Det er en smuk dag og helt oplagt at tage en tur i skoven. Men for udeklassen tilknyttet Byhaveskolen i Svendborg med lige nu seks drenge, der har generelle indlæringsvanskeligheder, betyder en tur i det fri meget mere end en hyggelig dag i skoven.

Det er konkret virkelighed for de unge, og det er en drøm, der har vist sig at kunne bære en skolehverdag for de tre lærere, der står bag.

»Det begyndte med et udviklingsprojekt på Byhaveskolen i 2004, hvor vi skrev et oplæg til, hvordan man helt praktisk kunne skabe et alternativt tilbud til nogle af vores elever. Det skulle baseres på udeliv hele ugen for at sikre kontinuitet og sammenhæng i tilbuddet«, siger Claus Diekhöner.

Han er som de to øvrige initiativtagere, Jacob Bang og Henrik Karup, læreruddannet og har arbejdet med specialpædagogik i en række år og brænder for de kvaliteter, udeliv i højere og højere grad viser sig at have. Teorien bag stammer fra blandt andre den norske ekspert i udeskole, Arne Jordet.

»Vi havde lyst til at prøve det af, og vi fandt midler via fonde og sponsorer, så vi kunne få heldragter, klatreudstyr og værktøj. Vi vidste godt, at det ville bryde med de klassiske undervisningsmetoder, og vi håbede selvfølgelig, at det ville vise sig som en succes. For os var det en stor satsning«, fortæller han.

I begyndelsen blev 11 drenge med generelle indlæringsvanskeligheder og handicap som autisme og tidlige hjerneskader udvalgt til klassen.

Skoleundervisningen foregår i et lille hus, som tidligere var hønsehus til den tilstødende gård, Svendborg Kommunes Naturskole. Renoveringsarbejdet stod lærere og elever selv for.

»Vi er nået langt, og vi har virkelig selv skabt stedet. Det giver stærkt sammenhold, der også har betydet meget for, at det er blevet en succes«, siger Henrik Karup.

Grænseoverskridende aktiviteter

Hverdagen i udeklassen begynder klokken 8.10 og slutter 13.30. Den faglige/boglige undervisning foregår på individuelle arbejdspladser med såkaldt periodisk tredeling: Nyt stof (med lærer), kendt stof og selvvalg i cirka 20 minutter per del. Til sidst praktiske udfordringer og opgaver udenfor og endelig grænseoverskridende aktiviteter.

»De grænseoverskridende aktiviteter som rappelling eller klatring i de 18-20 meter høje træer og mountainbiking på stejle skrænter har vi erfaret har stor betydning for eleverne. Vi pacer ikke nogen, men langt de fleste rykker sig langt. Mange kommer med en stribe nederlag, der langsomt og sikkert har sendt dem ud i en nedadgående spiral, hvor de mister selvværd, ikke tør prøve nyt, og den onde cirkel, der ødelægger det individuelle potentiale, som de selvfølgelig har - ja, den er i gang«, siger Henrik Karup.

»Den cirkel vil vi gerne bryde, og det viser sig jo at være en kæmpe sejr både for eleven, men også for os, når vi kan se en indelukket, usikker dreng pludselig smile over hele hovedet og få et helt nyt blik i øjnene. Det er stort, for han oplever, at han kan noget, at han er sej. Han turde bryde en grænse, og sådan en sejr har vist sig at have stor betydning også for resten af skolegangen«, supplerer Jacob Bang. Anerkendende læring er den røde tråd.

»Vi satte os ikke ned og sagde: 'Nu vil vi bruge anerkendende pædagogik eller flow i læringen'. For os er det logik, for det handler om at se den enkelte, tage udgangspunkt i det, de kan, i stedet for det, de ikke kan. De positive oplevelser ude smitter af på resten af skolelivet«, siger han.

»Vi har kunnet se helt konkrete resultater for de unge, når de er blevet psykologtestet, motorisk vurderet af vores ergoterapeut, men også i de erhvervspraktikforløb, vi tidligere havde ret svært ved at få til de unge«, supplerer Claus Diekhöner.

Virksomheder vilde med de unge

Det har nu vist sig, at den gruppefølelse og respekt, eleverne får ved at opleve tættere relationer til de øvrige med fælles ansvar og opgaver, der skal løses, smitter af på de sociale kompetencer. Selvværdet øges, og de unge bliver i stand til at fungere i mere komplicerede sammenhænge, som et praktikforløb hos en rigtig virksomhed ofte er.

»Vi har ligefrem haft virksomheder, der gerne ville have flere unge i praktik, fordi oplevelsen var så god - og det er jo lidt af et særsyn«, siger Henrik Karup.

»Det handler om at skabe værdifulde liv, for mange af vores elever kunne ellers se frem til en førtidspension som 18-årige - og det er et trist perspektiv, synes vi. I hvert fald når vi kan se, at det ikke behøver være sådan«, siger Jacob Bang.

Såvel elever som forældre er begejstrede. Eleverne, fordi de pludselig oplever, at skole kan være sjov og berigende. Forældrene, fordi deres unge bliver gladere, stærkere, mere kompetente, og de pludselig oplever, at de unge kommer hjem og fortæller om deres dag.

»Hvis man har haft det godt og følt, at det, man foretog sig i dag, gav mening, så gider man jo godt fortælle. Hvis man der­imod igen har siddet og kæmpet med en bog for at lære at læse og inderst inde godt vidst, at det altid vil være en kamp, så er det ikke sjovt at fortælle om. Vi prøver at vende den negative spiral, og koncentrationsevnen til også de boglige ting øges. Samtidig er motivationen til det boglige større, når eleverne ved, at der venter noget sjovt udenfor bagefter«, siger Claus Diekhöner.

Fast tjans

Jesper, der har været med i udeklassen hele vejen, siger det meget konkret:

»Jeg har aldrig gidet sidde på min røv og læse. Det her er meget sjovere, og der er mange flere ting, man kan gøre ude i en skov«.

Han har i dag faste tjanser med at ordne have for seks forskellige familier, hvilket han bliver både rost og betalt for, og for ham er der ingen tvivl: Han vil gerne arbejde som havemand med sit eget firma, når han er færdig i udeklassen.

Kenneth, der selv bad aktivt om at komme i udeklassen for knap et år siden, er også glad for skiftet.

»Jeg syntes bare, det lød rigtig sjovt, og til sidst fik jeg lov til at komme herud. Vi gør mange forskellige ting og sidder ikke bare i en klasse. Men indimellem er det jo også hårdt. Når det er koldt, og vi skal cykle herud«, føjer han til med et mindre suk - endnu et vellykket eksperiment, der skal lære de unge at takle trafikken og forbedre den fysiske form.

»Det handler om at give så mange gode oplevelser af eget værd med i rygsækken, så de kan klare sig videre i livet«, siger lærer Jacob Bang.

Bogen fra 1998 af Arne Jordet hedder »Nærmiljøet som klasse­rom - uteskole i teori og praksis«, hvor udeskolen defineres således:

»Udeskole er en arbejdsmåde, hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Udeskole indebærer dermed regelmæssig aktivitet uden for klasselokalet.

Arbejdsmåden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug sådan, at de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelse og socialt samvær«.