”Der er aldrig tilbudt en seniorsamtale, og jeg havde ikke kendskab til muligheden”. Sådan skriver en af lærerne i en undersøgelse, Folkeskolen har foretaget om ønsker og vilkår for seniorarbejdslivet hos DLF-medlemmer over 50 år, som arbejder i folkeskolen.

Beskrivelsen flugter med stort set samtlige andre svar i undersøgelsen. I alt svarer 94 procent, at de ikke er blevet tilbudt en seniorsamtale.

Og det på trods af, at netop tilbud om en seniorsamtale faktisk er en rettighed, som alle kommunalt ansatte lærere og børnehaveklasseledere har krav på.

Af de seks procent, der har fået tilbudt en seniorsamtale, har 77 procent takket ja til tilbuddet. Og halvdelen af dem, der ikke har fået tilbud om en seniorsamtale, ville da også gerne have haft den snak med deres leder, viser undersøgelsen.

”Jeg vil foreslå en seniorsamtale med leder, når man bliver 60, hvor man taler om fremtiden, og hvilke opgaver medarbejderen anser som mest belastende. Samtalen skal gentages årligt, så medarbejderen og ledelsen kan tilpasse opgaver hen ad vejen. Det vil fjerne stress og frygt for seniorårene på arbejdsmarkedet”, skriver en lærer i undersøgelsen.

En god dialog mellem leder og medarbejder

Retten til en seniorsamtale er nedfældet i ”Rammeaftale for seniorpolitik”.

Ved OK21 fornyede KL og Forhandlingsfællesskabet rammeaftalen, så den i højere grad understøtter og har fokus på fastholdelse af medarbejdere, og i 2023 blev den dertilhørende vejledning også opdateret. Selve rammeaftalen om seniorpolitik går dog endnu længere tilbage.

Ifølge aftalen er en god dialog mellem leder og seniormedarbejder et væsentligt udgangspunkt for at kunne fastholde medarbejderen i et langt og godt seniorarbejdsliv.

”Formålet med seniorsamtalen er derfor, at der i rette tid sættes fokus på medarbejderens ønsker og behov for at kunne fastholde den enkelte senior længere tid i kommunen. I samtalen tager medarbejder og leder efter behov stilling til konkrete nye muligheder og vilkår for at fremme det gode seniorarbejdsliv for den enkelte ansatte”, står der i rammeaftalen.

Og rettigheden er tydeligt beskrevet i aftalens paragraf 4, stykke 1: ”I forbindelse med medarbejderudviklingssamtalen skal seniormedarbejderne have tilbud om en seniorsamtale”.

Trods den klare formulering får næsten ingen tilbudt en seniorsamtale – og det skal der rettes op på, mener Lærerforeningen.

”Det er bestemt ikke godt nok, og det vidner om manglende kendskab til rammeaftalen og forpligtelsen hos både skolelederne og os – på forskellige niveauer i organisationen. Her i hovedforeningen, ude i kredsene, hos tillidsrepræsentanterne og medarbejderne. Så det skal vi have ændret på”, siger Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i DLF.

Han peger på tidspressede ledere, stram økonomi og kulturen på arbejdspladsen som andre årsager til, at retten til en seniorsamtale ikke efterleves.

”En del ansatte synes måske ikke, at de er seniorer, og nogle ledere synes, at det er grænseoverskridende at indkalde til en seniorsamtale. Det er dog vigtigt at gennemføre dem, da de er stedet, hvor man planlægger og sætter rammer for seniorarbejdslivet”, pointerer Morten Refskov.

Han tror ikke, de manglende samtaler skyldes ond vilje, for seniorvilkår og fastholdelse af seniorer er en fælles sag – for både arbejdstagere og arbejdsgivere. ”Vi har dog at gøre med ekstremt pressede arbejdspladser, så ofte er man slet ikke i stand til at give særlige seniorvilkår, fordi der ikke er økonomi til det”.

Uheldigt med blød formulering i rammeaftale

I ”Rammeaftale for seniorpolitik” er der ikke nævnt en specifik alder for, hvornår seniorsamtalen skal holdes. I stedet understreges det, at seniorerne ikke er en ensartet gruppe med samme behov, og at den styrkede indsats for fastholdelse skal sættes i værk, hvor det er ”relevant” for både arbejdsplads og den enkelte medarbejder.

”Lidt bløde formuleringer resulterer næsten altid i, at der ikke sker ret meget”, konstaterer Morten Refskov.

Hos Skolelederforeningen er næstformand Kristian Dissing Olesen enig i, at den bløde formulering i rammeaftalen kan være med til at skabe noget uklarhed om reglerne.

