Når vi taler om at forlænge arbejdslivet og fastholde
seniorer, kommer samtalen alt for ofte til at handle om sikring af
arbejdsstyrken og seniorer som arbejdskraftpotentiale.
I
stedet burde fokus være på alt det, som de ældre og erfarne medarbejdere
bidrager med til arbejdspladsen. De mange seniorkompetencer.
Sådan
lyder det fra Aske Juul Lassen, lektor i etnologi og aldringsforskning ved
Københavns Universitet og ansvarlig for forskningsprojektet Seniorpraksis.
For
ældre medarbejdere er ikke bare trætte eller måske nedslidte. De er også
erfarne, fleksible og motiverede. De er kulturbærere og en styrke på
arbejdspladsen.
”Helt
overordnet bliver man ofte lidt langsommere, når man bliver ældre. Til gengæld
udfører man arbejdet bedre”, siger Aske Juul Lassen.
Bedre formidlingsevner
Ifølge ham viser forskningen, at man med alderen bliver
bedre til dialektisk tænkning – altså det at have to modsatrettede anskuelser –
men også bedre til perspektivistisk tænkning, hvor man bliver bedre til at hive
sig selv ud af ligningen.
”Helt
generelt bliver man bedre til at se tingene fra forskellige sider og se ting i
modsætninger, og det er noget, der kan bruges i både læringssituationer og
konflikter i skoleklasser”, pointerer han.
Derudover
gør alderen også en bedre til at formidle.
”En
meget vigtig kompetence i lærergerningen”, konstaterer Aske Juul Lassen.
I
forhold til de forbedrede formidlingsevner refererer han til den
britisk-amerikanske psykolog og personlighedsteoretiker Raymond Cattells teori
om flydende og krystalliseret intelligens. Den flydende intelligens udvikler
man, mens man er ung, og den peaker omkring de 30 år. Den krystalliserede
intelligens udvikler man til gengæld hele livet.
”Den
flydende intelligens gør en hurtig, innovativ og til en god problemknuser. Den
krystalliserede intelligens gør til gengæld, at man kondenserer den viden, man
har, sætter den i kontekst, og det er netop med til at gøre dig til en god
formidler. En god lærer”.
Øget empati
Forskningen viser også, at med alderen bliver man bedre til
emotionel kontrol. Ens empatiske evner stiger med alderen, og det samme gør ens
professionelle omsorg – endnu en vigtig faktor i lærergerningen.
”Det
er selvfølgelig meget individuelt, og man kan sagtens have en gammel bitter
mand siddende på et lærerværelse, men det kan ofte ikke tilskrives alderen”,
siger Aske Juul Lassen.
For
vi mennesker kan have nogle særlige kendetegn, som bliver forstærket med
alderen.
”Hvis
du er et røvhul som ung, er du det nok hele livet. Men helt generelt bliver vi
bedre til at kontrollere følelser med alderen, og derfor vil en ældre lærer
typisk vise større omsorg og empati over for både kolleger og elever”,
forklarer han.
Man bliver ofte lidt langsommere, når man bliver ældre. Til gengæld udfører man arbejdet bedre.
Aske Juul Lassen, lektor og aldringsforsker, Københavns Universitet
Vigtige kulturbærere
I aldringsforskningen gør man brug af begrebet
”seniorkompetencer”, og her finder man blandt andet rollen som kulturbærer i en
organisation.
”Det
kan føre til nogle konflikter, hvis ældre medarbejdere hele tiden fokuserer på,
at ’sådan plejer vi at gøre’, men der er rigtig meget god viden blandt erfarne
medarbejdere i forhold til kulturen på arbejdspladsen og også i mentorrollen
over for yngre medarbejdere”, siger Aske Juul Lassen.
Blandt
seniorkompetencerne er også begrebet ”praktisk erfaring”. Og for ældre lærere
handler det om at have opbygget en lang praktisk erfaring både i at undervise
og i at håndtere en klasse alene i et klasseværelse.
Blandede arbejdspladser er bedst
Aske Juul Lassen peger også på en række fordomme om
seniorer, blandt andet omkring sygdom. For når man kigger på statistikkerne,
ser ældre ud til at være lige så syge som andre aldersgrupper, men det er ikke
korrekt.
”Nogle
ældre bliver langtidssygemeldte, og det boner ud i statistikkerne, men langt de
fleste ældre medarbejdere har langt færre sygedage, for de skal ikke passe små
børn eller bliver smittet af deres børn”, fortæller han.
Trods
både mindre sygdom og de mange seniorkompetencer pointerer Aske Juul Lassen, at
man ikke bare skal hyre en masse seniorer. Forskningen viser nemlig, at
blandede arbejdspladser med medarbejdere i forskellige aldre og på tværs af
generationer giver de bedste resultater.
”Her
trives medarbejderne bedre, og samtidig performer de bedre”, forklarer han.