Der er tre grunde til, at Danmarks Lærerforening mener, at politikere, skole og samfund skal rette opmærksomheden særligt mod naturfagene. Eleverne har brug for naturfaglig viden for at kunne deltage i den demokratiske proces i samfundet. Naturfag ruster eleverne på det personlige plan, så de kan forstå sig selv i forhold til omverdenen. Og endelig er der et behov for rekruttering til det naturfaglige område.

»Gennem 25 år har alle talt om, at naturfagene skal styrkes. Der har været mange velmenende ord. Men ingen af de forskellige forslag og anbefalinger er mundet ud i konkrete og langsigtede ændringer i rammerne for den naturfaglige undervisning«, sagde formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, da han i sidste uge præsenterede foreningens udspil på naturfagsområdet.

Han mener, at en væsentlig del handler om et holdningsskifte. Naturfagene skal ses som lige så vigtige som andre fag, og det kræver en ændring i holdningen hos både lærere, elever, forældre og politikere. Og det er ikke nok, at enkelte skoler og kommuner yder en ekstra indsats, mener Anders Bondo - det skal være en fælles indsats.

Fagmiljø, naturfagslokaler og efteruddannelse

I udspillet kommer DLF med syv konkrete forslag fordelt på tre hovedområder.

Det naturfaglige miljø på skolerne skal styrkes ved at sætte fokus på samspillet mellem de enkelte naturfag, lærernetværk, der sikrer didaktik, undervisningspraksis og prøveformer, der fremmer fagligheden.

»Det er vigtigt, at vi bruger synergieffekten mellem fagene, så naturvidenskaben bliver sat ind i en sammenhæng. Men naturfagslærerne skal også have deres eget faglige miljø. Og vi skal sikre os, at naturfagsundervisningen ikke bliver afgjort af tilfældige undersøgelser. Vi skal tage diskussionen selv og holde fast i de styrkesider, der er i den danske undervisningstradition«, sagde Anders Bondo.

Det andet indsatsområde handler om de fysiske rammer, forventninger og organiseringen af naturfag.

I en DLF-undersøgelse fremgår det, at 70 procent af naturfagsundervisningen foregår i almindelige klasser. Det mener Anders Bondo er bekymrende, og han foreslår derfor, at alle kommuner skal kortlægge, hvilke lokaler der bliver undervist i. Den kortlægning kan så danne grundlag for en handleplan, der sikrer, at alle bliver undervist i naturfagslokaler.

Desuden vil Anders Bondo styrke samarbejdet med erhvervslivet.

»Jeg mener, at der er grundlag for, at folkeskolens parter drøfter med erhvervslivet, hvordan de kan bidrage. Jeg mener, at det vil være naturligt, at erhvervsvirksomheder beskriver deres skoleansvar, ligesom de har beskrevet deres sociale ansvar«.

Det tredje indsatsområde handler om lærernes faglige forudsætninger og kompetencer. Kun 18 procent af dem, der underviser i natur/teknik, er linjefagsuddannede. Og selv om det ser langt bedre ud med fysik/kemi-lærerne, så vil man også på den front have problemer, når to tredjedele af lærerne går på pension om få år.

Der er heller ikke gode udsigter på læreruddannelsen, hvor kun 170 studerende for nylig valgte naturfag på grunduddannelsen ud af 3.000.

»Vi må erkende, at læreruddannelsen er mere humanistisk end naturvidenskabelig. Men så må vi også tage konsekvensen og tilbyde lærerne efteruddannelse«.

Undervisningsministeriets udvalg til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen har anbefalet et nationalt efteruddannelsesprogram. Det opfordrer DLF nu til, at man fører ud i virkeligheden.

1. Der skal udarbejdes vejledningsmateriale, der giver naturfagslærerne et solidt grundlag for fagdidaktisk samtænkning af fagene

2. Der skal indføres en fagdidaktisk vejleder i naturfag på alle skoler

3. Prøveformerne i naturfag ændres, så de afspejler de faglige mål

4. Alle kommuner kortlægger de lokaler, der anvendes til naturfagsundervisning

5. Folkeskolens parter tager initiativ til en dialog med erhvervslivet om et skoleansvar på linje med virksomhedernes sociale ansvar

6. Lærerne skal have mulighed for at opnå fagdidaktiske kompetencer på linjefagsniveau i fysik/kemi og natur/teknik på eftertragtede vilkår

7. Anbefalingen fra Undervisningsministeriets udvalg om et nationalt efteruddannelsesprogram effektueres.