»Det ville have været forfærdeligt, hvis min søn havde siddet og kukkeluret med fire andre i en specialklasse. Han er et meget socialt menneske«.

Sådan siger en far til en dreng på Iselingeskolen i Vordingborg. Drengen havde støttelærer på de yngste klassetrin, hvor han var integreret i en klasse på sin fødeskole. Nu på overbygningen har han stadig nogle timers støtte i klassen. Drengen har en medfødt hjerneskade.

Faren har ønsket at være anonym af hensyn til sønnen.

»Det forløb, min søn har været igennem, har givet ham en fantastisk udvikling. Han har venner i klassen, og det er gået fremad i hele skoleforløbet. Jeg ønsker netop at fremhæve den form, man benytter her i kommunen, da det er gået op for mig, at det ikke er noget, man gør alle vegne - at integrere 20.2-specialklassebørn i normalklassen«.

Faren fremhæver det lille miljø på fødeskolen, den store opbakning og de engagerede lærere. Den eneste ulempe har været bustransporten, og at sønnen ikke har venner, hvor han bor. Nu tager drengen selv bussen til Iselingeskolen.

»Min søn siger nu, at han godt kan se, at der var problemer, da han var mindre. Men det er meget vigtigt ikke at blive peget ud, synes jeg, så vi udskyder det indtil videre. Det er meget vigtigt ikke at få at vide, at man har en støttelærer eller får støttetimer. Han taler selv om, at han skal i gymnasiet, men vi venter lidt endnu med at fortælle ham om fremtiden. Den tid, der går godt, er jo gået godt. Som forældre håber vi, at han bliver stærkere med tiden og bedre kan klare beskeden«.

Drengen er skrevet op til efterskole.

Faren fremhæver, at sønnen kan læse undertekster på tv, kan spille computerspil med vennerne og læse både dansk og engelsk. Lærerne fortæller, at drengen er meget social og fighter for at være med fagligt.

Da drengen skulle i overbygningen overvejede forældrene den lokale skole, men da de fandt ud af, at han ville blive ekskluderet fra klassekammeraterne, valgte de Iselingeskolen og en inkludering med støttetimer.

På første forældremøde fortalte faren sønnens historie og fortalte, at forældrene kunne fortælle deres børn, at nogle har brug for ekstra støtte ligesom hans søn. Det er okay at tale om, at man kan have behov for støtte, mener faren.

»Men det er et problem, hvis børnene bliver udpeget og gjort 'stakkels-agtige'. Jeg tror, der kan komme problemstillinger fagligt med min søn i fremtiden, men så må vi tage dem, når de kommer. Vi får problemet, når han skal begribe sig selv. Men vi vil helst vente så længe som muligt med at tale om det«.

hl@dlf.org