Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Der er flere yderst interessante sammenfald i udmeldingerne fra Norges og Danmarks skoleministre i øjeblikket.

I december meddelte Norges undervisningsminister, Kari Nessa Nordtun, at eleverne i folkeskolen skal lære de samme sange og blive en del af den samme nationale historiefortælling. Der skal altså være en tydeligere norsk forankring af skolen, som ministeren sagde: ”Det, vi ser, er, at de norske læreplanene kunne vært i hvilket som helst annet land. Det er lite der, som viser, at vi er en nasjon og et felles folk. Og det er det vigtig, at ungene lære”.

Derfor skal læreplanerne i Norge ændres, så kompetencemålstyringens fokus på indholds- og stedløse mål afløses af en større vægt på centrale kundskaber i fagene.

Den danske undervisningsminister, Mattias Tesfaye, har tilsvarende annonceret, at skolen skal bidrage til landets forsvar i form af en oprustning af den kulturelle dannelse. Der har været talt for meget om STEM-fagene, og nu skal vi tale mere om Grundtvig end om TikTok. Sidstnævnte har der været for meget af ”i vores børns hjerter”, som ministeren sagde til KL’s Børn & Unge Topmøde.

Samtidig er forligskredsen samlet om fagfornyelsen, der lægger op til en udfasning af kompetencemålstænkningen til fordel for et afsæt i en didaktisk treklang af engagement, kundskaber og myndighed. De nye læreplaner skal forankres i folkeskolens formålsparagraf, hvor der blandt andet står, at eleverne skal gøres ”fortrolige med dansk kultur og historie”. I den norske formålsparagraf er målet blandt andet, at eleverne skal opnå ”historisk og kulturell innsikt og forankring”.

En vigtig opgave for alle skolens aktører og interessenter bliver i de kommende år at forholde sig til dette politiske og pædagogiske skifte og dermed til, hvad vi som samfund vil med skolen. Indebærer det nye fokus på kernestof og kundskaber – men også på engagement og myndighed – et tab i forhold til at give eleverne grundlæggende færdigheder og de kompetencer, som arbejdsmarkedet kommer til at efterspørge? Eller er engagement i kernestof, kundskaber om egen historisk og kulturel baggrund omvendt forudsætningen for, at eleverne kan møde det fremmede og fremtiden på en både åben, nysgerrig og myndig måde?

Det er under alle omstændigheder en både vigtig og vanskelig opgave, der venter os alle. Tak til to ministre for at stille den så tydeligt op og have modet til at skabe forandringer.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk