»Kan vores forældre se, hvor vi er? Hele tiden? Strengt!«

Et par elever i de to 7.-klasser ser temmelig forskrækkede ud ved tanken, og én mener, at det er en »lorte-idé«.

Lærer Flemming Høy er ved at fortælle, hvordan deres mobiltelefoner sætter spor, når de er tændt. Eleverne har hele ugen arbejdet med deres mobiler, og nu får de så at vide, at Flemming Høy har installeret en lille dims, så han kan følge med i, hvilket »registreringsnummer« der forlader biologilokalet, og hvornår samme nummer ankommer til klasselokalet på etagen ovenover.

»Jeg kan se, hvor lang tid der gik, og hvis det tog 20 minutter, så var han for længe på toilettet«, siger Flemming Høy og viser den lille dims. Det eneste, der mangler, er at finde ud af, hvilken mobil der har det pågældende registreringsnummer.

Eksemplet skal vise eleverne på Møllevangskolen i Århus, hvor meget de egentlig bliver overvåget.

»Det er en fordel, at man kan findes, hvis man er blevet væk, men det er en ulempe, hvis man ikke vil findes«, som læreren udtrykker det.

Eleverne hjælper Freedom

De to 7.-klasser og deres tre lærere har medieuge, hvor de tester et nyt undervisningsmateriale. De arbejder med mobiltelefoner, overvågningskameraer, GPS og stemmegenkendelse for at hjælpe Freedom - en mystisk person, der har sendt en opfordring til dem om at hjælpe med nogle specielle opgaver. De skal vist hjælpe regeringen, men mon man nu kan stole på denne Freedom, der afleverer underlige breve?

Elever og lærere bliver selv overvåget i denne uge. Af personerne bag det nye ­undervisningsmateriale. Det er Henrik ­Jacobsen fra Universe Research Lab og Niels Bonderup fra Aarhus Universitet, der sammen med Danfoss Universe har udviklet »Fremtidens Undervisningsfacilitet«, som materialet hedder.

Undervisningsministeriet har postet tre millioner kroner i projektet, og Egmont Fonden har givet seks millioner.

Tre skoler er i gang med at teste materialet, der er til overbygningen i folkeskolen og gymnasiet.

Mobil under vand

I biologilokalet arbejder det ene hold med at undersøge, om man kan ringe til en mobil, der befinder sig i et bassin med vand. Eller til en mobil i en metalkagedåse - med og uden låg.

Eleverne pakker grinende deres mobiler ind i en plasticpose og sænker den ned i vandet. Henrik Jacobsen skynder sig at foreslå, at alle bruger to plasticposer med en knude på hver. Han vil ikke risikere, at elevernes mobiler bliver ødelagt.

»Den ringer«! Råb og grin. »Jeg kan ringe og snakke med telefonen under vand«, fortæller en dreng ivrigt.

»Se her, en telefonbåd. Jeg har pakket den i sølvpapir og lagt den i vand. Nu ringer den ikke«, fortsætter han.

Hvad kan man så konkludere? »At vand ikke isolerer godt nok. Den er ikke helt spærret«, skriver eleverne. Men sølvpapir isolerer mobilen.

De pakker telefoner ind, placerer dem i et metalbur og sætter forskellige låg på vandbassinet. Eksperimenterne udvikler sig.

»Vi lægger op til, at mobilen er en del af undervisningen. Eleverne har tidligere arbejdet med mobiltelefoner i undervisningen. Bare hver gruppe har én telefon, er det fint. De fleste mobiler er jo på Blue­tooth, som vi bruger her«, fortæller Henrik Jacobsen.

»Vi diskuterede tidligere, om vi skulle have et klassesæt af mobiltelefoner, men det er en del af projektet, at det er deres egen mobil, der er i spil. Det er med til at gøre naturfag spændende og vedkommende. De krammer deres mobil. De vil ikke have, at læreren kan se, hvad der ligger på den. Det er deres privatliv, og det skal ­respekteres, men de opdager, at de bliver overvåget, at man kan holde øje med dem, og dét kan de forholde sig til«.

Online-skoletaske

Når eleverne træder ind i biologilokalet med en tændt mobil i lommen, popper en grøn firkant med deres navn op på den interaktive tavle i lokalet. Her kan man se, hvem der er på eBag. Mobilens Bluetooth-signal aktiverer tavlen, så man kan se navnet på den pågældende elev.

De andre elever og lærerne kan gå ind og se elevens eBag. Det er nærmest en online-skoletaske.

Eleverne kan overføre billeder, videoklip, tekst og lyd fra deres mobil over i eBag. Det er let at udveksle data, og alle kan følge med på den interaktive tavle, når noget skal fremvises. Mobilen benyttes i stedet for pc.

Eleverne fotograferer deres forsøg med mobiltelefoner i vand og i forskellige beholdere og kan på den måde dokumentere forsøgene.

Med GPS i Botanisk Have

I klasselokalet får eleverne en præsentation af GPS. Skolen har lånt en kasse med seks styk, så hver gruppe udstyres med en GPS og får lidt baggrund om satellitter, koordinater og Google Earth. Derefter skal de ud og registrere steder i nærområdet.

