Han er 49 år og har arbejdet som pædagog i specialskoleverdenen i 30 år. Han brænder for de skæve børn, og de har så stor respekt for ham, at han ofte er den, der bliver tilkaldt for med sin dybe stemme at tale hidsige gemytter til ro. Det kunne han bare ikke den dag i februar, da en 12-årig dreng var så hidsig over, at hans mobiltelefon var blevet inddraget, at han smadrede en rude og sparkede løs til en støvlerenser. Da en nyansat pædagog bad ham stoppe, spurgte drengen bare igen og igen: »Hvad vil du gøre?« Da den erfarne pædagog nærmede sig drengen, gjorde han mine til at nikke pædagogen en skalle, som han før har gjort det mod både elever og ansatte. Den erfarne pædagog tog fat i drengens krave, satte ham på en bænk og lagde sit eget ben oven på hans for at holde ham i ro. Mens de sad der, kom drengens kammerat styrtende og gik løs på pædagogen, så han havnede oven i den 12-årige. Med et kontrolleret benspænd fik pædagogen lagt kammeraten ned på jorden, mens en kollega tog sig af den 12-årige.

Det var en af de hårde dage på Bøgelund, en heldagsskoleafdeling af Køge Specialskole, men det er ikke første gang, de ansatte har lagt en elev ned for at beskytte sig selv eller andre elever imod angreb. Denne gang betød det bare, at den erfarne pædagog mistede sit arbejde. Sagen endte i retten, og lige før sommerferien blev pædagogen idømt ti dagbøder a 500 kroner og blev fritaget for tjeneste af Køge Kommune. Domsmændene mente, at pædagogen havde anvendt magt i et omfang, som ikke svarede til elevernes adfærd.

Pædagogen har ikke sat sine ben på skolen, siden politiet blev inddraget dagen efter episoden. Dengang gik kollegerne ud fra, at politiet ville afvise sagen, og det kom som et chok, da dommen faldt. Pædagoger og lærere på den lille skole er rystede og meget usikre på, hvordan de fremover skal håndtere det, når temperamentet løber af med de mest voldsomme af eleverne - børn, som af forskellige grunde ikke kan rummes i Køge Kommunes folkeskoler og går på heldagsskolen i en periode til observation og udredning.

Det kunne have været os alle

»Det kunne have været os alle sammen. Og ud over det psykiske ved sådan en dom så truer det jo hele ens fremtid, ens arbejdsliv og levebrød«, siger lærer Maria Wendelboe. »Vi kan jo godt lide de her unger. Hvis vi ikke gad dem, var vi ikke sådan et sted. Man bliver udsat for nogle ting - her er 'fede idiot' og 'transportabel rejseluder' nogle af de mildere udtryk - men sådan er det«.

»Skal vi så også til at anmelde eleverne, når vi bliver udsat for noget? Det er os dybt imod, fordi vi ved, at de børn har det svært nok i forvejen. Men lige nu slås jeg faktisk med kommunen om en tandlægeregning, efter at en dreng nikkede mig en skalle og knækkede min fortand, da jeg forsøgte at fastholde ham i stående stilling. Så der føler jeg jo lidt, at jeg var en idiot, at jeg ikke meldte ham«.

Skalle-nikkeriet er en af grundene til, at pædagoger og lærere på afdeling Bøgelund indimellem vælger at lægge et barn ned på gulvet frem for at forsøge at holde barnet fast i stående stilling eller på skødet.

»Men det er også en måde at trappe en konflikt ned på. Når vi lægger en elev ned nogle minutter, tager vi ansvaret fra ham. Men når man kan blive anmeldt for det, så bliver man i tvivl. Hvornår er det selvforsvar, og hvornår er det magtanvendelse - vi er hele tiden i tvivl«, siger lærerkollegaen Brian Naver.

Det halve år siden politianmeldelsen er også blevet brugt til at genopbygge elevernes respekt for personalet. Efter politianmeldelsen og hjemsendelsen af pædagogen forsøgte børnene i høj grad at tage magten. »Jeg melder dig!« råbte de, hver gang en lærer irettesatte eller tog fat i en elev.

