Dansk erhvervsliv mangler medarbejdere, der har tekniske og naturvidenskabelige uddannelser.

Det har Dansk Industri og OECD råbt og skreget om i årevis, men uddannelsessystemet kan ikke følge med.

En ny ph.d.-afhandling af cand.polit. Cathrine Jespersen Jensen, Socialforskningsinstituttet, peger imidlertid på, at kvinder kan være svaret.

De befolker i stigende omfang de videregående uddannelser, men søger især mod de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.

Hvis nogle af dem i stedet tog tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser, ville det løse problemet.

Men skal de motiveres for at gå den vej, kræver det, at naturfagsdidaktikken drejes i en mere feminin retning allerede i grundskolen, mener Cathrine Jespersen.

»Skolens naturfagsundervisning foregår på mange punkter på drengenes præmisser, og så falder pigerne hurtigt fra og mister interessen for altid«, siger hun.

»Når man liner en hel række naturvidenskabelige emner op og spørger piger: Hvilke synes du er interessante? - så viser det sig, at pigernes favoritter ligger uden for skolens læseplaner, stort set. Hvorimod drengenes favoritter ligger inden for«, tilføjer hun.

Piger vil inddrages i undervisningen

Men man kan ikke bare lave læseplanerne om, så de passer til det, pigerne gerne vil lære noget om. I stedet må man prøve at motivere dem i den måde, man tilrettelægger undervisningen på, mener Cathrine Jespersen.

»Piger stiller andre krav til den undervisning, de skal have i naturvidenskab. De vil inddrages mere. De ønsker, at man mere antager et samfundsperspektiv og et individperspektiv, hvor man sætter det naturfaglige stof i forhold til en dagligdag, man kan relatere sig til som menneske«, siger hun.

»Pigerne skal kunne se relevansen af det, de lærer. Det skal give mening for mig, tænker de. Hvordan man fabrikerer en atombombe ... hvad har det med mig at gøre? De vil hellere høre om, hvad der sker i kroppen, hvis man får kemikalier i blodet eller får for meget sol«.

Piger står af på en traditionel, autoritær undervisningsform.

»Noget helt afgørende i forhold til piger og naturvidenskab er selvtillid. Mange piger ender med at forlade skolesystemet med en holdning om, at de ikke kan finde ud af naturvidenskab, så det er også et spørgsmål om at bygge deres selvopfattelse op«.

Flere tager naturfagsuddannelser

Arbejdsgiverorganisationernes og OECD's panik skyldes ikke, at der i dag er færre, der tager en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, selv om det er det indtryk, man får, når man hører deres alarmklokker i den offentlige debat.

Tværtimod er der i dag flere, der tager tekniske og naturvidenskabelige uddannelser end nogen sinde før. I 1993 var der 3.800, der studerede naturvidenskab, svarende til 11 procent af alle studerende. I 2005 var tallet 4.900, hvilket også svarer til en andel på 11 procent.

Når antallet af studerende er vokset med over 1.000, skyldes det, at der samlet set er flere, der tager en lang videregående uddannelse i dag end i 1993.

De videregående tekniske uddannelser har oplevet en relativ tilbagegang. 18 procent af alle, der begyndte på en videregående uddannelse i 1993, startede på en teknisk uddannelse, mens procenttallet i 2005 var nede på 13. Men numerisk bliver der uddannet flere ingeniører i dag end før.

»Set over en kam er der ikke sket en nedgang. De krisetegn, der er, er, at de naturvidenskabelige og tekniske fags relative betydning i uddannelsesbilledet er aftagende. De er ikke kommet helt med i den ekspansion, der har været i antallet af videregående uddannelsespladser«, fastslår Cathrine Jespersen.

Halvdelen af ingeniørerne går på pension

Så opråbet fra Dansk Industri og OECD skyldes simpelthen, at efterspørgslen for tiden er større end udbuddet. Som Cathrine Jespersen udtrykker det:

»Problemet er, at der bliver efterspurgt flere. Det er ikke et spørgsmål om at få det samme antal igennem pølsemaskinen, det er et spørgsmål om, at der står nogen i den anden ende og vil have nogle flere pølser ud«.

Og problemet bliver kun større i årene fremover, i takt med at de store årgange går på efterløn og pension. I 1995 var 40 procent af de beskæftigede ingeniører over 45 år. 22 procent var mellem 36 og 45 år, og en tredjedel var mellem 26 og 35.

Med andre ord: I dag er 40 procent af ingeniørerne over 55 år. »Fra 2010 til 2015 knækker kurven ret voldsomt«, som Cathrine Jespersen siger.

Men den gode historie er altså, at kvinderne udgør et potentiale, fordi det i høj grad er dem, der har skabt den ekspansion i de videregående uddannelser, der er sket inden for de sidste 10-15 år. Langt over halvdelen af de studerende er nu kvinder.

