig sammen for at erklære, hvor de står lige nu, onsdag, den 24. september, klokken 18.45:

Find sammen!

Frank Dahlgaard fra Det Konservative Folkeparti synes, det har været 'utroligt spændende og imponerende'. Men han synes nu nok, at man skulle lade være med at blade skole og fritid sammen.

Hans Peter Baadsgaard fra Socialdemokratiet er parat til at justere folkeskoleloven, hvis det viser sig nødvendigt:

- Men vi må spørge, hvad der er barnets tarv. Og så må de faglige organisationer finde ud af, hvordan de vil arbejde sammen. Og det håber jeg, de vil gøre!

Steen Gade fra Socialistisk Folkeparti er 'opmuntret' over at se, at folkeskolen tilsyneladende er ved at komme sig over sin træthed. Og han får klapsalver, da han indrømmer, at han er flov over, at forholdene for skolefritidsordningen er så ringe.

Kravet om samarbejde kommer også fra forældrenes repræsentant i panelet, Birgitte Bjerregaard fra Skole og Samfund.

- I bliver nødt til at samarbejde - for børnenes skyld! Det må I love mig!

Formanden for Skoledirektørforeningen, Bjarne Pedersen, mener, der er behov for en ny vision. Det er ikke ved skolestart, men helt nede i daginstitutionerne, man skal begynde:

- Jeg ønsker at få etableret et formaliseret samarbejde, hvor lærere og pædagoger får øget ansvar for børns udvikling fra de er tre, til de er 13.

Klokken er blevet 20.45, og lærere og pædagoger og alle interessenterne og politikerne omkring dem har talt sammen uafbrudt i ti timer og måske mere til. Bjarne Pedersen har fået applaus for sin bemærkning til Bente Sorgenfrey om, at 'det er skuffende, at BUPL i en pressemeddelelse ikke fokuserer på førskolesituationen, men alene på, hvordan I kan proppe flere pædagoger ind i skolen' og - til Tom Egholm fra DLF - om, at 'det er lige så skuffende, at Danmarks Lærerforening er forandringsresistent', (fordi de ikke vil give pædagogerne lov til at være klasselærere i 0-3. klasse. Redaktionen).

Og så får han en helt anden reaktion, end han havde ventet:

- Jamen, det vil vi da gå hjem og gøre med det samme. Vi i BUPL vil meget gerne samarbejde! lyder Bente Sorgenfreys spontane svar.

Og Tom Egholm følger trop:

- Det vil vi også meget gerne!. Det lyder nærmest, som om I tror, vi lukker af for det hele. Det gør vi ikke! Vi mener også, der skal være et styrket samarbejde, og at vi skal styrke det fælles mål på førskoleområdet og i fritidssektoren! Og det er indholdet i samarbejdet, der er det afgørende!

- Jeg føler mig helt glad ved at sidde mellem jer to! Det her er dagen, der vil gå over i historien som den dag, Bente og Tom gik sammen om at skabe et bedre børneliv! Det er da flot!, lyder det fra skoledirektørernes formand.

Annette Wiborg er freelancejournalist.