Seniorvilkår

”Min alder og erfaring har stor værdi for børn og kolleger”

”Mange har måske fået snakken på anden vis – bare ikke som en decideret seniorsamtale, men det er selvfølgelig ikke godt nok, når der står, at medarbejderne skal tilbydes en seniorsamtale”, siger Kristian Dissing Olesen.

Han ser det som et ”blind spot”, som skolelederne ikke er klar over, og han mener, at de kommunale forvaltninger skal i gang med at øge opmærksomheden på rammeaftalen.

Forsker: Samtalen er et vigtigt værktøj

Ifølge Aske Juul Lassen, lektor i etnologi og aldringsforskning ved København Universitet og ansvarlig for forskningsprojektet Seniorpraksis, er der i hvert fald ingen tvivl. Seniorsamtaler er et meget vigtigt værktøj i forhold til at fastholde seniorer på arbejdspladsen.

”Forskningen viser, at samtaler om seniorarbejdslivet skaber længere arbejdsliv, og at de arbejdspladser, der har held med at gennemføre seniorsamtaler, også er dem, der i stor stil lykkes med at beholde ældre medarbejdere”, siger Aske Juul Lassen.

Ifølge ham vil enkelte ledere kunne tage samtalen i dagligdagen – som en uformel snak på gangen eller på lærerværelset – men for de fleste vil en formel og forberedt seniorsamtale være det bedste.

”Seniorsamtalen skaber et legitimt rum til at have dialogen om den enkelte medarbejders seniorarbejdsliv, hvor medarbejderen kan komme med nogle ønsker og behov for tilpasning”, pointerer han.

Seniorsamtaler er dog ikke altid en nem opgave, fordi nogle medarbejdere ser det som en opfordring til at gå på pension, finder det provokerende og grænseoverskridende, og rigtig mange ledere synes, det er vanskeligt at tale om seniorvilkår.

”Så det bedste er, hvis lederen sætter sig grundigt ind i, hvordan man gennemfører en sådan samtale, og hvad man skal tale om”, siger Aske Juul Lassen.

Som en del af projektet Seniorpraksis har forskergruppen udarbejdet en række værktøjer til brug for seniorsamtaler. For både medarbejdere og ledere.

”De ligger frit tilgængelige, og dem vil jeg opfordre til, at man gør brug af”, siger Aske Juul Lassen.

Hvornår seniorsamtalen er bedst at holde i forhold til medarbejderens alder, kan han ikke svare skråsikkert på, for det afhænger af den enkelte.

”Det vigtige er at holde seniorsamtalen i tide, og det er tidligere, end man forestiller sig. For hvis folk først har taget en beslutning om, hvornår de går på pension, er det svært at ændre på. Så vi kalder vores værktøjer for 55+-værktøjer for at signalere, at man skal tidligt i gang”, fortæller han.

Ledere vil gerne fastholde seniormedarbejdere

Ud over at få arbejdspladserne til rent faktisk at tilbyde seniorsamtalerne vil både Skolelederforeningen og DLF gerne skabe generelt bedre rammer for seniorvilkår.

”Alle er utroligt interesserede i at fastholde seniorer, og vi vil rigtig gerne have nogle rammer til at imødekomme ønsker fra medarbejderne, så vi kan bruge dygtige, erfarne lærere til både at sikre kvaliteten og forebygge rekrutteringskrisen”, siger Kristian Dissing Olesen.

”Vi vil meget gerne have bedre seniorrettigheder som ret til nedsat tid i et antal år, men det kræver, at de økonomiske rammer bliver bedre – for eksempel via særlige puljemidler til seniorordninger”, siger Morten Refskov.

Lige nu mener de begge, at folkeskolen står i en situation, hvor det er nærmest umuligt for eksempel at give nedsat tid placeret på hele fridage for lærere i indskolingen.

”Skemablokader har indflydelse på elever og kolleger, og hvis du underviser 27 lektioner om ugen i de små klasser, er det ikke muligt at holde en hel fridag”, siger Kristian Dissing Olesen.

Seniorvilkår

Forsker: Erfarne kolleger er guld værd

Morten Refskov giver ham ret:

”Hverdagen er presset, og der er desværre ikke mange brikker, man kan rykke rundt på. Så i disse tider er et hensyn og nogle fleksibilitetsmuligheder for den ene potentielt en besværlighed for de andre. Underviste man kun 22 lektioner, og var der 20 procent flere lærere, ville det være et helt anderledes puslespil at lægge”.

Han husker tilbage på de seniorordninger, der fandtes, da han var nyuddannet i midten af 00’erne.

”De er stille og roligt blevet udfaset, fordi der ikke er økonomi til det. Så der er behov for, at det på et højere niveau tages alvorligt, hvis der skal skabes bedre seniorordninger”, mener Morten Refskov.