Crash! Flyet styrter lige i gulvet. Der er noget galt med tyngdepunktet. Vingerne af papir og træ kan godt svæve alene, men når de bliver sat fast på flyets flamingo-krop, så går det galt.

Pigerne griner og kaster med vingerne, men er også lidt modløse. »Hvorfor køber vi ikke bare et legetøjsfly og pynter det, som om vi selv har lavet det?«

»Nu må I lave en plan. Hvad gør vi?« spørger lærer Maiken Kjeldsen.

»Jeg har en idé«, lyder det fra en af pigerne i gruppen, og de er straks i gang med næste forsøg. De valgte opgaven med flyet, fordi den lød spændende, men den er også svær, synes de.

6.b på Skovvangskolen i Glostrup har nu øvet sig i en uge i natur/teknik og matematik. De skal løse ni opgaver tilsammen, og 12. december skal de mødes med klasser fra tre andre skoler i kommunen for at dyste i naturfagsmaraton.

Problemet lige nu er at få flyet til at svæve i ni til ti sekunder fra en én meter lang slisk. For det er kravet i fly-opgaven.

Glostrup Kommune har købt undervisningsforløbet naturfagsmaraton, der er tænkt til syv ugers undervisning og så selve konkurrencen.

Tomme dåser vælter let

I et hjørne af klasselokalet sidder Younes Jensen med en masse geografibøger foran sig. Han læser om klima og plantebælter i de forskellige verdensdele, mens hans makker lige nu er henne for at hjælpe den gruppe, der arbejder med at konstruere en lille bil.

»Vi valgte geografiopgaven, fordi vi lige har arbejdet med klima og plantebælter i en anden opgave. Det er spændende med dyreliv og planter, og hvor de lever. Det kunne man godt bruge i sin fremtid«, mener Younes Jensen.

Opgaverne er meget forskellige, men fælles for dem er, at eleverne skal arbejde selv. De fleste er åbne opgaver med mange løsningsmuligheder. Et fly, en bil og en maskine, der kaster bordtennisbolde, kan konstrueres på mange måder. Materialerne skal eleverne også selv finde frem til. I 6.b er en gruppe hos købmanden efter en kasse, én er hjemme efter Lego, nogle er ude for at skære en slangebøsse ud af en gren, og en af drengene er hjemme efter en meget tyk elastik til to piger i klassen.

Alle er i sving. Grin og modløshed skifter hurtigt. En elev tager tid, mens hans makker stabler øl- og sodavandsdåser op i et tårn. De skal øve sig til konkurrencen, hvor de har fire minutter til at bygge det højeste tårn.

Da timen begyndte, havde han et forslag om, at de kom ris eller andet i dåserne, så de bedre stod fast oven på hinanden. Men planen må opgives, da læreren kan fortælle, at det ikke er deres dåser, der skal bruges til konkurrencen. Der vil være dåser klar til dem - tomme dåser.

Masser af læring - og logbog

Maiken Kjeldsen blev uddannet som lærer sidste år og fik klassen i matematik og natur/teknik. Hun har geografi og biologi på linje og synes, naturfagsmaraton er sjovt.

»Men min opgave er svær. Der er meget i gang i klassen samtidigt og mange spørgsmål. Jeg må acceptere, at jeg ikke er helt inde i det hele. Jeg slipper det løs, for jeg kan ikke kontrollere, at alle arbejder hele tiden, men der hjælper det jo meget, at eleverne skal skrive logbog hver dag«, siger Maiken Kjeldsen.

»Der er rigtig meget læring i det, og opgaverne er udarbejdet ud fra Fælles Mål. Det er børnenes opgaver, og laver de noget, der ikke virker, må de prøve igen. Nogle er hurtigt færdige, for der er stor forskel på opgaverne, men så kan de hjælpe de andre. Konkurrencen til sidst motiverer dem også«.

Produktion af CO2

Claudia og Sofia har gennemført tre forsøg med gær, sukker og vand. Det tredje var det bedste. De skal producere kul­dioxid, der puster den ballon op, som de har placeret på toppen af flasken med sukker/gær-blandingen.

»Vi kan nok nå fem forsøg mere, men vi skal spare lidt på resurserne. Til konkurrencen har vi tre timer til at få ballonen til at vokse i. Vi prøvede først med meget vand og en teskefuld sukker. Næste forsøg var med mindre vand og to spiseskefulde sukker, og denne gang har vi tre glas sukker i«, fortæller de.

»Det er sjovt. Det er et godt forsøg, men der er meget arbejde i det. Jeg har studeret om aftenen og læst en masse om kul­dioxid på nettet. Kuldioxid består af bakterier og mikroorganismer«, siger Claudia Perez Tidmand.

Pigerne skal også skrive plancher, der fortæller dommerne, hvordan man kan producere kuldioxid.

»Vi har fundet ud af, at det er bedst med lunkent vand. Så vi vil sætte et lys under«.

Jonas Korfits står ved siden af med en målepind, som han har lavet sammen med en anden. Han fortæller, hvordan man holder pinden ud i strakt arm foran dét, man vil måle, og hvordan man ganger resultatet op, hvis man nu skal måle en høj bygning eller et træ med pinden. Der er en usikkerhed på målingen, men den er okay, mener han. De to drenge har ledt efter måleapparater på nettet og har arbejdet med målepinden tidligere.

Tre piger sidder og snakker foran en dukke. Deres emne er fysiologi. De har lært, hvor forskellige organer sidder i en menneskekrop, og næste skridt er at tegne en planche. Deres store opgave bliver at undervise klassekammeraterne. Til konkurrencen skal hele klassen nemlig vise, at de kender organerne og deres placering.

»Det er helt anderledes at arbejde sådan her. Vi plejer bare at sidde med en bog. Det er, som om vi slet ikke er i skole, og her bruger vi vores egen metode til at lære«, siger de tre.

De fortæller, at de har to andre projekter i gang samtidig. De skriver skoleblad og har en opgave om Bjarne Reuter. »Så vi slipper for rigtig skoledag«.

Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb på syv uger, der slutter med en konkurrence. Glostrup Kommune har betalt 20.000 kroner plus moms til Skolevisioner I/S. Det er et lille firma med tre personer med lærer- og it-baggrund, der har konstrueret opgaverne. Målet er at støtte lærere, der ikke er vant til at undervise i natur/teknik, og at give eleverne bedre opgaver.

Både elever og lærere kan stille spørgsmål til de tre bag projektet. De lover at svare inden 48 timer.

Læs mere på www.skolevisioner.dk og www.naturfagsmaraton.dk