Kun fire ud af ti piger, der har valgt naturfag i gymnasiet på højt niveau, vælger imidlertid at videreuddanne sig i tekniske og naturvidenskabelige retninger. Modsat drengene, hvor tre ud af fire med naturfag går den vej.

»Så det er ikke altid nok, at pigerne har valgt naturfagene i gymnasiet. En uddannelse er nemlig ikke noget, de tager for at blive et eller andet bagefter. En uddannelse er også en udviklingsproces for dem. De skal hele tiden kunne udvikle sig selv gennem det, de laver. Så det er ikke så meget et spørgsmål om, hvad der kommer ud af det i den sidste ende, altså hvad for et eksamensbevis de står med. Men mere et spørgsmål om at udvikle sig undervejs«.

Perspektiv på stoffet

Allerede i folkeskolen er pigerne mest interesserede i de almendannende elementer i naturfagsundervisningen, påpeger Peter Norrild, tidligere rektor for Aalborg Seminarium, tidligere direktør for Experimentarium i Hellerup, medlem af det ministerielle udvalg, der tidligere i år fremlagde en handlingsplan for naturfagsundervisningen, og opponent på Cathrine Jespersens ph.d.-forsvar.

»Pigerne er ikke specielt interesserede i naturfagenes tekniske sider. De vil have mere om perspektiverne - miljøforhold, hvordan ting er skabt og den slags«, siger han.

»For eksempel i fysik/kemi: Man kan undervise i lys på helt klassisk vis med linser. Men hvis man kun skal sidde og lege med linser og ikke rigtig ved, hvorfor man skal lege med dem, så falder mange fra«, tilføjer Peter Norrild.

»Men hvis det kommer til at handle om, hvordan man ser, og om briller, og om hvordan man ser farver, og hvordan dyrene ser farver, og hvorfor man bliver farveblind - så pludselig: Jamen, farverne er ikke på tingene, men i lyset, så får man andre perspektiver på stoffet, end hvis det er meget maskinel undervisning«.

Faglig selvtillid er det vigtigste

Adjunkt ved Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Rie Troelsen - der er i gang med forskningsprojektet »Der er så meget andet i verden end fysik!«, der ser på mulighederne for at påvirke unges interesse i retning af teknik og naturvidenskab - mener, at naturfagslærerne i deres undervisning kan sætte af fra de pigeinteresser, naturfagsundersøgelser som Rose har identificeret.

»Man kan tage udgangspunkt i pigernes interesse for drømme, hekse, håndlæsning og så videre, og så gå videre til en diskussion af, hvad naturvidenskab er. Altså hvad er forskellen på astrologi og astronomi. Det ville give mere mening, også for drengene. De ville bedre kunne se faget i perspektiv og relevansen af det«, siger hun.

Helene Sørensen - der er tidligere naturfagslærer i folkeskolen og nu lektor ved DPU - mener, at der er grænser for, hvor meget man kan ændre det faglige indhold i naturfagene i skolen, uden at det fører til, at de unge får et chok, når de møder fagene i det videre uddannelsesforløb.

»Men man kan få eleverne til at se relevansen af faget ved den måde, man præsenterer indholdet på. For eksempel kan man undervise i, hvordan et elværk virker. Men man kunne lige så godt undervise i elektricitetslære ved at se på alternativ energi, eller på hvordan man sparer på energien derhjemme«, siger hun.

Hun mener, at et af de vigtigste fund i Cathrine Jespersens afhandling er en påvisning af, at grunden til, at mange kvinder fravælger en teknisk eller naturvidenskabelig karriere, er mangel på faglig selvtillid.

Så det ligger lige for: Giv pigerne mere faglig selvtillid i naturfagene.

»Cathrine Jespersens undersøgelse viser, at man kan få flere kvinder til at gå ind i naturvidenskabelige uddannelser, hvis man meget bevidst i undervisningen giver en tilbagemelding, sådan at pigerne ved, at de er dygtige, når de er det«, siger Helene Sørensen.

»Det betyder specielt noget for pigerne. Jeg ved fra mine egne undersøgelser, at de altid er lidt usikre på, hvornår det, de gør, er godt nok. For eksempel hvis udstyret ikke virker, så siger de: Ih, hvor var vi dårlige i dag. Hvor drengene siger: Sikke noget lorteudstyr«.

»Så jeg kan se en mulighed for, at man kan gøre noget ekstra ved at sørge for, at man roser for det, der er godt, og gør det meget bevidst, sådan at pigerne får højere selvtillid«, pointerer Helene Sørensen.

Såvel Cathrine Jespersens som Rie Troelsens forskningsprojekt er støttet af Birch og Krogboe Fonden, der er et rådgivende ingeniørfirma.

»Piger stiller andre krav til den undervisning, de skal have i naturvidenskab. De vil inddrages mere. De ønsker, at man mere antager et samfundsperspektiv og et individperspektiv, hvor man sætter det naturfaglige stof i forhold til en dagligdag, man kan relatere sig til som menneske« Cand.polit. Cathrine Jespersen Jensen