Nutidens unge er så ufatteligt dumme, at der ligefrem er tale om den dummeste generation ever, mener den amerikanske professor Mark Bauerlein, hvad titlen på hans nyeste udgivelse viser: »The Dumbest Generation - How the Digital Age Stupefies Young Americans and Jeopardizes Our Future«. Ifølge artiklen »Stol ikke på én under 30« i Jyllands-Posten søndag den 7. september fremstiller Bauerlein de unge som en flok hedonistiske multi-taskere med manglende evne til fordybelse, koncentration og konsekvenstænkning - forårsaget af interaktion med ligesindede på Facebook, YouTube og MySpace. Bauerleins kulturpessimistiske diagnose understøttes ifølge Jyllands-Posten af amerikanske unges forfærdeligt ringe testresultater, når det kommer til paratviden. I den sammenhæng virker de digitale medier tilsyneladende direkte fordummende. Problemet er, »at de unge ikke som antaget bruger internettet til at samle viden, udforske verden og forstå sammenhænge - de bruger det næsten udelukkende til at udveksle sladder, sjove billeder og vitser i et horisontalt fællesskab med andre på samme alder og udviklingstrin«, som det hedder i Jyllands-Postens gengivelse af Bauerlein.

Jeg må indrømme, at jeg har vanskeligt ved at tage det seriøst, at man forskningsmæssigt er overrasket over, at unge først og fremmest anvender socialiteten i cyberspace til aktiviteter, som kan karakteriseres som helt normal ungdomssocialitet. Også i min skoletid var det de færreste teenagere, der i deres fritid primært var optaget af at »samle viden, udforske verden og forstå sammenhænge«, og det var i hvert fald ikke det, der gav mest popularitet blandt vennerne, eller det største potentiale i mødet med det modsatte køn. Alligevel er det nu gået os ganske godt, og hende, jeg sladrede mest med, er sågar blevet forsker.

Ét er dog, hvad de unge gør i deres fritid. Noget andet er, hvad der skal være skolens opgave, og i den sammenhæng mener jeg, at den manglende evne til koncentration og fordybelse blandt nogle unge er langt mere alvorlig end manglende paratviden om givne årstal og begivenheder. Evnen til fordybelse er så vigtig, at den fremhæves eksplicit i stykke 2 i folkeskolens formål: »Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle«.

I artiklen »Opmærksomhed ønskes!« i det seneste nummer af Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles magasin »Asterisk« forklarer Jens Erik Kristensen, institutleder for Institut for Pædagogik, at vi bevæger os ind i en opmærksomhedsøkonomi, hvor vi på den ene side konkurrerer intenst om vores begrænsede opmærksomhed, samtidig med at antallet af (digitale) opmærksomhedsforstyrrelser er støt stigende i hverdagen. Det voldsomme bombardement af vores opmærksomhed medfører en nedbrydning af vores selektionskompetencer, så koncentrations- og fordybelsesevnen som en konsekvens heraf svækkes, hvad der i skolesammenhænge i værste fald kan resultere i »læringsstress«. Jens Erik Kristensens råd til det moderne menneske er derfor træning i at blive selvberoende i stedet for hele tiden at skulle bekræftes. Her kan skolen siges at have en væsentlig opgave i relation til »facebookerne«.

Conni Hesel Rickmann er lærer og lærebogsforfatter