»Indholdet i de humanistiske dannelsesfag forsvinder, når fokusset øges på, at alt skal kunne måles og vejes«, mener lærerprofession.dk’s bachelorvinder Marie Rytter Møller.
Foto: Klaus Holsting
Bachelorvinder:
Nye Fælles Mål udfordrer kristendomskundskab
Målene skifter kristendomsfagets dannelse ud med kompetencemål, konkluderer Marie Rytter Møller i sin bachelor.
Øvrige bachelorvindere
2.-pladsen: Natasia Fenger Dahlmann, Blaagaard/KDAS, forprojektet: »Hvorfor skal vi arbejde med læringsmål iidrætsfaget?«
3.-pladsen: Sarah Roued Thomsen, Via UC Aarhus, for projektet:»Håndværk og designs betydning for læring og alsidig udvikling«
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Da Marie Rytter Møller på læreruddannelsen ved University College Nordjylland i Aalborg blev undervist i emner som synlig læring, Hattie og de nye forenklede Fælles Mål, var der en markant forskel mellem hendes forståelse af kristendomsfaget og den kompetencetænkning, hun oplevede, der lå bag de nye mål. Det fik hende til i sit bachelorprojekt at undersøge, hvordan ordlyden af de nye forenklede Fælles Mål påvirker kristendomsfagets selvforståelse og praksis.
Projektet »Kristendomskundskab som kompetencefag? En undersøgelse af fagets vilkår i lyset af Forenklede Fælles Mål« blev fredag kåret som årets bedste bachelorprojekt af lærerprofession.dk
»For mig er kristendomskundskab et livsoplysende dannelsesfag, som er svært at koble sammen med konkurrencestat og kompetencetænkning. Alligevel er det det, man har gjort i de nye forenklede Fælles Mål, og mit udgangspunkt var derfor, at det måtte have nogle konsekvenser for faget«, forklarer hun.
Kompetencer frem for dannelse
I sit projekt ser hun på, hvordan faghæftet med de forenklede Fælles Mål forandrer rammerne for undervisningen i faget. Læringsmålstyret undervisning som undervisningens udgangspunkt og kompetencemål som dens endelige mål er ikke til at komme uden om fremover, skriver hun i sin konklusion. Der er dog plads til en vis grad af fortolkning, påpeger hun - men alligevel begrænser det lærernes og læreprocessens frihed.
Derfor må faget også fremover betragte sig selv som et kompetencefag mere end et dannelsesfag, konkluderer hun. Og det er svært at forestille sig, at en så radikal ændring i fagets identitet ikke får konsekvenser for praksis, mener bachelorprisvinderen.
»Fremover skal man hele tiden overveje: Hvad kan vi bruge det til, var det nødvendigt, og hvad fik vi ud af det? Men det udfordrer faget, at man skal tænke i cost-benefit, for den værdifulde dannelsesdimension går tabt ved det«, fortæller hun og tilføjer:
»Det er en skam, at alle de forskelligartede fag skal presses ind i samme skema med det stramme koncept for forenklede Fælles Mål. Man burde i stedet turde kigge indhold frem for kun at se på, hvordan man når frem til læring«.
