At unge ikke vælger naturfag, er et problem i hele Europa. Mangel på ingeniører, mangel på dataloger og mangel på naturfagslærere er følgerne, som fastholder en negativ spiral. Og selv om der er lande, som klarer opgaven bedre end Danmark, så er der ingen fikse og færdige løsninger at overtage. Det er den noget nedslående konklusion, professor Doris Jorde ved institut for lærerutdanning og skoleutvikling ved universitetet i Oslo drager. Hun fremlagde i sidste uge resultaterne af europæisk og amerikansk forskning i naturfag på en konference arrangeret af Danmarks Lærerforening.

»Børn og unge i udviklingslande stræber efter at blive videnskabsfolk, men i Europa er det ikke det, der står højest, når de unge bliver spurgt. De svarer, at de vil arbejde med noget meningsfuldt. Så vores udfordring er at få dem til at se det naturfaglige som meningsfuldt«, siger Doris Jorde.

Hun har gennemgået forskningen på området, og det er tydeligt, at synet på fagene er noget af det vigtigste at arbejde på. En anbefaling går på at forholde emnerne til virkelighedens problemer som hungersnød, sygdom og energi, for en del af problemet skyldes, at meget naturfagsundervisning - særligt i de små klasser, hvor interessen skal skabes - fortsat handler om det 19. århundredes opdagelser.

Og Doris Jorde mener, at faren er ekstra stor i de lande, hvor regeringerne insisterer på at teste eleverne. For det, der er muligt at teste, er ofte den faktuelle basisviden, som de unges fordomme om naturfag bygger på.

»En af de ting, der er vigtige, er, hvordan man bedømmer og motiverer eleverne. Hvis testene bygger på det 19. århun­dredes viden, så kommer undervisningen også til at handle om det. Og så er det netop, at eleverne kommer til at se naturfagene som tørre, kedelige fag uden mening og sammenhæng med virkeligheden«, forklarer Doris Jorde.

Pisa-test på vej i rigtig retning

Nationale test i naturfagene mener hun derfor er den helt forkerte vej at gå, fordi de fokuserer på fagkundskaberne og ikke på det store billede, og hvad naturvidenskaben betyder for den enkelte.

»Hvis man skal teste, skal det være i, hvor gode eleverne er til at argumentere, analysere og undersøge, ikke i om de kan nummer 21 i det periodiske system«.

Pisa-testene i naturfag forventer hun mere af. Hun mener, at de er på vej i den rigtige retning ved at se på, hvad naturvidenskabelig forståelse er, i stedet for det rent faktuelle.

Et andet vigtigt område er lærerstaben. Doris Jorde understreger, at det ikke er nok at have gode lærere i de ældste klasser og i gymnasiet. Når børn er små, har de nysgerrigheden og interessen for de naturfaglige emner, derfor skal der være gode lærere i de små klasser, som kan fastholde og udbygge interessen. Og så er der hele problemet med at rekruttere naturfagslærere.

»Det er en klar anbefaling, at de europæiske regeringer skal investere i at efteruddanne lærerne. Og så må man tage diskussionen om, hvorvidt man vil forsøge at få andre faggrupper ind i skolen. Hvis man vil fange de udbrændte ingeniører ind, går det nok ikke, at de skal gå to år i skole for at omskole sig. Det problem må man tage alvorligt«.

»Man kan sige, at naturfagsundervisningen i skolen lever i sin egen verden. Den virker usofistikeret, fordi den ikke kan konkurrere med fremskridt inden for det videnskabelige område. Den er abstrakt, fordi den prøver at videregive basale teorier, hvoraf de fleste er udviklet i det 19. århundrede, uden tilstrækkelig eksperimenterende, observerende og fortolkende baggrund, uden at vise tilstrækkelig forståelse for, hvad de indebærer, og uden at give eleverne mulighed for gradvist at opbygge forståelse og interesse. Undervisningen er i alvorlig fare for at blive alt for faktuel på grund af den eksplosive vækst i videnskabelig viden og den evindelige påfyldning af emner til et allerede omfattende fagindhold«.

Fra rapporten »Europe needs more scientists«