Alle eleverne i 1.a på Engbjergskolen i Herning sidder roligt og arbejder. De er stille. De er koncentrerede. Og de er delt. For i det tilstødende lokale er nogle af eleverne trukket til side af holdlæreren. Sammen med andre elever fra 1.b får de lidt ekstra støtte for at få bogstaver og sætninger til at hænge sammen. Engbjergskolen har lagt alle dansk- og matematiktimer i indskolingen parallelt, så det er lettere at holddele og på den måde inkludere de elever, der har lidt sværere ved det. Det er andet år, at skolen arbejder med holdtimer, og skoleleder Elise Cramon er utrolig glad for den ekstra pose penge, man har fået tildelt, så der er plads til mere holddeling.

»Eleverne føler stadig, at de er en del af fællesskabet. Når man har elever i specialundervisning, så skal de jo nogle gange rykke ud. Så føler de, at de bliver taget væk, og de tænker over, hvad de andre har foretaget sig, mens de var væk. Her føler de ikke, at de bliver taget væk. De ved, hvad der foregår«, siger Elise Cramon.

Herning Kommunes Knæk Kurven-investering skulle gerne få den opadgående kurve over udgifter til specialundervisning til at knække nedad. Og samtidig skal investeringen få kurven på læreres og elevers mundvige til at vende opad. Og holdlærer Bente Rosgaard fortæller, at den ekstra deling gavner eleverne. Hun støtter både den svagere gruppe elever og de andre.

»Det er dejligt at kunne yde en støtte, og jeg kan se, at det virker. Eleverne har rykket sig, og motivationen og koncentrationen er også blevet bedre, fordi eleverne selv føler, at de er næsten lige så langt som de andre. De svagere elever sammenligner sig hele tiden med dem, som de går sammen med og er sammen med i de fleste timer. Så jeg tror, at det betyder meget for dem, at de bliver i klassen«, siger Bente Rosgaard.

Seks arme i stedet for to

En anden af de lærere på Engbjergskolen, der har nydt godt af den ekstra portion penge til holddeling, er klasselærer i 1.a Lone Skytte. Hun fortæller, at jo mere spredt eleverne fordeler sig rent fagligt, jo mere kræver det af læreren.

»Men nu er vi bare tre lærere om at finde ud af det, i stedet for at det kun er mig alene. Jeg synes, at holddelingen er en hjælp. Jeg har pludselig seks arme i stedet for to«, siger Lone Skytte.

»Det kan være svært at differentiere som enelærer, så der kommer holdtimerne virkelig til sin ret. Nogle i 1. klasse kan allerede læse »Peter Pedal«, mens andre først er ved at have styr på bogstaverne«, siger hun.

Skoleleder Elise Cramon fortæller, at forældrene er meget begejstrede for holddelingen. Det kan være hårdt at sluge, hvis ens barn skal i specialundervisning. Derfor vægter skolen også skole-hjem-samarbejdet højt.

»Vi har fortalt forældrene, at hvis deres barn kommer hjem og fortæller, at det har fået undervisning af mig eller en anden af lærerne alene, så var der et eller andet, vi lige prøvede at få greb under. Børnene er mange forskellige steder, og hvis vi har taget en elev til side, så er det for at hjælpe barnet lige dér, hvor det er. Mere skal forældrene ikke lægge i det. De skal nok høre fra os, hvis det er alvorligt«, siger Bente Rosgaard.

Stadig behov for specialundervisning

Elise Cramon mener, at de ekstra timer til holddeling er en gave. Når der er ekstra hænder til at nå omkring og hjælpe alle eleverne, så er de også mere koncentrerede.

»Målet er at knække kurven. Vi håber, at den ekstra indsats, vi yder for den enkelte elev, er med til, at han eller hun kan følge normalundervisningen. Med de ekstra resurser, vi har fået, er der mulighed for, at vi kan yde en ekstra indsats«, siger Elise Cramon.

»Det er en udfordring, men der skal stadig være plads til at sende elever af sted til specialundervisning«, tilføjer Elise Cramon.