Når ledelsen tager ansvaret. Når kommunen forpligter sig. Når der er resurser og ordentlige arbejdsforhold for lærerne. Så sker der noget. Skolerne skal oprette fagteam med koordinator, naturfagsråd og andre strukturer på området. Alt sammen noget, der forpligter, for så flytter tingene sig. Så udvikles naturfagene i folkeskolen. Sådan ser det ud, når man er projektleder for Science Team K, hvor Lundbeckfonden har givet 7,9 millioner kroner til at udvikle nye undervisningsformer og skabe netværk mellem skoler, gymnasium og erhvervsliv. Og sådan ser det også ud, når man er lektor ved Institut for Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) med naturfagsdidaktik som hovedområde. »Penge er ikke nok. Det kræver også ordentlig organisation, og at ledelsen tager et ansvar. Det har de gjort i Kalundborg, hvor de har fået sat naturfag på dagsordenen«, siger Henrik Busch fra DPU. Han er sammen med ph.d.-studerende Jan Sølberg ved at undersøge projektet. »Det er vigtigt at få kommune, ledere og virksomheder til at forpligte sig. Det har vi lært af vores erfaringer«, fortæller Lisbeth Randers, der er lektor på Kalundborg Gymnasium og lokal projektleder for Science Team K. »Vi var så forhippede på at komme i gang, da vi stod med bevillingen fra Lundbeck. Undervejs har vi lært, at beslutningstagerne skal være forpligtet helt fra begyndelsen, så lærernes indsats bliver set og værdsat«. Projektet skulle egentlig slutte ved sommerferien i år, men Lundbeckfonden har netop givet en million kroner mere til at få alt det nye til at køre videre. »Ude på skolerne er selve projektet slut, men varige forandringer tager tid, så vi vil bruge de ekstra penge på forankringen. Vi skal have vores tre science-klubber til at fortsætte, virksomhedernes skoletjenester skal fortsat fungere, og vi skal formidle vores arbejde til andre«, siger Lisbeth Randers.

Naturfags-fællesskab

Science Team K omfattet 17 folkeskoler, et gymnasium og flere store virksomheder i området. Lisbeth Randers fortæller, at det har givet et fællesskab, som blev meget tydeligt, da der for nylig blev holdt et afslutningsarrangement, hvor flere tusinde elever viste deres arbejde frem i stande med naturfaglige forsøg. »Vi ved fra Rose-undersøgelsen, at man bedst får fat i pigerne, når undervisningen tager udgangspunkt i dem selv. Derfor har flere lærere tænkt i projekter, der handler om krop, idræt og fysik sammen, hvor eleverne har prøvet at måle på sig selv. Men læreren skal også være rollemodel og en aktiv formidler. Det er dét, der virker«, siger Lisbeth Randers. Også virksomhederne ønsker at vise eleverne, at der er en klar sammenhæng mellem den naturfaglige undervisning og verden udenfor. Det virker ekstra motiverende for eleverne, når de ved, at deres rapporter for eksempel bagefter skal læses igennem af en ingeniør fra en virksomhed.

Lærerne skal efteruddannes

Lærerkompetencerne er det vigtigste, når det handler om bedre undervisning i naturfag. Det står over alt andet, mener Henrik Busch og henviser til de anbefalinger, der er kommet fra det udvalg, regeringen nedsatte for at forberede en handlingsplan for naturfagene. Han var selv næstformand for udvalget. Der skal gennemføres en national redningsplan for natur/teknik med fokus på at styrke lærernes forudsætninger for at undervise i faget. Og der skal etableres et nationalt efter- og videreuddannelsesprogram til at sikre og udvikle lærernes fagspecifikke og fagdidaktiske kompetencer. »Vi anbefaler, at al undervisning i natur/teknik fra 2009 varetages af lærere med linjeuddannelse i faget - eller noget, der svarer til det. I dag er matematik, idræt og dansk de mest almindelige linjefag blandt lærerne, der underviser i natur/teknik. Det er ikke godt nok. Natur/teknik har fået status som et svingdørsfag, som mange lærere regner med at slippe hurtigt af med igen«, siger Henrik Busch. Udvalget har beregnet, at udgifterne til efteruddannelse for at sikre den anbefalede linjefagsdækning ligger på 400-800 millioner kroner. Efteruddannelse har også været en del af Science Team K-projektet i Kalundborg. En af de positive oplevelser var, når lærerne brugte hinanden som kursusinstruktører. »Vi har fået trukket meget frem i lærerne både med kurserne og hos ildsjælene, der har båret meget. Men det kræver også ordentlige arbejdsbetingelser, ellers risikerer ildsjælene at knække halsen«, mener Lisbeth Randers. Henrik Busch fortæller om en skole, hvor alle arbejdede med et naturfagligt projekt, og hvor lærerne oplevede pludselig at diskutere naturfag på et helt møde i pædagogisk råd. Det var aldrig sket før. Men det fungerede godt. »Den fælles afgangsprøve fungerede også mange steder som et samlende projekt mellem lærere fra de forskellige naturfag, men den udvikling blev jo desværre brat stoppet, da prøven blev trukket tilbage«, konstaterer han.