Heldagsskolen er for nylig blevet en afdeling under Køge Specialskole, som har fået en ny, fælles leder, Karsten Mellon. Efter dommen i juni har ledelse og medarbejdere skrevet nye, klarere retningslinjer for magtanvendelse og efterfølgende indberetning og opfølgning, og i september var der fælles pædagogisk weekend med konfliktløsning som hovedtema. Retningslinjerne tager udgangspunkt i bekendtgørelsen om god orden i folkeskolen, som tillader magtanvendelse i nødvendigt omfang for at afværge, at elever øver vold mod andre eller ødelægger ting.

»Jeg hørte for ikke så længe siden en elev snakke om, hvad han ville gøre ved en anden elev. Jeg fulgte efter ham ud i køkkenet, hvor han tog en stor brødkniv. Der var jeg jo nødt til at gøre noget«, siger lærer Hans Henrik Fuglsang, som fik kniven fra eleven.

»Men vi er hele tiden i tvivl, når der er konflikter mellem elever«, siger kollegaen Brian Naver.

Lærere og pædagoger på afdeling Bøgelund har ikke fået ret meget at vide om sagens forløb og fik i første omgang at vide, at de ikke måtte udtale sig. Men efter at skolen har fået ny leder, har de besluttet at stå frem og fortælle om den, fordi de oplever, at dommen gør det svært for mange lærere og pædagoger at udføre deres arbejde. Og de er klar til at møde op i landsretten og bakke deres kollega op, når hans ankesag kommer for.

Jeg gjorde det, jeg er ansat til

Den 49-årige socialpædagog sidder derhjemme og kan ikke tro andet, end at han vil blive frikendt i landsretten. Men ventetiden er svær. Han havde regnet med at tage rigtig mange vagter i år på det behandlingshjem, hvor han har haft weekendarbejde, og tjene penge til en ordentlig 50-års-fødselsdag. Han har ikke haft nogen tillidsmand at gå til. Tillidsrepræsentanten på Bøgelund var nemlig ham selv.

»Jeg gjorde præcis det, jeg er blevet ansat til. Da jeg var til jobsamtale, blev jeg spurgt, om jeg kunne gå ind i konflikter, også fysiske. Vi skal jo gribe ind, det er vores pligt - ellers er det omsorgssvigt«, siger den dømte pædagog.

»Selvfølgelig skal vi have nogle retningslinjer for magtanvendelse med nogle klare grænser. Dem må Østre Landsret så sætte nu. Jeg håber bare, der stadig bliver mulighed for, at vi kan hjælpe børnene og os selv«.

Om magtanvendelse står i Bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen:

Paragraf 8. Legemlig straf må ikke anvendes.

Stykke 2. For at afværge, at elever øver vold mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i nødvendigt omfang.

Stykke 3. En elev, over for hvem der anvendes magt af den i stykke 2 nævnte karakter, kan af læreren omgående udelukkes fra klassen, hvorefter skolelederen træffer beslutning om de nødvendige videre foranstaltninger.

Retten i Roskilde fandt det ikke bevist, at den 12-årige dreng havde sparket den 49-årige pædagog og forsøgt at nikke ham en skalle, og vurderede, at pædagogens magtanvendelse ikke var rimeligt begrundet. Pædagogen blev idømt ti dagbøder a 500 kroner for vold i henhold til straffeloven. Pædagogen har med støtte fra sit fagforbund BUPL anket sagen til landsretten. Allerede da politiet gik ind i sagen, blev pædagogen fritaget for tjeneste.

Den nye leder af Køge Specialskole, Karsten Mellon, har taget diskussionen om magtanvendelse op på skolen efter sin tiltrædelse i maj. For nylig var personalet på et weekendseminar, hvor de blandt andet blev undervist af psykolog Bo Hejlskov Jørgensen. Blandt hans forslag til at undgå magtanvendelse er forskellige »forstyrrelser«, der kan aflede barnet fra den affekt, det er havnet i.

»Det er mit indtryk, at personalet var meget glade for oplægget og fik lært nogle metoder til at undgå magtanvendelse«, siger Karsten Mellon.

Inspirationshæftet »Magtanvendelse i folkeskolen« kan downloades på www.clh.dk, Center for ligebehandling af Handicappedes hjemmeside.