Minimum 95 procent af børnene rummes i normalsystemet. Det er Vordingborg Kommunes mål i dens børne-, unge- og familiepolitik. »Al indsats er rettet mod at se muligheder i stedet for begrænsninger«, som der står i kommunens vision. Det handler om, at der skal være plads til alle, og om at se værdier i alle mennesker.

Men vi skal have resurserne, hvis det skal lykkes, understreger lærere og ledere.

»Jeg sætter resurser af ud fra papirerne, vi har på de enkelte elever, og derefter taler vi med lærerne om, hvorvidt det fungerer«, siger afdelingsleder på Iselingeskolen i Vordingborg, Winnie Kistrup.

Det kræver jævnligt justeringer.

Ifølge et par lærere fra 7. klasse er spredningen blandt eleverne enorm, og derfor kan det knibe med nok lærerkræfter.

Det er ikke en let opgave, når overbygningen på skolen får elever til de nye 7.-klasser. I dette skoleår har de for eksempel oplevet pludselig at stå med en elev, der havde behov for ekstra støtte, uden at barnet var beskrevet som støttekrævende. Han kendte ikke sin fødselsdag og kunne ikke give en kort skriftlig beskrivelse af sig selv. Her har skolen måttet gå ind med et ekstra tilbud.

»Når jeg taler med en lærer fra 6. klasse, så ved vedkommende, hvad jeg har behov for at få at vide om eleverne, men det er sværere, når jeg får elevbeskrivelser fra fødeskolerne«, fortæller Winnie Kistrup.

På Iselingeskolen er der desuden en hel klasse elever med autisme og en klasse multihandicappede.

»Vi prøver at integrere så meget som muligt. Vi kører de multihandicappede elever ned til morgensamling, og vi har indimellem idræt, hvor elever fra normalklasserne lærer at spille bold for blinde, hvor der er en klokke inden i bolden«, siger skoleleder Anne-Marie Jacobsen.

Vordingborg Kommune er delt op i seks områder. Hvert område har et visitationsudvalg med psykolog, skolekonsulent og områdeleder. Udvalget kan så invitere sundhedsplejen eller andre, der kender barnet godt, med til visitationen.

Formålet er at få et helhedssyn. Desuden er økonomien samlet, så man kan se, hvad barnet koster på det sociale område, i daginstitution og i skolen.

Kommunen arbejder på at decentralisere yderligere i 2009.

Test inden klassedannelse

Alle elever bliver testet fagligt i 6. klasse inden klassedannelsen i 7. klasse, og lærerne fra fødeskolerne holder møde med lærerne fra Iselingeskolen for at lette overgangen så meget som muligt.

»En gruppe elever kom fra en lille fagligt svag klasse på en af fødeskolerne, men her kommer de i nogle fagligt stærke klasser, så det kan blive svært. Der er både pubertet og øget faglighed at forholde sig til«, siger Winnie Kistrup.

Hun understreger, at det ikke er til at vide, om klassen, de kom fra, var fagligt svag, fordi denne gruppe enkeltintegrerede elever var en del af klassen, eller om det er tilfældigt.

Forældrenes ønsker er også blevet inddraget inden beslutningen om at inkludere eleverne med behov for støtte på denne skole frem for på andre skoler i området.

Winnie Kistrup nævner, at det kan være et problem, at man i de enkeltintegrerede elevers visitationsrapport udelukkende skriver, hvad børnene kan, og ikke spor om, hvad de eventuelt ikke kan.

»Det betyder, at det kun er fagfolk, der rigtigt kan forstå det«.

På tålt ophold i normalklassen

Nogle af de enkeltintegrerede elever er helt accepteret af deres klassekammerater, men andre lever på tålt ophold i klasserne.

»Det kan godt være forvirrende med de integrerede elever. De sidder i klassen, men de bliver tit glemt, fordi de er stille«, siger Henriette Lanter-Mortensen, der er matematik- og klasselærer i 7. klasse.

»Vi skal være rummelige, men når der er 26 elever i en klasse, så hjælper man mest dem, der beder om det. Det er svært at finde overskud i timerne til elever med særlige behov. Folkeskolen er uforudsigelig, så vi kan ikke tilbyde faste rammer til elever, der har brug for dét. Vi arbejder med forskelligt, vi bryder rammerne op, og det er ikke muligt at have de elever, der ikke kan klare det. De er min dårlige samvittighed«.

Hun fortæller, at det er svært, når der er gruppearbejde, fordi der er elever, som ingen ønsker at arbejde sammen med.

Når lærerne sætter en social aktivitet i gang, er alle klassens elever med, men flere er ikke med i det sociale, som klassekammeraterne står for.

»I 7. klasse går eleverne op i tøj, og hvordan de ser ud, men det er der nogle af de integrerede elever, der ikke gør, og det betyder også, at de er udenfor. Et par har så hinanden, men det er ikke alle, der er så heldige. De har svært ved at knytte sociale relationer til de andre børn i klassen«.

Støtte i naturfag

Henriette Lanter-Mortensen underviser også eleverne i den lille specialklasse. Hun er ikke uddannet i specialpædagogik, men har netop ønsket et kursus for at få nogle flere redskaber til undervisningen. Desuden er hun støttelærer for nogle af de integrerede elever i fysik og biologi.

»Jeg hjælper dem med at finde ting frem, stille forsøg op og skrive ned fra tavlen. Det kan de ikke overkomme selv, men de synes, disse timer er sjove, og de får noget ud af undervisningen«.

I biologi er den lille specialklasse med i undervisningen, og der er to lærere på, men for de integrerede elever foregår undervisningen på et lavere niveau, ligesom de ikke læser de faglige tekster og skriver rapporterne.

Selv et fag som idræt kan være et problem, fortæller Henriette Lanter-Mortensen. Eleverne føler sig ikke trygge sammen med klassekammeraterne og bryder sig ikke om omklædningen med de andre, så ofte går hun tur med eleverne eller arbejder bogligt med dem i stedet for.

Den 7. klasse, der har fem enkeltintegrerede elever, har for eksempel 60 lærertimer til 30 undervisningstimer. Det betyder ikke, at der er to lærere i mange lektioner, for flere dage har den ene lærer så bare lektioner i den mindre specialklasse, hvor en gruppe af eleverne er meget af tiden.

Skoleledelsen fortæller, at de har bedt kommunen om en konsulent i læsning og om supervision. Da kommunen overtog amtets specialundervisning, fik skolen nogle elever med større læsevanskeligheder end tidligere.