Det skal være lettere at undervise i natur/teknik. Det er et af målene i den langsigtede strategi for naturfagene, lærerne har opstillet på Bagterpskolen i Hjørring. Og det er allerede lykkedes, for skolens naturfagsråd har fået sat struktur på fagene med læseplan, fast samarbejde mellem fagenes lærere fra 1.-9. klasse og mapper med undervisningsforløb. Ingen bør undervise i et fag, de ikke har lyst til at undervise i, er også et mål, man arbejder hen imod på skolen. Fælles kurser og samarbejde med andre skoler og med CVU Nordjylland er med i planen. For at nå det har skolens naturfagslærere skabt et formaliseret samarbejde. Flere møder, der tager tid fra undervisning og forberedelse, flere referater og mere papir at forholde sig til, kunne man sige. Men lærerne mener, at de er på rette vej. »Læseplanen er tænkt som en støtteramme og ikke som snærende bånd. Og den er en stor støtte, hvis man ikke har linjefaget«, siger Thomas Lillelund Andersen, der er medlem af skolens naturfagsråd. Selv har han linjefag i fysik/kemi og biologi samt et halvt linjefag i geografi og en diplomuddannelse i naturfag. Skolens leder Niels Jørn Christensen fortæller, at lærerne oplever læseplanen som en hjælp, og det samme viser skolens evaluering af udviklingsprojektet, der har kørt under CVU'et.

Læseplan dækker fælles mål

Læseplanen dækker fra 1.-9. klasse og er også tænkt til at give sammenhæng i naturfagene, så de lærere, der har de ældste klassetrin, bygger videre på dét, eleverne har lært i natur/teknik. Desuden består læseplanen kun af emner. Indhold og metode bestemmer den enkelte lærer. »Læseplanen er bestemt en hjælp. Den angiver emnerne, men derudover er der plads til meget andet«, mener Sarah Holm, der begyndte på Bagterpskolen i 2003. Hun har linjefag i natur/teknik og fik fra starten faget i en 6. klasse, men ellers har hun også mange timer i specialundervisningen. »Ud over de obligatoriske emner er der også plads til den enkelte lærers specielle interesser for måske sten eller knogler. Det skal der være, for det er vigtigt, at eleverne oplever engagerede lærere. Samtidig ved vi, at vi er dækket ind i forhold til Fælles Mål, fordi vi har udarbejdet vores læseplan«. Sarah Holm har udviklet flere af skolens undervisningsforløb, der står beskrevet i en række mapper, hvor kolleger kan hente inspiration til et emne som søen, landbrug og småkravl. Eller de kan finde et undervisningsforløb, de kan bruge direkte.

Vigtige naturfaglige diskussioner

Naturfagsrådet består af en lærer fra hvert af naturfagene, tre fra natur/teknik og en fra ledelsen. For Sarah Holm var det spændende at komme med i naturfagsrådet. »Det var en stor hjælp, når man er nyansat. Her mødte jeg kolleger, jeg kunne spørge til råds, og som jeg kunne diskutere naturfaglige emner med. Det er det, jeg har fået mest ud af. Det er godt at få sat ord og begreber på de fælles mål. Jeg kan få ideer fra garvede kolleger, og selv kan jeg byde ind med det nye«. »På seminariet skal man nå så meget, men man får ikke lige styr på, hvad man gør i 3. klasse i natur/teknik. Det kan jeg bedre forholde mig til nu«. Hun fremhæver også, at alle i naturfagsrådet har været med til at udvikle begreberne og til at prøve dem af og se, hvordan de fungerer. »Jeg tror, diskussionerne er meget vigtige, og overbygningslærerne har været gode til at byde ind, så vi får en sammenhæng fra natur/teknik til naturfagene på de ældre klassetrin«, siger Sarah Holm.