En gruppe går i Botanisk Have. Et canadisk poppeltræ bliver registreret. En skriver koordinaterne ned, en anden holder GPS'en, og en elev fotograferer sted og klassekammerater. Videre ned til søen, hvor ænderne højlydt kommenterer forstyrrelsen. Eleverne skriver flere koordinater på blokken og fotograferer. De optager også en video og et lydklip.

»Her har vi en lygtepæl«, siger en dreng, mens en anden holder GPS'en på lygtepælen, og en pige optager lyd.

»En lydfil på cirka fem sekunder - hvor fedt«, brokker drengen sig.

»Skal jeg tage den om?« spørger hun, men nu er de tilbage på skolen med videoklip, foto, koordinater og så altså en smule lyd. De går op i klassen for at lægge data ind i deres eBag og bytte koordinater med en anden gruppe.

Den anden gruppe skal ud fra koordinaterne helst finde frem til den samme poppel i Botanisk Have, som eleverne lige har registreret. Det spændende er, hvor præcis GPS'en egentlig er.

Andre opgaver med GPS er at se, hvordan den opfører sig tæt på et højhus eller nede i en tunnel, og så beskrive, hvorfor det er anderledes end ude i et frit område.

Feedback fra lærerne

Eleverne samles for at se det nyeste filmklip, som Freedom har sendt til dem. Han er bindeleddet i undervisningsmaterialet, og næste dag har lærerne planlagt et GPS-orienteringsløb i nærområdet, hvor Freedom og hans motiver måske bliver afsløret.

Filmen »Dataspor« kører, og eleverne skal hjemme læse nogle artikler fra det trykte materiale. Om hvad GPS kan bruges til.

Lærerne mødes for at planlægge næste dags orienteringsløb. Henrik Jacobsen og Niels Bonderup får feedback på dagens materiale. Nogle af opgaverne var for løse, mener lærerne. Det er fint med åbne spørgsmål, men i 7. klasse skal mange af eleverne have en mere klar opskrift at gå frem efter. Så kan de åbne spørgsmål komme bagefter.

Gruppen diskuterer nogle ord, som eleverne havde svært ved at forstå. Måske skal de ændres til det endelige materiale.

»I er vant til at operere i kaos. Det er tydeligt«, roser Henrik Jacobsen som kommentar til, at der var mange tekniske problemer undervejs.

»Ideen er at koble det formelle skolemiljø og det mere uformelle miljø sammen. Det betyder også, at der bliver byttet om på lærernes og elevernes roller. Eleverne kan nogle gange mere end lærerne. Men når det handler om it, har mange skoler noget skrammel, derfor er det vigtigt, at undervisningsmaterialet ikke bliver for avanceret, for så kan det ikke bruges på skolerne«, siger han.

»Det kræver til en begyndelse nogle lærere med stor teknisk viden, men bagefter er det let at give videre til kollegerne«, mener Flemming Høy, der er en af de tre lærere, der afprøver materialet.

Lærerne aftaler spørgsmål til elevernes evaluering, inden de skal ud med poster til næste dags orienteringsløb.

Skudt ved en fejl

London er en af de byer, der er allermest overvåget med kameraer. Den 11. juli 2005 blev England rystet af et terrorangreb i Londons undergrund. 52 blev dræbt. To uger senere forsøgte terrorister igen at sprænge fire mål i luften i London. Aktionen mislykkedes, men gerningsmændene slap væk. Politiet havde fået billeder af gerningsmændene via overvågningskameraer i området. Det skulle komme til at koste den uskyldige Jean-Charles de Menezes livet. I den stressede situation tog politiet nemlig fejl af ham og en gerningsmand. Ved et undergrundstog skød politiet ham med 11 skud.

Fra »Fremtidens Undervisningsfacilitet«

»Overvågningens dilemma« er næsten færdig. En foreløbig version kan findes på nettet - søg på titlen på www.universeresearchlab.dk. Ideen er, at alle skoler skal kunne bruge materialet. Nogle af pengene til udviklingen er brugt til at købe GPS'er. De kan lånes på landets centre for undervisningsmidler (CFU).Reklamer skræddersyet til dig

Arto, Facebook og Google er gratis at bruge, men måske er de ikke helt gratis. Du efterlader spor på nettet, så man kan se, hvad du interesserer dig for, og på den måde kan man målrette reklamer - skræddersyet til dig. Hvis man nu ved, at du er 1,60 meter høj og vejer 100 kilo, så kan det måske i fremtiden betyde, at du får tilsendt reklamer om slankeprodukter.

Børn med GPS i tøjet

GPS kan indbygges i mobiltelefoner, i skoletasker og i skoleuniformer. Og det bliver gjort - blandt andet så forældre kan holde øje med, hvor deres børn opholder sig. Det gør nogle forældre mere trygge. Men hvad med børnene, som bliver overvåget?

Fra undervisningsmaterialet »Fremtidens Undervisningsfacilitet«

»Vi skal snart på Danfoss Universe med 9. klasse. Deres mobiler vil blive registreret ved indgangen, og så kan vi se, om de befinder sig dér, hvor de skal løse opgaverne. Ellers kan vi sende dem en sms. Det bliver sjovt!« Lærer Flemming Høy, Møllevangskolen