En tur i skoven. 

Sådan lød planen for en naturfagstime, da Laura Tranevig var i sin sidste praktik som lærerstuderende. 

Turen derhen var kort. Praktikskolen var en byskole klemt ind mellem etagebyggeri i Danmarks tættest befolkede kommune, Frederiksberg. Og det viste sig, at der med “skoven” blev henvist til en klynge af 10-15 træer, som stod på skolens område. 

Laura Tranevig er aktiv spejder. “Så min definition af, hvad der udgør en skov, er noget anderledes”, griner hun. 

For sit indre blik gik hun straks i gang med at lave PowerPoint-slides med billeder af bøgeskovene omkring fødebyen Farum som eksempler på, hvad rigtig natur er. Men så slog det hende. 

Måske skulle man starte med at lade eleverne definere det? 

Hun besluttede sig for i sit bachelorprojekt at undersøge 2.- og 3.-klasseelevers natursyn. Og det indbragte hende prisen for det bedste bachelorprojekt, da lærerprofession.dk den 17. november præmierede årets bedste opgaver fra læreruddannelsen. 

Med inspiration fra Friluftsrådet, hvor hun i fire år har haft studiejob, skelner Laura Tranevig mellem tre natursyn: det produktive, det rekreative og det vilde. 

Her ses naturen som henholdsvis en resurse for mennesket, en ramme for rekreative oplevelser og som havende værdi i sig selv. 

Gennem videoobservationer af undervisning og interview med elever har hun kortlagt, hvilket natursyn de abonnerer på. Blandt andet ved at få dem til at rangere billeder af for eksempel grise i en stald, en have og en skovbrand fra “mindst natur” til “mest natur”. 

Eleverne valgte oftest billederne af vild natur som dem, der i højest grad var “rigtig natur”. Men adspurgt om deres holdning til naturen var den typisk, at naturen er vigtig for at producere ilt og føde til mennesker. 

“Det kom virkelig bag på mig, hvor lidt entydigt det var. Det stak i mange forskellige retninger”, siger Laura Tranevig. 

Derfor konkluderer hun også, at der i højere grad bør være fokus på at flytte undervisningen ud i naturen for at styrke elevernes relation til den. 

På den måde kan de i højere grad opnå en handlekompetence, der gør dem i stand til at forholde sig til miljømæssige problemstillinger, understreger Laura Tranevig. Og så vil det højne den naturdannelse, der i høj grad formes i barndommen. 

“Vi skal have alle sanserne i spil. Det er en dannelsesproces at mærke, at bladene bliver fugtige om efteråret”, siger hun. 

Brug den natur, der er 

Laura Tranevig har nu fået sit første lærerjob på Syvstjerneskolen i Vanløse. Her underviser hun to 6.-klasser i natur/teknologi. Undervisningen byder blandt andet på at besøge det samme naturområde med jævne mellemrum for at se forandringerne. 

“Første gang fandt en af eleverne en bille, der blev døbt Arnold. Næste gang fandt de et dødt eksemplar af samme bille. Og så blev der holdt begravelse for Arnold, selv om det næppe var den samme bille”, siger Laura Tranevig. 

“Det er et eksempel på, at eleverne kan få et følelsesmæssigt forhold til naturen. De får et forhold til, at ting er foranderlige. At biller også har en livscyklus. Jeg oplever helt klart, at det gør, at eleverne husker tingene bedre”. 

Særligt de ikke bogligt stærke elever oplever at lykkes bedre i undervisningen, når den i højere grad inddrager naturen, har Laura Tranevig konkluderet gennem sine interview med eleverne. 

“Der var blandt andre en dreng med skrivevanskeligheder, der gav udtryk for i højere grad at føle sig som en del af fællesskabet, når undervisningen er mere praktisk. Den faglige læsning skal de nok få med på et andet tidspunkt”, siger hun. 

Og hvad gør man så, hvis man kun har ti træer i nærheden af skolen? 

“Det er vigtigt at understrege, at man ikke kan bruge naturen som klasserum i hver eneste time, men at man heller ikke må lade sig begrænse af adgangen til natur”. 

“Hvis jeg stod i samme situation i dag, ville jeg stadig gå ned til den klynge træer. Der skal nok være noget interessant at undersøge. Men jeg ville nok i højere grad lade det være afsæt for en snak om, at natur er og kan være mange forskellige ting”.