Fælles kurser

Thomas Lillelund mener, at skolen skal have en atmosfære, så lærerne har lyst til at dele deres viden, men den kultur eksisterer ikke alle steder. Han indrømmer også, at det allerførste gang ikke var helt rart at stå og tale til de andre om skolens læseplan for naturfag. »Nogle har ikke lyst til at lægge deres ideer og undervisningsplaner frem, men det er noget, man skal over«, siger han. »Desværre er der mange steder, hvor der er vandtætte skotter mellem natur/teknik og naturfagene i overbygningen. Især fysiklærerne kan være konservative med hensyn til samarbejde«, siger fysiklæreren. Men sammen er Bagterpskolens naturfagslærere nu kommet længere. De har for eksempel holdt oplæg for hinanden om småkravl og udvekslet erfaringer om, hvad man gør med det, man fisker op af det lokale vandhul. Der opdagede man, at nogle sorterer dyrene, mens andre straks tænker på fødekæder og arbejder videre ud fra det. »Det var sjovt med sådan en flok voksne ude ved vandhullet. De var lige så begejstrede som eleverne, og en af 'drengene' løb da også væk fra gruppen og fandt et æbletræ«, fortæller Thomas Lillelund. Til sådan et kursus kunne man også have indkaldt én udefra til at holde oplæg for naturfagslærerne, men det er anderledes, når det er kollegerne, der står for det. »Vi ved selv, hvilke materialer vi har, hvad vi har råd til, og vi kender forholdene her«, siger Sarah Holm. Sarah Holm håber, at eleverne vil opleve større sammenhæng i naturfagene og fra natur/teknik-undervisningen til overbygningens naturfag, og Thomas Lillelund supplerer: »Ofte har man som lærer »hemmelige« planer for eleverne. Man beder dem læse på en bestemt side, og de aner ikke, hvad de egentlig skal med det. Nu kan de se, hvad vi skal beskæftige os med de næste tre måneder, og bagefter bliver det lettere at opsummere og evaluere. »Endnu har vi ikke oplevet, at eleverne kræver mere naturfag, men vi håber da, at der kommer en effekt«, siger han med et grin. »Når lærerne er glade for at undervise, så er det i hvert fald godt for eleverne også. Dét ved vi«.

Strukturen koster

Men øget samarbejde, et naturfagsråd og udarbejdelse af mapper med undervisningsforløb koster timer. Mange timer. »Vi prioriterer naturfag, dansk og matematik. Jeg synes ikke, det sker på bekostning af andet, men jo, vi prioriterer. Men når vi er færdige med læseplansarbejdet, så får vi frigivet lidt timer«, siger viceskoleleder Niels Jørn Christensen. Læseplanen skal dog evalueres årligt, har man besluttet. Den må ikke forsvinde ned i en skuffe, og for at forhindre dét skal den altid være god og nyevalueret. Det fælles udviklingsarbejde på skolen styrker fagligheden, men Thomas Lillelund synes, at Undervisningsministeriet svigter lærerne. »Ministeriet sender en masse papirer ud, men de vejleder os ikke i brugen af dem. De burde tænke på, hvordan det hele kan gøres nemmere og bedre. Der skulle være et hold konsulenter, der kunne støtte og vejlede skolerne. I stedet fjerner ministeriet hele tiden det kendte fra dagsordenen - det forsvinder bare uden videre«.

Mere samarbejde

Undervejs i arbejdet har lærerne holdt oplæg for andre skoler i lokalområdet, det sker i samarbejde med CVU Nordjylland. Et nyt mål er et samarbejde i hele Ny Hjørring Kommune - både skoler, naturskoler og erhvervsliv. Og så skal studiekredsen for naturfagslærerne fortsættes, ligesom samlingen med undervisningsmaterialer skal udbygges og vedligeholdes. Bedre kurser er også et mål. Kurser, hvor en tredjedel er fag-fagligt, en tredjedel didaktik og den sidste del noget praktisk at tage med hjem. Arbejdet er bestemt ikke slut. Et nyt og konkret projekt er etablering af et natur/teknik-lokale. Dertil kommer udvikling af skolens udearealer, gerne med en vejrstation.