Håndarbejdets status skal højnes. Det var Benedikte Rathmann Hansens mål, da hun i foråret skrev sin professionsbacheloropgave fra Læreruddannelsen på Bornholm under Professionshøjskolen UCC.

Lærere skal måle effekten af deres undervisning i håndarbejde

»Der er mange, der tænker, at faget er ligegyldigt. Sådan er det også historisk, men hvis faget er ligegyldigt, skal vi ikke have det i folkeskolen. Hvis det skal være der, så skal vi tage det lige så alvorligt, som vi tager alle andre fag«, siger Benedikte Rathmann Hansen.

Undervejs fandt hun ud af, at lærerne gerne vil evaluere deres undervisning i håndarbejde, men at de mangler evalueringsredskaber. Derfor satte hun sig for at finde metoder til, hvordan læreren kan evaluere elevernes udbytte af undervisningen. I opgaven tager hun udgangspunkt i den newzealandske forsker John Hatties kvantitative metoder. Ud fra dem opstiller hun en effektmåling af undervisningen i at skabe sandaler i sin egen undervisning i to 4.-klasser. Censor honorerede opgaven med et 12-tal, og fredag den 29. november høstede Benedikte Rathmann Hansen også førstepladsen i Lærerprofession.dk's konkurrence om bedste bachelorprojekter. Hun overbeviste dommerne ved at skrive en veldisponeret og original opgave.

Dommerne: Fagligt avanceret

»Hun demonstrerer flot kendskab til international forskningslitteratur. Projektet har en fin kombination af generelle, teoretiske og metodiske overvejelser og detaljerede analyser af enkelte elevers udbytte af et undervisningsforløb i et praktisk/musisk fag. Et fagligt meget avanceret arbejde med metoder, man normalt ikke forventer på dette niveau«, lyder vurderingen fra dommerne.

»Rigtig mange lærere følte sig presset af udefrakommende krav til evaluering. Her vælger man selv, hvilke test der er relevante - og hvornår. Man får feedback, som man kan bruge fremadrettet i undervisningen i stedet for noget, man får trukket ned over hovedet«, siger Benedikte Rathmann Hansen.

Hun målte elevernes viden ud fra egenproducerede multiple-choice-spørgeskemaer gennem projektet. Effektmålingen i klasserne fik eleverne til at konkurrere mod sig selv i stedet for at sammenligne sig selv med andre. Dermed fik læreren bedre redskaber til at udvikle både stærke og svage elever. Desuden gjorde effektmålingen læreren mere bevidst om, hvilke undervisningsformer der virker bedst.

Vinderen: Prøv metoden

Benedikte Rathmann Hansen er bevidst om, at det kan være svært at få tid til så omfattende effektmålinger løbende i et lille fag som håndarbejde, men hun mener, at effektmålingen kan blive et brugbart redskab i folkeskolen alligevel.

»Der er jo nogle ting, som vi alle sammen skal igennem. Som at sy på symaskine. Hvis nogle lærere sammen udviklede et par detaljerede undervisningsforløb med tilhørende effektevaluering, kunne interesserede lærere landet over prøve metoden af uden at skulle overskue alle detaljer selv«, lyder hendes opfordring.

Selv har hun netop fået fast arbejde som speciallærer ved Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) på Kommunikationscentret i Rønne. Hun er sikker på, at hun også fremover kommer til at bruge effektmåling i sit arbejde.

»Uanset hvilket fag du underviser i, så kan du bruge det. På STU underviser vi i lige præcis det, som eleverne har behov for. Det er vigtigt at teste, om vi bibringer dem læring. Her er en metode, der kan bruges. Jeg slipper den ikke«, siger Benedikte Rathmann Hansen.